Det er koldt udenfor, så her er noget at varme sig på! Gourmetmad og spiritus er faste bestanddele af enhver go’ aften med drengene. Pånær snapsen til silden og avec’en til kaffen, plejer jeg dog personligt (på trods af tidligere anbefalinger) at holde de to ting forholdsvist adskilt. Men sådan skal det ikke være længere, hvis du spørger whisky-producenten Glenlivet

Jeg fik muligheden for at danne mig en mening om dette, da Glenlivet bød op til kulinarisk dans hos Restaurant Mielcke & Hurtigkarl. Men kan samspillet hos dette makkerpar nå samme højder, som det noget mere anerkendte par vin og mad? Bevæbnet med kamera, blok og en sund portion skepsis indfandt jeg mig i det lækre lokale beliggende i udkanten af Frederiksberg Have, sammen med 30-40 forventningsfulde whisky-entusiaster.

Aftenen startede med en række små appetizers komponeret af råvarer, som kunne findes i de enkelte whiskyers smagsnoter, mixet med et crash-course udi whiskysmagningens kunst. Interessant og en god måde at tune smagsløgene ind på aftenens toneangivende smagsnuancer.

Videre i programmet, til aftenens “main event” – whisky vs. gourmetmad! Kampen var sat til 5 hårde omgange!

Boom!! Til tælling allerede i første omgang! På tallerkenen en terrine af foie gras, med abrikos, nektarin og mandler. I glasset en 12 års Glenlivet. Et superbt match, hvor whiskyens alkohol bryder terinens fedme flot, mens dens noter af tørret frugt, toffee og vanille går op i en højere enhed med tilbehøret på tallerkenen. Så simpelt… så smukt!

Anden runde: Grillet hummer og Glenlivet 16 års Nadurra – en heftig fætter med en alkoholprocent i midten af halvtredserne, som aftenens vært – Peter Kjær, Brand ambassador for Glenlivet – anbefalede os, at fortynde med lidt vand, for at frigive aromaerne. Jeg var på forhånd overbevist om, at dette match ville være ret så skidt og at whiskyen fuldstændig ville overdøve hummeren. Dette skete også tildels, men den meget kraftige røgede hummerbisque reddede matchet nogenlunde i mål. I øvrigt en dejlig whisky, med noter af marcipan, banan og kokos sluttende i en nærmest saltkaramel-agtig finish.

Herefter videre til tredje runde, som var en 15 års Glenlivet, akkompagneret af “hibiscus-gravad” kammusling med havtorn og syltede løg. Som det gjorde sig gældende med hummeren, var det også hér tilbehøret som skulle redde matchet hjem, hvilket jeg ikke synes det gjorde. Havtornen blev alt for dominerende og, sammen med whiskeyen præsterede den på magisk vis, at få kammuslingen til at forsvinde.

Fjerde runde og hovedretten: Dådyr, chokolade, kastanje og tranebær skulle lege tagfat med en 18 års Glenlivet. Og gjorde det virkeligt godt! 18 års-whiskyen er dejlig velbalanceret, med en god sødme og fylde, holdt fint på plads af et fint tannisk bid. Krydrede og lakridsede noter kombineret med en nøddet sødme. Med et perfekt tilberedt (og stort) stykke dådyrryg og en fyldig sovs på chokoladen ramte vi, for anden gang denne aften, et virkeligt godt match.

Afslutnings-omgangen bestod af whisky-flødeboller og en raritet: En Glenlivet 18 års single cask – altså tappet fra et enkelt fad – Cask 2911 for at være mere præcis. Noter af vanilje, citrus, toffee og en smule valnød, gjorde den til et behageligt bekendtskab og flødebollen spillede ganske fint sammen med dette.

Hermed nåede vi afslutningen på en aften, som virkeligt åbnede mine øjne for whiskys muligheder i samspil med mad. Jeg kunne sagtens forestille mig at lege med et sådanne match i fremtiden og jeg vil garantere, at står der foie-gras på menuen, vil jeg foretrække en whisky fremfor en Sauternes!

Har du erfaringer med mad- og spiritusmatch, så del dem gerne med os og de andre gastromænd i en kommentar herunder!

Stik os en kommentar