Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 2. november 2024

Scroll to top

Top

6 kommentarer

Weekendtesten: Highland Park Dark Origins

Weekendtesten: Highland Park Dark Origins
Gastromand

Sidste år havde jeg fornøjelsen af at komme en tur til Orkney og besøge destilleriet Higland Park. Jeg må sige, at det var lidt af en drengedrøm at komme til “klipperne” og besøge hvad der for mig, er noget af det ypperste inden for whiskyverdenen. Highland Park har begået et nyt værk, som de kalder Dark Origins.

Da jeg først hørte navnet væltede associationerne frem i hovedet på mig – “den mørke oprindelse”, “middelalderen” og “Valhalla” – deres seneste release. Da jeg så forsiden af kassen tænkte jeg “Assassins Creed” og da jeg læste historien bagpå, som jeg kun lige vil gengive en lille del af, havde markedsføringsmaskinen overmandet mig.

Dark Origins i passende omgivelser...

Dark Origins i passende omgivelser…

Historien

Jeg må sige, at historien i hvert fald under alle omstændigheder er på plads. Fortællingen går på at Magnus “Mansie” Eunson om natten i al hemmelighed har været en “dark distiller”, hvor jeg gætter på, det skal forstås som en smugler, da det netop var hvad han var. Highland Park opføres I 1798 på netop de øer, som efter sigende havde tilhørt en kendt whiskysmugler. Smugleren Magnus Eunson var præst om dagen og smugler om natten, og kunne derfor passe sit moonelight-geschæft i al hemmelighed. Hvem ville finde på at mistænke en af Guds mænd? Men denne eliksir skulle så forene alle som smager den, lidt blasfemisk må man sige – jeg smiler ved mig selv imens jeg skriver det her, det er altså meget fed underholdning.

De helt hardcore whiskydrikkere vil nok fastholde, at det er noget fis og ballade og at man bare skal producere kvalitet og holde sig til den rene fortælling, nemlig destilleriets oprindelig historie – men jeg synes altså det er spændende. Men lad os da smage på skidtet i stedet, det er jo i bund og grund det, som det hele handler om!

 

"...in the DEAD of NIGHT, handcrafted the best elixir in the world..."

“…in the DEAD of NIGHT, handcrafted the best elixir in the world…”

Udseende og førstehåndsindtryk

Fuldstændig sortmateret flaske med sølvskrift leveret i sort paphylster, hvor vores destiller Magnus “Mansie” Eunson formentlig sidder på forsiden med en hætte på. Jeg synes virkelig det hele virker gennemarbejdet. Da jeg første gang hiver flasken op udbryder jeg da også “Nej hvor blæret” – for det er den. Da den ryger i glasset er jeg overrasket over farven og kigger lige lagringen igennem en ekstra gang. Den har fået dobbelt op på sherryfade (sådan da), hvilket har givet den en meget mørk farve og sødmefuld smag. Det er 80 % førstegangsfyldte sherryfade og 20 % førstegangsfyldte europæiske fade. Jeg hænger mig ikke så meget i detaljerne her, men kan godt se, at det ville være for meget at forklare på bagsiden af flasken.

Scotland Forever...

Scotland Forever…

Smagsindtryk og nuancer

Det er en flot ravgul farve, duften vælter ud af flasken når du åbner den – søde, krydrede noter – banan, nødder, karamel, æble. Meget velafbalanceret smag, som først lige giver dig en lille slag i hovedet, som du skal igennem, det minder mig lige om første gang jeg smagte deres 25 års – men kun lidt! Herefter kommer den blide og sødmefulde whisky, som smager af chokolade og vanilje. Den holder diskrete 46,8 % alkohol, men det bemærker du ikke, da procenterne er blidt maskeret bag dens sødmefulde og dybe karakter. Til sidst kommer der en lang varm fornemmelse i hals og mund, som slutter af med den kendte blide røg smag, som kun Highland Park laver den.

Ekstra meget fad har givet denne farve og ikke mindst sødme og dybde...

Ekstra meget fad har givet denne farve og ikke mindst sødme og dybde…

Dommen

Det er nok ikke nogen overraskelse, at jeg er begejstret for Highland Park og denne er ingen undtagelse. Generelt er jeg mest til deres lidt mere modne udgaver, nogle af jer har måske læst min test af deres 25 års, som pt. stiger voldsomt i pris. Den har ganske vist ikke mange år på bagen, lige umiddelbart ved jeg faktisk ikke helt hvor mange, et godt bud er nok 10-12 år, da de sammenligner den med denne. Den er dog labled som “NAS – No Age Statement” så det bliver nok aldrig afsløret. Ikke desto mindre er det en fremragende whisky. Jeg har smagt meget efterhånden og kan finde mange andre udgaver til 400-500 kr. hvor jeg et eller andet sted ikke føler value for money – med en tilbudspris på omkring 500-530 kr., så bliver du ikke snydt. Hvis man virkelig skal være kritisk her, og det vil nogle af jer nok forvente her, så er smag og duft lidt ensporet og bærer meget præg af sødme, men for dem af jer som kan lide den slags og helt vil slippe for associationer til jeres tid som barn omkring et lejerbål, så er den spot on! Vi ender på 6 stjerner her, historie, duft, smag og ikke mindst prisen har bare den helt rigtige Gastromand-faktor – cheers.

6/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Forhandler: Allover
Pris: 500-600 kr.
Du kan læse mere om Highland Park her

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. “Vi ender på 6 stjerner her, historie, duft, smag og ikke mindst prisen har bare den helt rigtige Gastromand-faktor – cheers.” :-) Nej Franz den er god nok, jeg vælger ikke at sammenligne den med fx en stor årgangsudgave, men som jeg skriver så får du altså meget for pengene her, bl.a. derfor topkarakter…

  2. Franz

    6 Stjerner må være ud af ti mulige?
    En ok whisky men så heller ikke mere end det.

  3. Mmmh, det er nok noget for herren i huset ;)

    • Surprise him! Vi mænd synes nemlig vildt godt om den slags – også selv om, at vi ikke vil indrømme det :-) Det er også en fin dram…

  4. Jeg er ikke den store Wiskey drikker, men highland park rammer en smag jeg kan lide. SVEIN er pt min favorit og helt sikkert en flaske der skal generhverves når den er tom :-)

    • Hej Thomas – Highland Park er også mangfoldig og rammer bredt – som vi som oftest siger det om vin, så er det nok en crowd pleaser, og det er absolut positivt… Svein har jeg kun nydt en enkelt gang – den har så vidt jeg husker ikke været så mange år på markedet vel?

Smid en kommentar