Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

Sensommermad: Kuller og Kartoffelsalat

Sensommermad: Kuller og Kartoffelsalat
Gastromand

Sommer er desværre så småt ved at forsvinde væk for at blive afløst af vores mindre solrige efterår, heldigvis siger weekendens vejrudsigt 19 grader og solskin! Derfor står den også igen på fisk i det lille hjem.

Vi får forsat leveret frisk fisk og salat fra Skagenfood – hvilket i øvrigt minder mig om, at vi snart skal have lave en konkurrence hvor man kan vinde 4 omgange luksus fisk og grønt – det skal sgu nok blive godt. Nå, denne opskrift var faktisk slet ikke ment som et indlæg og faktisk så var det lidt en “last-minute” opskrift, som jeg fandt på noget varieret men dog inspireret af den tilhørende opskrift. Hvis der er noget som ikke giver mening i opskriften, så drop lige en kommentar ikke? For det er faktisk lidt småsvært at genopfriske hvad jeg free-stylede mig frem til.

Læs også: Hjemmelavet kartoffelsalat – den eneste opskrift du behøver

 

Sticky, sticky!

Sticky, sticky!

Læs også: Skindstegt kulmule, porrer, Brad og Angelina…

Kuller og Kartoffelsalat

Ingen vurderinger endnu
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Kuller

  • 600-700 gram Kuller
  • 250 gram cherrytomat
  • 3 forårsløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk balsamico
  • ½ tsk rørsukker
  • Salt/peber

Glace

  • 2 spsk honning
  • 2 spsk balsamico
  • 1 spsk olie

Kartoffelsalat

  • 600 gram småkartofler
  • 1 lille bund radisser
  • 1 rødløg
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt purløg
  • 1 dl hytteost
  • 1 dl cremefraiche
  • 1 tsk grov dijon sennep
  • Saften af ½ citron

Rucolapesto

  • 1 stor håndfuld rucola
  • ½ bundt basilikum
  • 2 spsk revet parmesan
  • 2 spsk pinjekerne
  • Saften fra ½ citron
  • Salt/peber
  • 1 dl olivenolie

Sådan gør du

Kuller

  • Læg kullerne i et ildfast fad og læg en skefuld tomat-løg blanding og pesto på halvdelen. Luk så den anden halvdel ovenpå, så du får en lille fin lomme af fisk. Sørg for at der er lidt pesto til at putten oven på alle kullerne til sidst. Fordel også glacen over fiskene.
  • Bag dem i oven ved 180 grader i 15 min.

Glace

  • Kog det hele sammen til en klistret masse!

Kartoffelsalat

  • Kog kartofler præcis 8 minutter, sluk for varmen og lad dem trække yderligere 8 minutter.
  • Hak dild, purløg, radisser, rødløg fint og vend det sammen med resten af ingredienserne, stil det på køl i 30 min.

Rucolapesto

  • Kør hele molevitten igennem en blend til du har en grov pesto.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Hytteost og cremefraiche - win!

Hytteost og cremefraiche – win!

 

Vi lader som om det er sommer på Gastromand endnu...

Vi lader som om det er sommer på Gastromand endnu…

Kartoffelsalat...

Kartoffelsalat…

Hvis du har et gammel grønt lertøjsfad fra din Mormor som mig, så brug det...

Hvis du har et gammel grønt lertøjsfad fra din Mormor som mig, så brug det…

Det grønne lertøjsfad skal næsten have en forklaring. Det er et forskudsarvestykke fra min Mormor, som hun har brugt i noget der ligner 65 år – uden at det har fået så meget som en skramme. Der hører en sivflettet kurv med, som fungerer som bordskåner og som har håndtag, så man også kan løfte det rundt uden at brænde sig – meget snedigt. Se den slags ting laver man altså ikke så meget af idag. Nå, men 3 dage efter havde det lykkes min bedre halvdel, for det første at sætte underdele af siv i ovnen og lige give det 15 minutter ved 180 grader og så efterfølgende knalde det ind i kanten af et andet fad, så der blev slået et skår af – tja, det er vel bare forskellen på to generationer som mødes ikke?

Har du selv et arvestykke som du holder af? 

Stik os en kommentar

Submit a Comment

Opskrift Vurdering