Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

7 Comments

Weekendtest: Har Witt knækket koden og lavet den perfekte køkkenmaskine?

Weekendtest: Har Witt knækket koden og lavet den perfekte køkkenmaskine?
Gastromand

Jeg husker en tid hvor maskiner som Thermomix, Blendtec og var maskiner som private og dødelige amatør-kokke kun turde drømme om! Sådan er det ikke idag – highend køkkenudstyr er nemlig flyttet ind i de danske hjem…

Først havde vi Blendtec til test, hvor Webmasteren havde fornøjelse af at smadre nogle iPads og antaget gear (næsten da) – “Will It Blend?!” så havde jeg fornøjelse af, at lege med Thermomix i hvor den fik fuld gas og der blev lavet alverdens retter. Nu er turen kommet til Witt’s flagskib MyCook Touch som er deres seneste bud på den ultimative køkkenmaskine som samler alt i én. Vi har haft fornøjelsen af, at have den til test nogle uger hvor den har fået fuld gas!

MyCook fra Witt…

Udseende og førstehåndsindtryk

Først tænkte jeg faktisk lidt “Tablet” da jeg startede op med MyCook – den har nemlig 7″ touch skærm, hvor alt kan håndteres fra, som faktisk er en tablet. Den har sin faste kande i rustfrit stål, som står på en mini induktionskogeplade med integreret vægt. Herefter kan du så opbygge din MyCook hvor du kan sætte de større dele på. Det er nemlig muligt, at dampe fx grøntsager eller fisk ved at bygge ekstra på MyCook. Jeg forstår godt ideen, men vil godt tilstå, at jeg indledningvis havde det lidt svært ved det, jeg synes den bliver meget stor, men det er nødvendigt for at kunne dampe mv.

Når alt er monteret ser MyCook sådan ud!

Ellers er den faktisk overraskende nem at gå til og connecte til din app, som så gør dig 100 % mobile. Det er Andriod som står for styresystemet, hvilket fungerer helt fint til mit temperament, da jeg selv har Samsung til daglig – er du til Apple kræver det måske lidt tilvendelse – så er du advaret.

The Smart Way Of Cooking…

Induktion….

Kvalitet og design

Vores elskede hærdet plastisk, rustfristål og plexiglas er opskriften på MyCook. Den er tung og robust og vil formegentlig aldrig blive slidt op. Knivene er skarpe som barberblade og klar til at flænse hvad som helst. Den virker temmelig kompakt når du blot har kanden sat på. Videre er den ikke så høj, hvilket er rart for mig – det betyder nemlig at den står godt i “Gastro-skabet”. Umiddelbart synes jeg kande ryster lidt når den er sat på, men det lader til, at det er meningen såldes der er “plads” til at den kan give sig ved høje omdrejninger.

Interface

Et nyt punkt, som nok bliver mere og mere standard i vores test, da der jo begynder at komme skærm, touch, lyde og opsætning med. Her må man sige, at Witt går all ind. Der er faktisk en del af at tage sig af. Du bliver guidet meget fint igennem opsætning, hvor der skal frigøres en lås i bunden af MyCook med en skruetrækker for at vægten låses op, videre skal Wi-Fi sluttes til og du kan oprette dig som bruger I Mycook Touchs community, hvor du kan dele dine opskrifter, søge inspiration blandt andre brugere, like, dele og skabe dit eget online opskriftsunivers. Jeg må tilstå, at jeg blev lidt utålmodig første gang – egentlig fordi jeg skulle lave mad og alle ved, at når en mand er sulten, så vil han sgu igang – men hånden på hjertet, så tog det ca. 2 min at komme igang.

Lidt handyman skal man være…

Når du så er i gang kører det ret godt. Du har 3 områder, men tid – temperatur og hastighed som du bare kan “scrolle” på så starter maskinen øjeblikkeligt. Det fungerer fint, men selve designet er lidt kedeligt – når de nu går all-in hvorfor så ikke lave farver og et federe interface? Det er jo subjektivt, men lidt klassisk når vi ser på Andriod vs. Apple – just saying, der halter Android altså lidt. Nu er det så ikke Witts udvikling, så vi må sende kritikken pænt videre.

Testen

Det er meget svært at undlade at drage sammenligninger til Thermomix her – så jeg tænker faktisk, at vi bare springer bare ud i det. Det første jeg tænker er, at Thermomix slår sig på, at den har 12 funktioner og MyCook har 13 (hehe) – så de skal lige have én ekstra. At det så er udskæring er måske lidt dobbelt konfekt, for reelt har de samme muligheder og MyCook tager afgjort udgangspunkt i Thermomix teknologien. Et område hvor MyCook dog er klart overlegen er ved deres Wi-Fi hvor der konstant kommer opdateringer, opskrifter og nyheder samt software og det er sgu blæret – lidt som Tesla der bare skyder en opdatering på og så kan bilen lige pludselig parkere selv eller noget andet. Nok om sammenligninger. Lad os kigge på svinet!

