Spansk Vin Bonanza med Winebox
Vi er endelig nået til starten af sommeren og det betyder grill, terrasse og hygge! I dette indlæg slår vi et slag for, at det skal være nemt at lave 3 hurtige retter til nogle udvalgte vine, som du faktisk kan få tilsendt direkte til døren fra vores gode venner hos Winebox….
Det er netop udgangspunktet for dette indlæg – vinen er sat til dig og du får nu et perfekt bud til 3 retter som passer til vinene og de kan faktisk laves utrolig nemt og så kan du også vælge at bruge din grill og virkelig hygge med maden.
Du kan købe de 3 vine i den nuværende kasse for 369 kr. som abonnement hvor du så modtager 3 flasker hver anden måned indtil du vælger at opsige dit abonnement, som du kan gøre fra måned til måned. Det er hele ideen med Winebox, som gerne vil bringe god vin direkte til din dør. Til denne kasse antager jeg, at du allerede har vinen, og så har jeg lavet nogle nemme retter som passer dertil. Det er tapas all the way – bortset fra desserten – men resten er, og derfor er det også spansk vin. Den første spanske drue jeg smagte var Verdejo, og den har hængt ved lige siden.
Nogen vil nok være uenige, men for mig minder den om en blanding af Chardonnay og Sauvignon Blanc, hvor der er en let fedme, sprødhed og syre. Til tider kan denne drue også have noget sødme, som Bodegas Diez Siglos de Verdejo lige netop har! Her får du en hvidvin med god syre, tropisk frugt og masser af friskhed. Denne passer perfekt til bruschettaen med pesto og skinken!
Ingredienser
Bruschetta med iberico jamon
- 6-8 stykker flutes eller daggammel brød
- En omgang pesto fra nedenstående opskrift
- 1 dåse soltørrede tomat af bedste kvalitet!
- 1-2 spsk. jomfru olivenolie
- 100 gram iberico jamon
Tomatpesto på soltørrede tomater
- 3 bunder persille
- Et stykke parmesanost – svarende til 2-3 spsk revet ost
- 1-2 fed hvidløg efter størrelse
- 3-4 spsk. pinjekerner
- 1 deciliter olivenolie maksimalt
- Saften af op til en ½ citron
- Peber og evt. salt
Patatas bravas med Aioli
- 400 gram kartofler
- 3 spsk jomfru olivenolie
- Salt og peber
- Æggeblommer
- 2 dl Olie ½ Jomfru oliven ½ vindruekerne
- Citron
- Hvidvinseddike
- Hvidløg
Tomatsauce
- 6 flotte store tomater
- 1 dåse flåede tomater
- 1 løg
- 4-5 fed hvidløg
- 1 tsk. tørret oregano
- Olivenolie
- 1 glas hvidvin
- Salt friskkværnet peber og sukker
Lam med tomat salsa
- 200 gram grofthakket cherrytomater
- 1 spsk. finthakket rødløg
- 2 spsk. hakket forårsløg
- Salt peber, citron
- 2 tsk. jomfru olivenolie
- 300 gram lammefilet
- Salt peber
- Smør og olie til stegning
Sådan gør du
Bruschetta med iberico jamon
- Skær brøddet ud, og give det en omgang oliven olie.
- Varme en pande op eller din ovn på 180 grader og steg det til det er gyldent og sprødt - det tager ca. 4-5 min.
- Giv det en tsk. tomatpesto og læg skinken ovenpå.
- Drys persillen over til sidst.
Tomatpesto på soltørrede tomater
- Kør det hele på en stavblender til den har en ensartet konsistens.
Patatas bravas med Aioli
- Rens og skær dine kartofler i mindre firkanter.
- Varm en pande op med olie og steg kartoflerne ved middelsvag varme til de er gyldne og sprøde - hvis du vil være ekstra autentisk, så kører du lige en dobbelt op på olien.
- Tilsæt salt og peber undervejs.
- De skal have ca. 25 min for at være helt færdige.
Aioli
- Lav din mayonnaise. Der går cirka 1 dl. olie på 1 æggeblomme. Husk at ingredienserne skal have stuetemperatur.
- Pisk æggeblomme sammen med eddike, salt og peber.
- Tilsæt nu olie i en meget tynd stråle og pisk indtil det tykner, det tager lidt tid - men efter 3-4 min er den der.
- Når din mayonaise er lavet, tilsæt så knust/presset hvidløg. Smag gerne efter, så du opnår den ønskede styrke af hvidløg. Vupti - aioli is done.
Tomat sauce
- Løg og hvidløg hakkes relativt fint. De friske tomater ligeså. I en tykbundet gryde varmes olivenolien op. Når olien er varm kommes løg og hvidløg ved, og man steger til de er gennemsigtige. Så kommes de hakkede tomater og oreganoen ved og får lov til at stege med i 3-4 minutter.
- Derpå tilsættes de flåede tomater, som moses godt ud med grydeskeen.
- Hvidvinen hældes på, og sovsen simrer på ganske lavt blus i ca. 1½ time, måske lidt mere.
- Så smages der grundigt til med salt, peber, sukker og sherryvineddike.
Lam med tomat salsa
- Læg alle grøntsagerne i en skål med en si under og lad dem dræne. Herefter tilsætter du olien og smager til med salt, peber og citron.
- Lammet skal ikke have længe, da vi har med en filet at gøre. Du varmer en pande godt op med olie og smør eller brug din grill, som jeg valgte at gøre.
- Giv det 1 min på hver side og tag det af, så burde det afhængig af tykkelsen være medium-rare.
Du kan faktisk gøre det hele endnu nemmere, men så er vi næsten ude i, at opgaven bliver for nem med madlavningen, men hvis du er mega presset, så kunne du faktisk godt undlade pestoen under brøddet, det giver dog en ekstra dimension, men kunne undværes.
Skinken som er brugt er jamón ibérico som også er kendt som “sortfodsskinke” og virkelig lækkert. Det behøver ikke koste en formue, og kan købes til ca. 75 kr. for 100 gram og her kommer du altså langt med 100 gram til 2 personer.
Hovedretten er en god blanding af det sprøde fra kartoflerne, det fede fra aiolien, det syrelige fra salsaen og det krydrede fra tomatsaucen – til sidst kommer vores delikate lam så. Vinen som var vores udgangspunkt har lidt af det hele.
Bodegas Fariña Astado Crianza har masser af frugt og kraft, der umiddelbart henleder tankerne på mere end de 13,5%, der står på flasken. Vaniljen kan anes fra de 12 måneder på amerikansk fad og lammets delikate og let sødmefulde kød passer så perfekt til vinen!
Til sidst skal der bobler til, og det bliver i den helt søde ende af skalaen. Nu er vi meget bevidste om at være politisk korrekt og huske det med ligestilling, så jeg vil absolut ikke sige, at dette er en vin for kvinderne, for det ville være at diskriminere – så det underlader jeg lige at nævne – men det er det altså!
Toso Festoso Asti – Sød, sød, sød! Klassisk Asti med sødmefulde aromaer af drue, blomster, lidt citrus og pære. Det er kort sagt slik med bobler i og dertil skal der være noget endnu sødere, så det kunne fx være denne dessert, som du finder i indlægget her:
Tilbage er der vist bare at sige skål i god vin!
Stik os en kommentar
Submit a Comment