En ung, blond og smuk pige fra en burgerbar på udkanten af Vesterbro har engang fortalt mig, at alle jyder har et fucking romantiseret forhold til København. Og du har sgu nok ret, Emilie, men den slags er absolut ikke forbeholdt jyder!

Tag nu boblen, som er den Københavnske restaurantscene, der i samme grad som min weekendforelskelse i København synes opstået til soundtracket af Love Shops hygge-melankolske klassiker ”Drømmenes København”.  Alle nye spillere drømmer her, som en anden vindblæst jyde, om at finde lykke og plads i ”tabernes, chancernes, latterens, tårenes, håbenes og drømmenes København.”

En relativt ny spiller i denne drøm er Restaurant Tolv for enden af Istedgade, som lover små retter med stor smag, nærvær, hygge og god vin til gode penge – og udfordrede os til at kigge på hvorfor de mente, de kunne gøre det bedre end mange andre før dem. Og hvad kunne være mere nærliggende, end at sende en jyde, som er nyforelsket i København, til at se på en restaurant, som er nyforelsket i den Københavnske spisescene?

Varme lokaler, fremragende stemning… og god akustik!

”Det lyder måske som noget underligt noget at bemærke, men I har en fantastisk akustik!” – Tjeneren studser. Det er en forholdsvis underlig melding, at lægge øre til fra en restaurantgæst, men når man er ude at spise med en F&B manager fra Vesterbro, må man ofte lægge øre til nogle lidt mere lavpraktiske observationer omkring nu for eksempel akustik, bemanding og flow.

Men medspiseren har jo så evig ret– akustikken her på Restaurant Tolv er fantastisk! Det samme er interiøret, indretningen, belysningen, personalet og hygge-faktoren! Der hersker så afgjort ingen tvivl om, at man her har lagt sig i selen for at skabe den oase på Vesterbro, som man en lille smule selvhøjtideligt og en lille smule bedårende benævner sig selv på sin hjemmeside i sit såkalde Tolvte Manifest: De tolv teser, der sammen med husnummeret på Enghave Plads, lægger navn til Vesterbros nye darling på madscenen.

Men lad os nu ikke forgribe tingenes gang og starte med at spole tiden en halvanden times tid tilbage til tidspunktet, hvor Gastromand endelig fik mulighed for at takke ja til en forsømt invitation til et uformelt stykke aftensmad for enden af Istedgade.

Vanvittig hurtig, vanvittig hjertevarm service!

Vi vælter ind fra blæsten og regnen lørdag aften klokken 18.30 til en halvfuld restaurant med plads til omkring 30-40 gæster. Vi modtages med smil og hjertevarme og bænkes nogenlunde midt i restauranter, der inden længe er så stuvende fuld, at flere hold walk-ins må afvises ved døren.

Det går godt på Enghave Plads, og det er for så vidt ikke så underligt. Man har lagt sige lige midt i trenden om at tilbyde et større udvalg af mindre retter af gode, lokale og økologiske råvarer til omkring hundrede kroner stykket og gode glas vin til endnu billigere penge, som man selv kan sammensætte sin oplevelse ud fra.

Der er intet galt med, men absolut heller intet nyt i dette koncept, og konkurrencen i netop dette segment må høre til i den absolut tilspidsede ende af den Københavnske restaurantboble. Hvis man vil overleve her, skal man ville det – og det vil Restaurant Tolv – det kan man læse i deres mission og i deres tilgang:

Betjeningen er allestedsnærværende, høflig, smilende og konverserende, og hensigten er så absolut klar lige fra starten: Man vil skabe stor smag til små penge, hygge og gode vin oplevelser i den naturlige ende af spektret. Og det må gerne gå stærkt, så man kan få banket nogle seatings igennem på en aften, men aldrig stærkere end at du som gæst føler dig hjemme, og får du svar og uddybning, hvis du spørger interesseret til mad, vin eller mission.

Der er to veje at gå med hensyn til middagsoplevelsen: a la carte med et udvalg af omkring 10-12 småretter eller en prix fixe menu på fire serveringer til en fordelagtig pris på 395 – og 325 ekstra for vinmenuen, som man ikke bør snyde sig selv for. Betjeningen på dagen anbefaler 3-4 retter for at blive mæt, og jeg vil skyde det som absolut passende for den smukke kvinde hvis selskab, jeg af logiske årsager gik glip af. Min gæve, fynske kæmpe af en erstatnings-medspiser på dagen vil dog nok give denne jyde med bondeappetit ret i, at 4-5 retter er mere passende for nogle.

