Laver Charles Smith den ultimative Gastromand vin?
Første gang jeg hørte om Charles Smith var for mange år siden, det var hans “Velvet Devil” som jeg fik skænket, den var blød som fløjl og virkelig nemt at drikke – “Op i koppen – ned i kapellet!”…
Jeg synes egentlig at det var en lidt underlig titel – og hvorfor lige “Velvet” men jeg forstår nu, at dens høje andel af Merlot giver den det her helt blinde udtryk. Efter nogle år stødte jeg lidt tilfældigt på den igen i Kødbyen hos Husted Vin hvor jeg bestilte den på kortet og drak den på Paté Paté – den var nøjagtig som jeg huskede den og min medspiser var ret imponeret (det var en kvinde og ja, den virker ret godt – blink blink). Der findes langt flere vine end netop denne fra Charles Smith, som er ærkeamerikanske og tilsat en god omkring Rock N Roll! Vi har kigget på en stor del af dem.
“Its Just Wine – Drink It”
Charles Smith’s slogan siger meget om den uhøjtidelige tilgang han har til vin og livet som helhed. Men hans slogan betyder ikke, at han ikke er ekstrem omhyggelig med sine gerninger – han er nemlig blevet udnævnt til Winemaker Of The Year 3 gange i USA.Så trods Rock’n’Roll attitude og sort/hvide etiketter, forstår han sig på vin. Charles laver sin vin rundt omkring i Washington State og hans topvine kommer fra “Walla Walla”. Jeg har længe haft dem på sigtekornet og vil egentlig gerne gennem hele paletten til test, så det har jeg gjort. Jeg må nok hellere nu nævne, at du kan møde ham i næste uge den 21/6 i Kødbyen! Se linket længere nede.
The Six Pack
Hvis vi skal skabe lidt overblik, så har Charles Smith 6 vine, som ligger mellem 125-180 kr. hvis du altså tager 12 stk (og det synes jeg faktisk du skal overveje – del med en ven) andre kan du købe uden at skulle tage 12 stk. Her har vi Chateau Smith på Carbernet Sauvignon, Boom Boom! på Shiraz, Kung Fu Girl på Riesling, Vino Pinot Grigio, Velvet Devil på Merlot, Eve på Chardonnay.
Lad os kigge på de røde først. Chateau Smith Cabernet Sauvignon har det her lidt “kølige” udtryk og en duft som faktisk minder mig om noget spansk – masser af brombær, blåbær men også “cigarkasse” noter! Det er en vildt lækker vin, som jeg drak til påskelammet og det fungerede sgu!
Boom Boom! Shiraz – navnet passer ret godt til vinen! Det er sgu noget af en bombe! Det er en god bamsevin, som passer helt perfekt til grillmaden, som burde ramme os nu hvor sommeren er tæt på Danmark. Den har vildt meget brombær, tobak og dens enorme fylde gør, at den sagtens kan klare krydret mad – faktisk vil jeg mene, at den kan klare hvad som helst.
Så kommer vi til djævelen – Velvet Devil Merlot som er ret fed – det er virkelig en easy-going vin og nok den, som er mest “crowd-pleaser” her. Alle kan være med – den er rund og utrolig nem at drikke, det er ikke kompleksitet vi snakker her – bare en lækker vin, som er lige ud af landevejen. Hvis du skal drikke vin med en “nybegynder”, så er dette dit bedste bud.
Uden at det skal blive mandschauvinistisk så kommer vi til tøserne her. Vi må nok hellere starte med den første kvinde – Eve Chardonnay som med sin etikette af æblet sender os tilbage til Paradisets Have. Reelt er det helt omvendt rækkefølge med de hvide, for denne er nok den tungeste men nu ruller vi sgu! Det er en lækker chardonnay som skriger på sommer, skaldyr og sol! Den har masser af citrus, abrikos, smør og en god fedme men også miniraltiet!
Fra Paradisets Have til en god omgang Kung Fu Girl på Riesling som minder mig om hvad jeg tror de drikker i Sideways, den første aften hvor Miles og Maya er ude på par-date! En virkelig skøn Riesling, som oser af sol fra Staterne! Jeg ville også servere denne til skaldyr – men før Eve – også selv om, at hun kom først!
