• Vinhjernen
• Den 15. december 2020
• madhjernen.dk

Kender du Sønder Bjert? En lille flække syd for Kolding med et par tusind indbyggere. Men der er da en relativt stor skole og en kirke.  Mejeriet er blevet et forsamlingshus og den gamle brugs er nu en butik, der hedder ”Bjert Gamle Brugs”. En vin- og ølhandel hvor der sælges et forbløffende varieret udvalg af begge dele. En sour ale fra den tyske ø Rügen?  Så gerne.

I byen har der været kro siden 1759. Den kro, der ligger der nu er opført i 1855 og blev for knap 20 år siden gennemrenoveret fra kælder til kvist, alle godt 3.000 m2 fik en overhaling.  I 2018 blev kroen købt af Katrine og Emil. Ægteparret er begge uddannede kokke og Emil var kok på den glimrende Århusrestaurant ”Hærværk”, da ambitionerne om selv at  drive restaurant blev realiseret med Sdr. Bjert Kro.

Jeg tog hustru og et vennepar under armen og tog på kroens ”Gourmetophold” for at se sagerne an. Her får man formedelst 1245,- per person(i dobbeltværelse) en pakke bestående af kaffe og kage ved ankomst, bobler og snacks, en fem retters menu, overnatning og morgenmad. På papiret et glimrende tilbud, men guld kan jo også købes for billigt. Jeg var nu relativt tryg ved idéen. Jeg havde nemlig oplevet Emil ved fronten til kokkekonkurrencen ”Årets Økokok”, hvor kokkene uden at have forberedt noget skal hente alle råvarer lige op af jorden og lave tre retter mad. Jeg er dommer i konkurrencen og i 2020 var det Emil, der imponerede hele dommerbordet og løb af med sejren. Jeg glædede mig således til at opleve ham uden stress i eget køkken.

Vi ankom en lørdag eftermiddag og fik hurtigt smidt bagagen på værelset, så vi kunne få kaffe.  Det foregik ved et hyggeligt og hjemligt dækket bord med friskbrygget stempelkaffe, isvand og stearinlys. Dagens kage var lavet af kokkeeleven Sofie. Et skarpt lagkageskåret stykke af en mumset og klæg brownie, fyldt med hasselnødder og toppet med en broken gel på æble og dutter af græskarkerne-praline. Et fremragende lille stykke bagværk, der straks var med til at sætte forventningerne til aftenen højt.

Og så blev det endelig aften. Vi tog plads som sidste bord i en af kroens hyggelige lokaler med loft til kip og en stor, opstammet gran til at skabe lidt julestemning. Mens det lille, men gennemtænkte vinkort blev studeret, drak vi pet nat fra Loire og fik appetitstimulerende snacks. Først en klassisk(og velvoksen) melbolle, godt krydret bl.a. med muskat, der ved bordet blev overhældt med en rygende varm og krystalklar consommé på and. En fremragende start og et lille minde om barndommens vestjyske kroballer, hvor der gerne var klar suppe med boller til forret. Melbollen blev efterfulgt af et lille stykke dybstegt blæksprutte, der skulle dyppes i en mayo med fermenteret koreansk chili. Lige så velsmagende og væk, hurtigere end du kan stave til Bjert.

Første egentlige ret var en ceviche på torsk. Fisken var marineret i en chimmichurri-agtig marinade. Chimmichurri er en kold argentinsk urtesauce på persille, oregano, chili og hvidløg, der traditionelt bruges til grillet kød. Her var den, for at kunne trække ind i fisken, mere lind og fungerede glimrende. På toppen af den bløde fisk var sprøde chips af jordskokker fra krohaven. Lidt røget creme fraiche satte prik over et smukt ”i”. Alt i alt en herlig omgang.

Fra det kolde til det varme køkken, stadig med torsk. De kærer sig om omverdenen på Sdr. Bjert og beder derfor fiskemanden om at levere, hvad han nu har, der er fanget skånsomt og bæredygtigt. Og så laver de mad af det. Jeg er vild med tanken og spiser gerne torsk to gange i træk. I anden runde var torsken nænsom stegt, så den skilte i smukke glasklare flager. Den blev serveret med grøn- og palmekål, der havde været kortvarigt på en knaldvarm pande og en beurre blanc, blidt tilsmagt med gran. Enkel, opfindsom og meget dejlig ret.

Næste ombæring var æbleskiven, der efterhånden har etableret sig grundigt i det salte køkken om vinteren. Hos Sdr. Bjert var der leget med tanken om julefrokostklassikeren æbleflæsk. Selve æbleskiven var fyldt med små stykker kalvebrissel og garnituren var en grov, lun sauce med æblestykker og røget flæsk. Skæg og velsmagende idé med æbleskiven til den lidt tørre side. Måske kunne et enkelt stort stykke saftig brissel i stedet for mange små hjælpe lidt på det? Men godt smagte det.

Kødretten holdt sig i samme enkle stil. Krogmodnet svinenakke, saftig og rosastegt, blev serveret i tynde skiver med et tilbehør af mundrette stykker af saltbagt rødbede med løg, peberrod og små urter. Det passede selvfølgelig glimrende sammen og var en umami-intens og fyldig ret.

Desserten var på æble og pære. En quenelle af pæreis lå på en bund af sprødt knas valnødder og frugtkød fra brændt og flamberet pære. Det hele blev omkranset af en blød, luftig æbleskum. En dessert til den ret søde side, men velkomponeret og god.

Vinmenuen var fint afstemt om end de fleste detaljer er røget en anelse i glemmebogen, men alle vine passede fint til deres ret. Jeg kunne godt ønske mig at både hvide og røde vine havde været et par grader koldere og jeg glæder mig til at kroen bliver sådan en succes, at der kan investeres i lidt bedre glas, men det er meget små, polérbare ridser i den skinnende kulinariske lak på Sdr. Bjert.

Vi afsluttede med kaffe og gode petit fours inden coronaklokken nærmede sig 22. Så blev vi sendt på værelserne med en bakke øl fra Koldingbryggeriet ”Åben” og kunne dagen efter afregne efter forbrug og det bliver mellem kroen og mig. Men det er godt kroværtsskab og det er essensen af oplevelsen på Sdr. Bjert Kro. Godt værtskab og glimrende mad.

Der er ikke langt til Sdr. Bjert nogen steder fra, med Bornholm som en mulig undtagelse. En 2-3 timer i bil, og så kan du læne dig tilbage og nyde kroens omfavnende værtskab. Så overnatter du og spiser en velassorteret morgenmad inden du kører hjem igen.  Jeg skal snart på kroophold igen.