Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

2 kommentarer

VIN UDEN PIS: Champagnerne til Nytårsaften

VIN UDEN PIS: Champagnerne til Nytårsaften
Vinhjernen

Nytåret rummer mange følelser. Det er en afslutning af året, der er gået. For nogle kan det være en lettelse, hvis tilværelsen har været udfordret – for andre kan det være fornemmelsen af vemod, hvis året har været fyldt af lykke og glæde. Samme eller andre følelser kan gælde for året, der kommer.

Venter der en ny tilværelse på den anden side af årsskiftet, kan det både være forbundet usikkerhed, tvivl, forventninger af både den gode og dårlige slags eller fornemmelsen af eventyr, hvis tilværelsen radikalt skifter retning.

Er der ikke udsigt til radikale livsændringer kan det både give fornemmelsen af tryghed og glæde eller tristesse over en fortsat trummerum.

Skål og godt nytår! :)

Her på kanalen er det med vemod, at du skal have at vide, at dette er den næstsidste ”Vin uden Pis” i denne omgang. Det blev til fem år med vinanmeldelser og artikler i uhøjtidelig stil og med vidtspændende temaer med alt fra druesorter, vinregioner og -lande til kulinariske temaer eller sæsoner. Vi slutter naturligvis året af med test af champagne og pudsigt nok var det allerførste tema i sommeren 2017 ”Alternativer til champagne”. En sommertest, hvor vi slog et slag for at drikke bobler hele året rundt og ikke kun til nytår. Den idé vil vi stadig gerne hæve glasset for, her hvor året går på hæld.

I det nye år skal der nok komme vinstof her på kanalen, blot i en anden form. Og vi kan da heller ikke helt udelukke, at Vin uden Pis vender tilbage ved et tilpas stort folkekrav. Indtil da, så siger vi tak, hvis du læste med, hvis du har leveret vin til artiklerne eller hvis du har fundet gode forslag til vine, du var tilfreds med. Vi afslutter denne omgang med et batteri af den sproglige guldregn, vi har udsat dig for i vinbeskrivelserne de sidste fem år. Og bliv så endeligt hængende her på gastromand.dk, der er masser af godt på vej.

Det bedste fra VUP 2017-2022:

”Anyway, bobler er bare en tand mere classy end grænsepils,”

” Munden er sprødere end naboens datter, saftig og vanedannende”

“Meanwhile, across the pond” havnede druen i hænderne på plantehviskeren Georg,”

”Jeg kører snotten i pinotten og får vinkærlighed smasket lige i det olfaktoriske.”

”Med andre ord indbyder denne artikel til at udvise lidt mod og hår på barolopatterne, ok? ”

” Men lur mig om så ikke snotnæserne fra det jyske har valgt, at denne uges tema er det ufatteligt banale ’Høj på alkohol’-vine. Gudfader. Er vi i Sverige eller hva? Og hvad bliver det næste, test af lattergaspatroner?”

” Nice pinotnæse med spearmint-tyggende MILF-træk af modenhed”

” Biodynamik, hvad er det for en størrelse? Ja, det er i hvert fald IKKE, når du sidder uroligt i stolen til den seneste Marvel-film i biffen”

” Har du valgt at langtidsmarinere lammekøllen i din dyrtindkøbte toldbehandlede SuckleBusters Hoochie Mama Honey Stout bbq “Rub,Dub ‘n stop” sauce,………så er det nok ikke denne gang du skal ofre dine 4 årgange af Pingus”

” Som at blive lagt i vinøs japansk bondage og vi er vilde med det.”

” Munden starter saftigere end Paris Hiltons dagbog inden strukturen af tannin og alkohol armerer den bløde frugt.”

” Kølig, struktureret og krydret mund med tanniner så faste som et par Kardashian baller. I surrender.”

” Næsen går rundt om en stikkelsbærbusk en tidlig morgen med hyldeblomst i håret. ”

”Blød mund med glatte tanniner og livlig syre. Alderen til trods er der liv i den gamle dame, omend det lidt er som at se en granny i læderkorset. Og tænde på det. Fin moden bdx, til dig, der ikke har prøvet det før.”

Rigtigt godt nytår!

Nytårsbobler 2022

Champagne Doyard-Mahé DM Brut Blanc de Blancs 2013 [BEDST I TEST]
Pris: 485,- v. 3 stk. (normalpris 559,-)
Forhandler: Jysk Vin
Kraftig og moden næse af brøddej, gule æbler og tørret abrikos. Munden har blid mousse og armkant, frisk syrebid. Fyldig champagne med relativt tunge noter, der sagtens kan matche både kongekrabbe, hummer eller et stykke saftigt pighvar.


M. Hostomme Blanc de Noirs 2018
Pris: 333,- v. 3 stk. (normalpris 359,-)
Forhandler: Jysk Vin
Skarp næse med en anelse reduktion i form af krudtduft. Dernæst en fin tone af lys karamel og stødt æble. Ivrig og fintperlende mousse i en mund med lidt stikkende syre. Lidt utilnærmelig nu, så gem nogle år.


Fluteau Champagne ”Echo”
Pris: 259,- (normalpris 379,-)
Forhandler: Kjær&Sommerfeldt
Frisk næse med citrus og granny smith-æble. Fin, hurtigt ekspanderende og livlig mousse. Syredrevet mund med lav dosage og masser af friskhed. Tør, spændstig champagne til rå eller nænsomt tilberedt seafood, men ikke østers.


Fluteau 100% Pinot Noir ”Coeur de Cuvée” Vielles Vignes
Pris: 299,- (normalpris 449,-)
Forhandler: Kjær&Sommerfeldt
Lidt afdæmpet næse med let brioche-duft. Ditto ”afslappet” mousse med fine bobler. Tør, rank mund med god syre og fin balance.


M. Hostomme Blanc de Blancs Grand Cru Reserve [BEDST TIL PRISEN]
Pris: 333,- v. 3 stk. (normalpris 399,-)
Forhandler: Jysk vin
Herlig, harmonisk næse med frisk æbleduft og blid citrus. Skøn, kompleks mund med afdæmpet mousse, men masser af syre og noter fra bærmen. Flot vin.


Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Hej Rasmus, Vin uden Pis eksisterer ikke længere, men jeg tror at jeg har den corpinat liggende til anmeldelse på Vinhjernen, hvis det er den samme?

  2. hej Gastromand,

    Hvordan får man en flasker bobler med i anmeldelsen af årets nytårsbobler? Har en corpinnat som I må og skal have med ;O)

Smid en kommentar