Vinklubber er ret populære, det giver os dødelige med “normal” indkomst mulighed for at smage nogle dyre dråber og flere forskellige, da en god flaske jo sagtens kan deles i 8-10 glas. I vores lille vinklub, som egentlig har sit afsæt fra vores fælles job, hvor Webmasteren og jeg faktisk også kender hinanden fra, havde vi i sidste måned intet mindre end tyrolermusik, wienerschnitzel og østrigsk vin i lange baner – se det er en opskrift på en rigtig mandeaften! I mit univers har jeg nok altid haft en eller anden opfattelse af, at østrigsk vin – i hvert fald hvidvin – var særdeles godt, men hånden på hjertet så har jeg nok aldrig rigtig haft muligheden for at smage det. Nå, men lad os komme til vaflerne! Det kan blive en kende langsommeligt, hvis jeg remser alle vores vine op, så jeg holder mig til aftenens højdepunkter.

NV Brut Reserve, Schloss Gobelsburg, 12 % 169,75,-

Vi starter med nogle østrigske bobler, imens den første runde af tuba-musik brummer i baggrunden. Vejret er godt, solen skinner stadigvæk, og alle er rørende enige om, at det faktisk er ret godt det her. Den er lavet på Grüner Veltliner, Pinot Noir og Riesling, meget fed blanding! Duft af citron, vanilje og en kende “rugbrød”, som du måske kender fra champagne. Lækker frisk i munden. Til den nette sum af 169,75 er det virkelig et godt køb, som du roligt kan investere i.

Når man er samlet intet mindre end 10 velvoksne mænd, så skal der føde til og gerne i voldsomme mængder. Webmasteren og jeg bliver typisk på bedste gammeldags manér shanghajet til at lave mad, så vi har valgt, at vi skal have spätzle med blandende svampe, masser af smør, persille og parmesan. Med den sammensætning er du sikker på succes!

2011 Riesling Wechselberg, Weingut Johann Topf 13% 179,75,-

Til vores spätzle får vi første hvide sæt bestående to Rieslings. Den første er også fra Bichel Vine fra marken “Gaisberg”, som er en form for 1. Cru mark i Østrig også fra Schloss Gobelsburg. Jeg må sige, at jeg er ret vild med denne type vine, som har en god intensitet, masser af citrus, blomst, men også en kende søde lidt abrikos- eller ferskendufte. Det giver en fornem balance og sidder lige i skabet. Vores anden Riesling Wechselberg er fra H.J. Hansen vin og fra producenten Johan Topf og minder faktisk uhyre meget om den anden, duft og smag er stort set ens. I vores rating får de hver 5 stemmer.

2013 Riesling Gaisberg, Schloss Gobelsburg 13% 165,-

 

3 af én slags…

Det er svært at undgå nationaldruen Grüner Veltliner, så derfor får vi præsenteret 3 stk. i vores andet og sidste sæt hvidvin. Vi holder lidt fast i producenterne og får igen Johan Topf, Schloss Gobelsburg og Weitenberg som kommer fra Osterreich.dk. Vi får genfyldt af vores spätzle og smager på vores sæt. Der er ikke den store tvivl om, hvilke af vinene, der er de bedste, vores to sidste skiller sig så klart ud, og er markant bedre end vores første producent Johan Topf. Schloss Gobelsburg er en flot vin, raffineret, rank og i balance, den koster 225 kr. Duft af citrus, fersken, sødme og intens smag, som alligevel formår at føles mineralsk i munden uden at blive for meget. Weiterberg kommer fra producenten Peter Veyder-Malberg, som er en af de bedste producenter i Wachau, vi snakker jordbundne vine og biodynamik – hold godt fast! Der er ingen tvivl om, at det er velproduceret, men du skal være til biodynamik og ufiltreret vin for at kunne nyde det her. Masser af duft af æbler, svesker og syre, prisen er på 475 kr. Vandene er delte mellem disse to, og vinene høster lige mange stemmer. Vi undlader at komme i dybden med Johan Topfs bud her, da den var meget svag i forhold til de andre, prisen på den ligger på 270 kr., som jeg mener en kende for meget, og med en kende mener jeg alt for meget!