Vejen vi går på dagen hedder menuen, det har betjeningen nådigt bestemt, og dermed elimineret de fleste spørgsmål og valg for os: Vi svarer ”ja tak” til vand med og uden brus, svarer ”nej heldigvis” til spørgsmål om eventuelle allergier, og lægger ud med en gang surdejsbrød, som sidder som det skal: lettere svampet men lækker krumme, sprød skorpe, intenst syrlig smag og godt med salt. Vi lægger herefter vores skæbne i den kyndige og entusiastiske betjenings hænder da vi hopper med ud Restaurant Tolvs fire-retters menu med vine.

Metaforen omkring skæbne i hænder er måske en smule søgt, men ikke desto mindre vil jeg kalde aftenens første ret modig: hårdt grillet rødfisk serveret med lokale tomater og en bouillon på fiskeben og koriander – rå mængder koriander. Nu elsker jeg koriander, så ingen klage herfra, men jeg kunne forestille mig at de 50% af befolkningen, dem der hader koriander, ville føle sig noget udfordret af dette måltid.

Smagen af koriander er overvældende, for overvældende. Det går ud over den sarte smag af den ellers perfekt tilberedte rødfisk, og de lokale tomater, der her midt i september synger en anelse over sidste vers. ”Det bliver man sgu næsten lidt bedrøvet over,” hvisker medspiseren, og jeg giver ham ret, for man vil så gerne for Restaurant Tolv at alt bare skal spille. Tankerne, ambitionerne og viljen er der, men de falder igennem på et lidt uheldigt skift imellem sæsoner, hvor de livstrætte tomater er trukket lidt for længe.

Bedre fra start kommer vinmenuen i form af et ungt og friskt Riesling-domineret Alsace-blend fra Domaine Rietsch krydret med lidt Gewürztraminer og stort set alle andre andet, appellationen tillader. Mildt, frugtigt, parfumeret og serveret rundhåndet fra delevenlige en-liters flasker, løfter den første servering til et stadie, hvor man nærmest bliver helt glad igen.

Stadig bedre går det for anden servering, en dyb, intense, sødmefuld og smagfuld puré af bagt Hokkaido-græskar smagt til med en krystalliseret, fast, modnet ost med tydelige nøddetoner og serveret med pebret mizuna og bitter hjertesalat. Her træder køkkenet i karakter og rammer for alvor ånden og potentialet i Restaurant Tolv – komplekse smage fra simple, lokale ingredienser i årstidens ånd – med en af de bedste og mest intense vegetariske retter, jeg har haft fornøjelsen af i år.

View this post on Instagram

A post shared by Johan Johansen (@johanjohansen)

Vinmenuen viser igen karakter og disker op med en biodynamisk, spontangæret, ufiltreret, usvovlet, nærmest orange hvidvin på lettere obskure druer som Garganega fra Veneto i Italien med en fin kompleksitet og noter af frisk frugt og ristede, mineralske toner. De tydelige naturlige note i vinene hidtil udløser lysten til at snylte på det 8. bud fra det Tolvte Manifest, spørg gerne, og på spørgsmålet om hvorvidt man har en naturvins-dogme, kommer svaret prompte, smilende og uprætentiøst: Man foretrækker måske nok sine vine til den naturlige side, men man serverer og drikker i bund og grund hvad man synes smager godt!

Det demonstreres fint i vinmenuens næste bud en nærmest helt klassisk 2012 Nebbiolo fra Anzivino Gattinara i Piemonte, der på trods af en god frugtprofil og friskhed samtidig byder på rigelig klassisk syre, struktur og tanniner – veltøjlet og lækkert.

Til en sådan vin, skal der dybere og mere komplekse smage på bordet, og her leverer køkkenet igen rigelig med velsmag i form af perfekt grillet lam serveret i en intens lammefond garneret med aspargesbroccoli og en puré af hvidløg.

Smukt og velsmagende er det, men der er måske ikke den store nyskabelse i lam, grønt og hvidløg som efterårsret. Denne må i stedet komme i form af hovedrettens anden servering, som ankommer lettere forskudt og overraskende i form af en salat på blandt andet lammehjerter og friske tomatillos.