Vi slutter egentlig med den, som du burde drikke først antaget at du drikker dem alle! Vino Pinot Grigio er klart den med mest sødme og kunne faktisk godt bruges som en aperitif. Reelt er alle sammen terrasse-vine og elsker sol og sommer, men den her er nok den, som du bedst kan drikke uden noget som helst – sådan ville jeg nok servere den!
Inden vi rammer “De Tunge Drenge”…
Inden vi rammer de næste vine, som lige er klassen over “The Six Pack” så har vi lige en outsider i form af en fræk pink rosé Vino Rosé – Sangiovese og nej tiden hvor mænd ikke vil indrømme, at de drikker rosé er slut! Naturligvis gør vi det – og navnlig hvis vi skal imponere tøserne. Denne har masser af melon, appelsin, citrus i duften og er vildt læskende at drikke! Da flasken overraskende hurtigt var tømt var min eneste tanke, som Charles Smith også selv siger, “Is There More?”. Den holder til mange forskellige retter men en god frisk pasta med ramsløgspesto er nu et hti!
The Heavy Boys
Så kommer vi til de tunge drenge, som adskiller sig en kende fra “The Six Pack” – nu er dette min egen helt subjektive fortolkning og min måde at inddele disse vine i, så se det som en vejledning, det er med garanti ikke sådan Charles Smith har tænkt det. I denne kategori har vi en temmelig imponerende Sauvignon Blanc “SB” som virkelig fejede benene væk under mig. Den er kort sagt en vin med mere af det hele – smag og duft er vild intens! Umiddelbart var min bud at vinguruen Robert Parker ville falde i stimer over den, men han kvitterer faktisk kun med 91 point – jeg ville have ratet den højere. Prisen er 225 kr.
K Vintners er fra et andet vineri hvor alle druerne er fra enkeltmarker – det er Chales Smith’s top vine der kommer herfra, hvor en meget stor del er på syrah. Et godt sted at starte er bestemt “K Vintners” fra dette vineri. Der er flere i denne række – men den fra “Milbrandt Wahluke Slope” kan ofte købes for 125 kr. på tilbud, hvilket er a bargain! Der er masser af smag og kraft og serveret ved 13-14 grader er den helt perfekt i mit univers.
Inden vi rammer vores topvin så skal jeg lige omkring min favorit! Det er ikke den dyreste, men for pokker jeg er vild med den! Merlot er sgu lidt af en sniger – den er lidt som ham fyren til festen, som ingen havde regnet med ville score den hotteste babe, men som aftenen skrider frem kommer han tættere og tættere på og lige pludselig står alle og måber! Hvis du er vild med Velvet Devil, så vil du elske denne “K Vintners Northridge Merlot“. Prisen er også derefter, men bestemt pengene værd. Når den er til at skaffe koster den ca. 450 kr.
Afslutningsvis skal vi omkring skaberen aka “The Creator” som er svær at sætte ord på. Jeg vil dog forsøge. På etiketten vil jeg gætte på vi har Charles Smith som sidder med et glas vin og kigger stille og roligt ud på publikum. Han har en glorie så vi gætter på, at han ser sig selv om værende tæt på “The All Mighty”. Vinen er vanvittig koncentreret og intens – lag på lag af blommer, peber, mørke frugter, chokolade og kaffe vælter frem. Den kan hamle op med hvad som helst. Sidste jeg smagte noget så voldsomt var Molly Dookers topvin som kunne sammenlignes med denne – dog er denne mere harmonisk. Prisen ligger på ca. 595 kr. og så skal den nok bestilles, da der ikke laves ret mange – hvis du er en sucker for oversøisk Syrah, så vil jeg klart anbefale dig at prøve!
Så for at besvare mit indledende spørgsmål – laver Charles Smith den ultimative Gastromand vin må svaret være “Hell Yes”! Du kan finde en pæn stor del af dem hos Husted Vin som også have været så venlige at sende mig samtlige vine i indlægget – vi takker herfra!
Skulle du tilfældigvis være omkring Kødbyen og Husted Vin den 21/6 så kan vi afsløre, at Charles Smith is Comming to Town! Så du kan faktisk møde den kære vinmager og drikke et glas Charles Smith Vin og mon ikke også Gastromand kigger forbi? Du kan læse mere om det her.
Stik os en kommentar
Comments