Gin & Tonic Sorbet – en rigtig party dessert!
Hvad laver en Gastromand, når solen skinner og temperaturen stiger? Jagter den perfekte opskrift på Gin&Tonic-is naturligvis! Det endelige resultat blev endnu bedre end forventet og den perfekte dessert eller aperitif til enhver Gastromand eller -kvinde med respekt for sig selv!
Indlægget er lavet i samarbejde med Lidl
Vi har set andre som har leget med G&T-ispinde – så vi prøver noget andet! Vi skal selvfølgelig ud i noget, der rent faktisk kan få en fest op og stå, noget der kan produceres i større mængder – og noget som kan skovles ned i velvoksne skefulde på en varm sommerdag! Det her er en dessert som er forbudt for børn…
Hvis du ikke allerede har en ismaskine er Gin&Tonic-is naturligvis en genial anledning til at få anskaffet et eksemplar. Jeg har selv lavet en grundig test og anmeldelse af to ismaskiner – og vi kan lige så godt gøre det klart, at denne opskrift kræver gear i form af en ismaskine.
Til sorbet-isen har vi fundet en ny specialgin på hylderne i Lidl, en sommerudgave af den klassiske engelske Hortus London Dry Gin, der har vundet sølvmedalje ved den internationale spirituskonkurrence IWSC. I denne gin indgår 7 botanicals, blandt andet lavendel, citrus og rosmarin, der giver en traditionel gin med let krydret smag og friske citrusnoter.
LÆS OGSÅ: En gave til fars dag: Wild Burrow Irish Gin
Denne gin fås kun i Lidl og koster 139 kroner – her må jeg sige, at man faktisk gør et godt køb. Lidl overrasker med en god gin med meget friske citrus noter. Helt sikkert en gin som også vil kunne appellere til mindre erfarne gin-drikkere – eller dem som siger er gin smager af grannåle. Det gør denne bestemt ikke, som det også er tilfældet ved gins i en noget højere prisklasse. Så alt i alt en gin med rigtig god value for money.
Isen kan naturligvis sagtens spises for sig selv, men for at spice serveringen lidt op, valgte jeg at smække en gang kandiseret limeskal sammen og putte på toppen og afslutte med et dash bitters – det spillede sgu meget godt, hvis jeg selv skal sige det!
Ingredienser
Gin Tonic Sorbet / Kandiseret Limeskal
- 2 dl Vand
- 2 dl Sukker
- 1 stk Limefrugter (saften og skalen benyttes)
- 1 dl Hortus Summer Gin (kan kun købes i Lidl)
- 0,5 l Tonic (brug din favorit)
- 1 bæger pasteuriseret æggehvide
- 2 stk Limefrugter
- 3 spsk Sukker
Udstyr
- Ismaskine
Sådan gør du
Kandiseret Limeskal
- Skræl limefrugterne – undgå om muligt at få for meget af det hvide med (det er bittert)
- Skær skrællen i tynde strimler
- Kom strimlerne i en gryde og dæk med vand
- Kog i 5 min
- Si vandet fra strimlerne
- Kog sukker og vand op og tilsæt strimlerne
- Kog til strimlerne er gennemsigtige – det tager 15-20 min.
- Sigt igen – men gem sukkerlage
- Lad sukkerlagen køle ned i 10-15 min. i køleskab
- Vend i det sidste sukker
- Tør i ovnen ved 50-75 grader i ca. 1 time
Gin Tonic Sorbet
- Kom sukkerlage, limesaft, gin og tonic i en ismaskine og kør 30 min.
- Tilsæt æggehvide og kør videre i 30 min.
- Server isen med det samme – gerne i nedkølede glas (kan også sættes i fryser til den skal serveres)
Video
Noter
Nutrition
Når nu man har en god stor mynte-plante på terrassen, så er det heller ikke dumt på toppen. Flot pynt og god aroma!
De er hurtigt spist og smager af en mere :)
VELBEKOMME!
Stik os en kommentar-
Do you have an English translation for this gin and tonic? -
Hvor meget bliver der ca af opskriften? Jeg vil gerne lave den, men er mere ude i normal is mængde (1L) end til 2 personer. Er der bare at gange op, eller skal forholdene være anderledes?
-
Har fuldt opskriften og efter 2 timer i ismaskinen er det ligesom slushice, enten er det en lorte opskrift eller også har jeg misset noget…
-
Skal prøves i morgen :-)
Skal æggehviderne ikke piskes ? -
Hvorfor er den tagget med “fish”?
-
Erstattede vandet med agurkejuice. Mums, det blev godt.
-
Den er afprøvet og fundet meget i orden.Tak for inspirationen endnu engang.
OG solen behøver ikke engang at skinne medens man nyder den – det er kun en bonus.
-
Har i eksperimenteret med egen tonic?
Comments