Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

Gastromand does Oslo

Ingeniøren

Der indløb en invitation fra Vice Munchies til at tage en tur med til Oslo. Det var i anledningen af forpremieren på deres “Munchies Guide to Norway”-film, der kommer senere på året.

Filmen sætter fokus på norske råvarer og især skaldyr, og stjernen i filmen er souschefen fra de trestjernede Michelinrestaurant, Maaemo, Halaigh Whelan-McManus. Han har også tidligere været hos Noma, så det er lidt af en kapacitet og karakter at få med i flimen. Hvad han ved om mad og råvarer, har han også i munden og ikke mindst i t-shirts med bacontema.

Filmen er en episk fortælling om det norske land, klimaet, befolkningen, traditionerne og ikke mindst om de fantastiske råvarer. Havet og livet omkring det er fantastisk fotogent, og det slår igennem i filmen. I kan se den her. Nydes bedst med en snaps at varme sig på.

I den forbindelse var der indkaldt til fremvisning på det kulinariske akademi i Oslo med alt hvad det indebærer af festivitas. Der var masser af skaldyr, bobler og stjernekokkke, og det var en fornøjelse at være med til. Når vi siger masser af skaldyr, så var det altså ikke bare en gavmild stak østers, men der sgu en bådfuld! Som centrum af hele arrangementet var til dels køkkenet og de dygtige kokke, men det var svært at overse robåden, der var blevet fyldt med alverdens skaldyr i dagens anledning. Der røg mange jokes rundt omkring hvor mange måneders realkreditafdrag, der var blevet fløjet ind og læsset op i den robåd. Mange i hvert fald.

Der var også et par praktiske demonstrationer af nogle af de vildeste råvarer. Der var fokus på konkekrabber og mahogany clams. Sidstnævnte hedder molboøsters på dansk, som er et forfærdeligt navn, så derfor kaldes de ved deres engelske navn her. Mahogany clams fiskes bedst med håndkraft, da det er vigtigt, at de har den rigtige alder. 80-120 år er den ideelle alder, og den slags klares på øjemål af den garvede dykker, Roderick Sloan, der forsyner de bedste restauranter i Skandinavien med guf.

Hvordan ser sådan en børge så ud, anrettet og klar til indtagelse? Et mageløst smukt syn – og en anelse ærefrygtindgydende at skulle æde en 100 år gammel fyr, der indtil dagen før hyggede sig ud for Norges kyst.

Kongekrabberne er nogle ordentlige krabater på op til en meter i diameter, men det er desværre ikke det hele, der er værd at spise. Skallen er som panser, og der er heller ikke så meget at komme efter i den. Hovedet og kroppen er enormt, men det er også mest skal. På undersiden sidder en lille flap blødt væv indeholdende maven, som kan bruges til at fyldes, men så er det ved at være meget avanceret. Nej, størstedelen af maden får man fra skuldrene og fra de største af benene. På akademiet var der blandt andet en demonstration af, hvordan man piller sådan et krabbeben. Hvis man klipper leddene ordentligt op, kan alt kødet fra benene i rå tilstand listes ud som én, lang, rød krabbepølse.

Skuldrene skæres fri fra ben og krop, og de koges hele. Derefter kan man pille kødet ud og bruge som løst krabbekød. Til arrangementet blev der serveret en fremragende karry på skulderkødet. Benene blev skåret i mindre stykker, tempurastegt og serveret med mango, avocado og chutney, så englene sang.

Når vi taler skaldyr, så skal der selvfølgelig også østers til. Der blev åbnet hundredevis af de små banditter. De blev serveret med teriyaki og friske æbler, og der var ikke et øje eller sæde tørt. Sammen med en liflig champagne fik de ben og gå på, og den eftermiddag var helt i top.

Formålet med hele arrangementet var at gøre reklame for Vice Munchies’ nye film om Norge og norske råvarer og ligeledes for den norske fødevareeksport. Det lykkedes! Hvis I er tvivl om, hvordan man skruer sådan et arrangement sammen, så fyld en robåd med skaldyr, ring til ti stjernekokke og husk rigeligt med bobler!

Nu er der jo tale om Gastromand, så ovenstående historie var naturligvis bare en hurtig frokost. Aftensmåltidet blev indtaget på den tre-stjernede restaurant Maaemo. Mere om det en anden dag!

Stik os en kommentar

Submit a Comment