Grüner Veltliner Weitenberg

Mad skal der jo til…

Herre-snitzler, som i på størrelse med en bradepande, og der skal være smørsauce og dreng til, nemlig! Vi har sørger for 2×3 sæt – som vores ordførende mester Jens Henrik Møller så muntert kalder det. Jeg vil ikke gå dem igennem slavisk, men trækker lige nogle highlights frem i stedet. Vi starter lige med maden.

Vores første sæt er faktisk ganske fint, men herskabet er ikke videre imponeret af de her østrigske vine. Navnlig ikke når de er vant til nogle gode tunge carbernet fra Staterne eller “Down Under”. Det er som om, at disse vine bliver lidt for pjevsede for dem. I første sæt falder Johan Topfs Strassertal lavet på Zweigelt igen igennem og får kun en enkelt stemme, den havde en lidt finurlig metal-ligende duft af konserves.

Dette sæts vinder fik 6 stemmer og var sjovt nok meget “shiraz-lignende” i smagen: varm, modne mørke bær, næste som en grillvin – Wein Manu Faktur Krems lavet på Blauer Zweigelt 2012. Denne er også sættes billigste vin til 75 kr. hvor Johan Topf ligger på 150 kr.

Så rammer vi aftenens sidste og dyreste sæt, for det er faktisk svært at opdrive virkelig dyr vin fra Østrig. Alle er lavet på druen St. Laurent. Den første er igen fra Schloss Gobelsburg og samme leverandør, de to sidste er fra Osterreich.dk. Der er ikke nogen tvivl om, at vi er gået et niveau op, og herskabet begynder også at finde sig bedre til rette med deres vine. For mig begynder det at ligne, hvad jeg havde forventet af østrigsk vin, nemlig noget “bourgogne-ligende” vin. Schloss Gobelsburg Haidenburg har en skøn og fyldig duft af jordbær, urter og muld, en flot rank vin med fin balance til fornuftige 225 kr.

Vores næste vin Pittnauer Alterreben 2011 virker til at være ældre end den egentlig er. Muligvis på grund af, at den også er biodynamisk produceret, den har den her lidt “støvede” karakter med noter af tobak, gammel købmandsbutik og faktisk også krogmodnet kød. En ganske fin vin, som ligger til 425 kr. Personligt synes jeg, at det var en udmærket vin, men til prisen alt for dyr, den fik ingen stemmer. Vores sidste vin Necken Markt er fra Moric og er på trods af prisen på 650 kr. ikke sættets bedste, den får 3 ud af 10 stemmer. Duften er lidt “gummi-agtig” og vinen føles ret tung og har en lettere gæret duft, det er muligt, at det er noget new-age dyrkning eller andet, men umiddelbart finder jeg den ikke videre imponerende.

Herfra begyndte aftenen at udvikle sig med tunge østrigske øl i festlige mængder og ja, måske ikke passende for dette sobre indlæg. Vi må dog ikke glemme vores dessert sachertorte, som vel nærmest er et produkt af en gal mands værk. Tung chokolade på chokolade med en abrikosmarmelade til at adskille den. Vores vært valgte så lige at overspraye den med flødeskum på dåse – ikke just Gastromand-style, men en gang imellem må vi jo også acceptere, at vi ikke kan bestemme alt – endnu :-)

Afslutningsvis vil jeg sige, at det er de hvide vine, som imponerer mig mest. Her er tale om nogle flotte ranke vine med intensitet og smag. Der finde naturligvis gode rødvine, og da jeg bestemt ikke er tilhænger af udtrykket “jeg er mest til rødvin” eller hvidvin for den sag skyld, så var det den hvide, der fangede mig mest. Lad os til sidst nyde synet af vores vært Thomas, som her er i gang med at uddele en hjemmelavet test om Østrig, som stort set ingen var i stand til at svare på.

Er du selv til østrigsk vin? 

 

 

Stik os en kommentar