View this post on Instagram

A post shared by Johan Johansen (@johanjohansen)

Barndommens hjerter i flødesauce har sat sine spor, og jeg er absolut ikke fan af hjerter. At begynde at spise dem igen på min kulinariske rejse har taget megen overvindelse på min part, og derfor skal der da også fra denne Gastromand lyde en stor tak til Restaurant Tolv for at levere en ret, som jeg fandt behagelig i både smag og struktur. Mør, fløjlsblød, cremet og intens med masser af syrlig, grøn charme fra de herlige og alt for undernyttede tomatillos.

Er spelt brokvarterernes nye egnsret?

Jeg skal ikke kunne sige om betjeningen på Restaurant Tolv er synsk, om vi lignede et par gæster fra vest for Storebælt, som forgæves spejdede efter kartofler til hovedretten, eller om man bare ville os det godt her i de varme stuer på Enghave Plads. Under alle omstændigheder byder den årvågne betjening høfligt ind efter hovedretten og spørger, om vi mon kunne tænke os et stykke ost inden desserten. ”Jo tak som byder,” var vel det eneste rigtige svar, og således blev det… Eller det vil sige, at et stykke ost blev hurtigt omsat til en tur igennem hele Restaurant Tolvs lille men velvalgte ostekort bestående af lækkerier fra mindre danske mejerier. Fra en fast, krystaliseret Danbo-lignende type over hvad der slog mig som en dansk pendant til Tommes de Savioe til en helt klassisk gorgonzola-inspireret men behageligt balanceret Blå Kornblomst.

Sammen med mere af det gode brød, lidt lækkert knækbrød og en syrlig/sød kompot på pærer udgjorde de velvalgte oste en behagelig overraskelse, som faktisk endte med at overskygge aftenens dessert – et Vesterbro twist på mormors klassiske æblekage bestående af mos på bagte Belle de Boskoop æbler, ristet spelt og yoghurt. Det kan her være kærlighed til min salige mormor og længslen efter hendes udgave, der spiller ind her, men nikket til brokvarterernes spelt og en kølig granité på toppen som nytolkning af en klassiker fangende mig ikke helt.

Det gjorde til gengæld – igen – den tilhørende vin, en spøjs men charmerende størrelse af en sent høstet (men ikke ædel-rådden) Chenin Blanc fra Loire fuld af sødme, rig på syre og med en forunderlig frugtig og blomstret profil, som bidrog med lidt helhed til aftenens sidste servering.

Og således ender vores aften på Restaurant Tolv på nogenlunde samme måde som den startede: en lille smule skævt men absolut ikke utiltalende. Efter cirka halvanden time sidder vi der med en følelse af en oplevelse som starter lidt skævt, slutter lidt skævt men i mellemakterne viser ikke kun vilje men også masser af potentiale krydret med nærvær, kærlighed og en skarp og opmærksom betjening.

Det sku’ vær’ så godt, og så er det faktisk… ikke skidt!

I øjeblikket – og i denne genfortælling – kommer disse fodfejl til at fremstå unødigt skarpt, og det er på godt jysk en smule ærgerligt, for Restaurant Tolv er vitterligt et sted man har lyst til at elske ubetinget for deres all-in attitude og deres vilje til at ville skille sig ud i et mættet marked af ligesindede.

Der er to veje at gå her: Man kan vælge at slå ned på fodfejl og svipsere, eller man kan vælge at give point for de mange elementer, der trods alt virkede, og hædre det potentiale, det hjerte og den iver, der hersker på Restaurant Tolv. I efterrationaliseringens varme lys hælder både jeg og medspiseren til det sidste.

Korianderbomber, umodne tomater og lovligt nytolkede klassikere kan næsten ikke lave skår I hvad der, i bund og grund, var en solid og ikke mindst hjertevarm middagsoplevelse til en fornuftig pris.

Restaurant Tolv har tankerne, hjerte og viljen på det rigtige sted – det hersker der ingen tvivl om – og ser vi på vores anmelderkolleger rundt omkring ved diverse fysiske og elektroniske medier, ser vi også en positivitet og glæde der matcher eller endda overstiger vores egen!

Kære Tolv, i rammer os med entusiasmen, glæden, smilene fra de allesteds nærværende tjenere, flere vellykkede serveringer og en spændende vinmenu. Vi kommer gerne igen, og så aftaler vi lige at alt sidder lige i skabet næste gang, vi besøger jer for enden af Istedgade i Drømmenes København, ikk?

Gastromand og den akustikelskende medspiser var inviteret af Restaurant Tolv.

Stik os en kommentar