Der er blevet blendet, rørt, hakket, dampet og snittet til den helt store guldmedalje, og det fungerer. Den bliver varm lynhurtigt og har kogende vand til dig efter ca. 4 min. Jeg vil anbefale at du bruger lidt olie i bunden af maskinen for det er ikke slip-let – det er rustfritstål hvilket jeg første lige opfattede efter første gang jeg stegte bacon i den – ups! Ikke desto mindre gik det godt og faktisk lykkes det mig at lave en omgang carbonara hvor der også blev kogt pasta (yes believe it) og det blev modtaget med klapsalver fra mine børn, så den del af testen er bestået.

Spaghetti Carbonara…

Now you see it – now you dont…

Steget bacon og løg – måske ikke det smukkeste, men det fungerer…

Det lykkes sgu!

Herefter lavede jeg noget andet lidt sjovere – braisseret svinekød i fladbrød med creme fraiche og sesam. Nu var det kun køddet som blev lavet – men det blev virkelig godt! Jeg havde marineret noget slow-aged svin i soya og brun farin i 24 timer inden. Herefter stegte jeg det ved høj temperatur i 10 min og efterfølgende lav temperatur i 50 min imens MyCook roterede langsomt. Selv om stegeflade er meget lille fungerer det faktisk ret godt og resultatet var awesome.

Brug noget godt øko-svin…

Braiseret svin…

En god lille hapser er klar!

Nu er det en maskine, som ligger højt i pris hvilket også betyder, at dommen er derefter. Måske er det mig, som ikke lige havde sikre, at den stod helt korrekt, men jeg bøvlede lidt med at så sat låget på imens den står i MyCook – det skyldes så vist en sikkerhedsfunktion og reelt er det detaljer det drejer sig om, men jeg er bare vandt til at Thermomix klarer det automatisk.

Sådan fjerner man låget…

Rengøring

Nu har jeg jo været lidt voldsom med maskinen og stegt en del i den hvilket betyder en temmelig beskidt kande. Du kan dog smide den i opvaskemaskinen men brænder der først noget fast så er det svært at få væk igen og iblødsætning eller knuste opvasketabs er nødvendigt. Nu kan du jo undlade at lave noget helt så vildt som mig, men steger du i den uden fedtstoft bliver den beskidt og er svær at rengøre. Det skylde egentlig at knivene er i vejen. De kan så fjernes, men igen – det bliver lidt besværligt.

Dommen

Der er ingen tvivl om, at MyCook er gennemført – det er kvalitet og en køkkenmaskine som er imponerende. Kritikere vil hævde, at det er en kopi af Thermomix og det er det nok også, men det er også områder, som er forbedret. Jeg holder af den kompakte skærm, touch og mulighederne som føles nemme at gå til. Jeg holder meget af Wi-Fi delen og muligheden for opdatering af opskrifter konstant. Man kan kritisere at den i teorien fjerne lidt af glæden ved at lave maden – fx i min carbonara skulle jeg jo dybest set ikke engang bruge en kniv, men igen – så sjovt er det heller ikke at snitte løg og bacon. For mig handler det derfor mere om, at du får en hjælpende hånd i hverdagen, hvor du kan lave gode retter, der bliver lavet til perfektion på en smart måde. Det giver så mere overskud til, at lege gourmet og mesterkok et par gange om ugen, hvor du kan parkere din MyCook. Prisen ligger på ca. 9000-9500 og ja, det er en god slat og reelt føler jeg også prisen stikker lidt af for dem, men kvalitet koster og omvendt koster en blender, røremaskine, vægt og induktion også en pæn del navnlig hvis det skal være state of the art. Vi på 5 stjerner, hvor prisen og helhedsindtrykket trækker ned for mit vedkommende. Det ændrer dog ikke ved, at MyCook er enhver tekniknørds våde drøm og et virkelig godt bud på en konkurrent til Thermomix. Så for at besvare overskriften – MyCook har ikke helt knækket koden endnu, men de er virkelig tæt på. Du kan se MyCook her.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Tech spec
MyCook Touch
Andriod Styresystem
Cloud
Wi-Fi
Step-By-Step opskrifter
Omdrejninger 1600
2 liter kapacitet
Integreret vægt
Induktionsfunktion 40-140 grader
Damp
10 hastigheder inklusiv turbo

Stik os en kommentar

Comments

  1. Lone Melving

    Hej
    Jeg har fået en mycook i gave .
    Kunne godt tænke mig flere opskrifter og oplysninger om brug af maskinen på dansk .
    Det meste jeg søger er på spansk .
    Håber på svar 🤭

  2. Søren

    Picture this:

    Du ejer ikke nogle af delene, men må vælge en.

    Jeg er selv der, hvor at i år bliver der købt en af delene.

    Jeg er meget i tvivl. TM har nu også en WiFi-chip der kan monteres på siden.

    Men til hverdagsbrug i det travle hverdagskøkken hvor hverdagsfaren laver hverdagsmad – men elsker udstyr og udfordringer. – hvad vælger man så?

    • Hej Søren,

      Har du Andriod eller IOS telefon til daglig?

  3. Christian C

    Er valget en thermomix eller denne i en parallel verden hvor penge ikke er vigtigt

Submit a Comment