Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

14 kommentarer

Gin & Tonic Sorbet – en rigtig party dessert!

Gin & Tonic Sorbet – en rigtig party dessert!
Sommerens geniale party dessert (for de voksne)

Hvad laver en Gastromand, når solen skinner og temperaturen stiger? Jagter den perfekte opskrift på Gin&Tonic-is naturligvis! Det endelige resultat blev endnu bedre end forventet og den perfekte dessert eller aperitif til enhver Gastromand eller -kvinde med respekt for sig selv!

Indlægget er lavet i samarbejde med Lidl

Vi har set andre som har leget med G&T-ispinde – så vi prøver noget andet! Vi skal selvfølgelig ud i noget, der rent faktisk kan få en fest op og stå, noget der kan produceres i større mængder – og noget som kan skovles ned i velvoksne skefulde på en varm sommerdag! Det her er en dessert som er forbudt for børn…

Hvis du ikke allerede har en ismaskine er Gin&Tonic-is naturligvis en genial anledning til at få anskaffet et eksemplar. Jeg har selv lavet en grundig test og anmeldelse af to ismaskiner – og vi kan lige så godt gøre det klart, at denne opskrift kræver gear i form af en ismaskine.

Til sorbet-isen har vi fundet en ny specialgin på hylderne i Lidl, en sommerudgave af den klassiske engelske Hortus London Dry Gin, der har vundet sølvmedalje ved den internationale spirituskonkurrence IWSC. I denne gin indgår 7 botanicals, blandt andet lavendel, citrus og rosmarin, der giver en traditionel gin med let krydret smag og friske citrusnoter.

LÆS OGSÅ: En gave til fars dag: Wild Burrow Irish Gin

Denne gin fås kun i Lidl og koster 139 kroner – her må jeg sige, at man faktisk gør et godt køb. Lidl overrasker med en god gin med meget friske citrus noter. Helt sikkert en gin som også vil kunne appellere til mindre erfarne gin-drikkere – eller dem som siger er gin smager af grannåle. Det gør denne bestemt ikke, som det også er tilfældet ved gins i en noget højere prisklasse. Så alt i alt en gin med rigtig god value for money.

Isen kan naturligvis sagtens spises for sig selv, men for at spice serveringen lidt op, valgte jeg at smække en gang kandiseret limeskal sammen og putte på toppen og afslutte med et dash bitters – det spillede sgu meget godt, hvis jeg selv skal sige det!

Gin & Tonic Sorbet med Kandiseret Limeskal

Sommerens geniale party dessert (for de voksne)
4.60 fra 15 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 1 time 45 minutter
Ret: Cocktail, Dessert
Køkken: British
Keyword: gin, lime, sorbet, tonic
Antal: 2 personer
Kalorier: 250kcal
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Gin Tonic Sorbet / Kandiseret Limeskal

  • 2 dl Vand
  • 2 dl Sukker
  • 1 stk Limefrugter (saften og skalen benyttes)
  • 1 dl Hortus Summer Gin (kan kun købes i Lidl)
  • 0,5 l Tonic (brug din favorit)
  • 1 bæger pasteuriseret æggehvide
  • 2 stk Limefrugter
  • 3 spsk Sukker

Udstyr

  • Ismaskine

Sådan gør du

Kandiseret Limeskal

  • Skræl limefrugterne – undgå om muligt at få for meget af det hvide med (det er bittert)
  • Skær skrællen i tynde strimler
  • Kom strimlerne i en gryde og dæk med vand
  • Kog i 5 min
  • Si vandet fra strimlerne
  • Kog sukker og vand op og tilsæt strimlerne
  • Kog til strimlerne er gennemsigtige – det tager 15-20 min.
  • Sigt igen – men gem sukkerlage
  • Lad sukkerlagen køle ned i 10-15 min. i køleskab
  • Vend i det sidste sukker
  • Tør i ovnen ved 50-75 grader i ca. 1 time

Gin Tonic Sorbet

  • Kom sukkerlage, limesaft, gin og tonic i en ismaskine og kør 30 min.
  • Tilsæt æggehvide og kør videre i 30 min.
  • Server isen med det samme – gerne i nedkølede glas (kan også sættes i fryser til den skal serveres)

Noter

Det er en god ide, at stille dine glas i køleskabet, ind du går i gang.

Nutrition

Calories: 250kcal | Carbohydrates: 250g
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Når nu man har en god stor mynte-plante på terrassen, så er det heller ikke dumt på toppen. Flot pynt og god aroma!

De er hurtigt spist og smager af en mere :)

VELBEKOMME!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Bob

    5 stars
    Do you have an English translation for this gin and tonic?

  2. Victoria

    Hvor meget bliver der ca af opskriften? Jeg vil gerne lave den, men er mere ude i normal is mængde (1L) end til 2 personer. Er der bare at gange op, eller skal forholdene være anderledes?

    • Hej, kan godt se, at det faktisk er lidt forvirende, at der står 2 personer, og ikke antal drinks – dog kommer dette jo an på størrelsen af dem og glassene :) Men samlet set bliver der faktisk en liter af opskriften, som den står. Jeg kan ikke lave meget mere af gangen i min ismaskine. Hvis man skal lave mere, så må første portion komme en tur i fryseren.

  3. Peter

    Har fuldt opskriften og efter 2 timer i ismaskinen er det ligesom slushice, enten er det en lorte opskrift eller også har jeg misset noget…

  4. Patrick

    Skal prøves i morgen :-)
    Skal æggehviderne ikke piskes ?

  5. Kent

    Hvorfor er den tagget med “fish”?

  6. Jonna

    Erstattede vandet med agurkejuice. Mums, det blev godt.

  7. 5 stars
    Den er afprøvet og fundet meget i orden.

    Tak for inspirationen endnu engang.

    OG solen behøver ikke engang at skinne medens man nyder den – det er kun en bonus.

  8. MadMorten

    5 stars
    Har i eksperimenteret med egen tonic?

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering