Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 3. december 2024

Scroll to top

Top

21 kommentarer

Weekendtesten: SousVide Supreme er sublim

SousVide Supremen og den medfølgende vakuumpakker

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker at grille her på Gastromand, men det er nok heller ikke nogen hemmelighed at vi også elsker lækre køkkengadgets og som den dansker “sommer” opfører sig, er det i højere grad vejr til indendørs end udendørs madlavning.

In a competition between the greatest line cook in the world cooking chicken via traditional methods and an idiot armed with a sous-vide machine, I’d put my money on the idiot any day” J. Kenji Lopez-Alt

Dette citat fortæller meget godt hvorfor sous vide metoden tiltaler mig så meget: Er du i stand til at indtille et termostat korrekt, skulle der være ret gode chancer for, at det endelige resultat giver baghjul til alle de skamtilberedte måltider, man alt for ofte løber ind i.

 

Læs også: Weekendtesten: Joule Sous Vide by ChefSteps

 

Om det er kylling, kalv eller kammuslinger du har på menuen, er det svært at overgå præcisionen i tilberedning ved brug af traditionelle metoder. Desuden er sous vide genialt til langtidstilberedning af de ureelle og billige, men langt mere smagfulde kødudskæringer, som du smider i vandbadet i op til 72 timer. Heston Blumenthal har i øvrigt kaldt sous vide cooking for det største fremskridt inden for madlavning i årtier.

Vi har i en tidligere artikel skrevet lidt om nogle af de muligheder der findes, når der skal vælges sous vide gear til gastromandens legeplads, uden dog at nå voldsomt langt omkring. For at råde en smule bod på dette, slog vi til, da drengene bag sousvide.dk tilbød os mulighed for at lege med en sous vide gadget i form af SousVide Supreme.

SousVide Supremen og den medfølgende vakuumpakker

SousVide Supreme og den medfølgende vakuumpakker

Udseende og førstehåndsintryk

Maskinen er dejlig maskulin i sit design med sin overflade i børstet stål og det lidt nørdede (på den gode måde) display på fronten og vil formentligt passe ind i de fleste Gastromand-køkkener.

 

Plug ‘n’ Play

Modsat de fleste andre hjemme-løsninger (herunder mit eget tidligere setup) er SousVide Supreme en komplet løsning – dvs. både vandbad, varmekilde og termostat i een og samme indpakning, hvilket gør den til en god kandidat hvis du leder efter en plug and play-løsning. Pak ud, fyld med vand, sæt strøm til dyret og voila!

Maskinen arbejder ganske hurtigt, når det drejer sig om at opnå den korrekte (og stabile) temperatur – en ting som jeg savnede ved mit tidligere setup med en Auber og en kogeplade, der var markant langsommere. Jeg er desuden overbevist om, at det isolerede vandbad nok også er noget sundere for min strømregning.

 

Betjeningen

Betjeningen af apparatet er voldsom nem og ligetil – ingen grund til at åbne manualen (er der nogensinde nogen grund til det?) medmindre du er teknisk analfabet.
Al interaktion foregår via et folie-keypad med 6 knapper og lige så mange status-lys, placeret på fronten.

Betjeningspanelet - dejligt simpelt!!

Betjeningspanelet – dejligt simpelt!!

En smule kritik

Det eneste negative der er at sige om SousVide Supremen, er at den er en kende stor, men dette er ikke værre end at jeg sagtens kan finde plads i køkkenet til den. Nogen vil nok også mene at den taber lidt på skalérbarheden hvis du sammeligner med andet sous vide udstyr, som kan bruges i lige den størrelse beholder man lyster. Jeg ser dog problemet som ganske minimalt, da Supremen uden problemer klarer et par kilo kød.

Dommen

Løsningen i den dyrere ende, når vi taler udstyr til hjemmekøkkenet (ca. 3500 kr.). Til gengæld får du også et produkt der fremstår gennemtænkt, gennemarbejdet og i en solid kvalitet.

Jeg må indrømme at jeg er ganske begejstret for dyret og jeg er sikker på at det noget nemmere setup vil øge frekvensen for sous vide-fremstillet mad hos undertegnede. Du kan derfor roligt glæde dig til flere sous vide eksperimenter her på Gastromand.

Det er det indre der tæller...og her er faktisk ganske god plads

Det er det indre der tæller…og her er faktisk ganske god plads

Skulle du have fået mod på at anskaffe dig din egen SousVide Supreme, kan den altså købes hos sousvide.dk, som også sælger en lillebror ved navn Demi, som desuden fås i forskellige farver (modsat den store model). Vakuumpakker kan ligeledes købes hos sousvide.dk – alternativt hos Amazon, som har en  Andrew James High Quality Vacuum Food Sealer til billige 40£.

Tekniske Specifikationer:
Kapacitet: 10l
Udvendig mål: 29x36x29 cm.
Indvendig mål: 25x32x17 cm.
Vægt: 5,9 kg.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Står og skal vælge mellem sous vide surpreme og anova.Hvad skal jeg vælge?
    Er i tvivl om anovaen kan klare en stor okskmørbrad eller anden steg ?
    Hilsen
    Jannie

    • Hej Jannie,

      Anovaen vil sagtens kunne klare større mængder kød. I dag ville jeg helt sikkert gå efter en Anova, da den fylder meget mindre. Det eneste punkt, hvor jeg umiddelbart tror, at Supreme er bedre, er på energiforbruget (da systemet er isoleret), men Anovaen kan hjælpes lidt på vej, ved at købe isoleringskugler, som hældes ud på overfladen af vandet.

      Hilsen,
      Eksilsønderjyden

  2. Mark

    Og hvis du er en af dem der gerne vil lave sous vide for RIGTIG BILLIGE PENGE så gå til Lidl. De har en… 28 l henkogningsgryde med digital termostat 0-100 gr, digital termometer og digital timer med belyst LCD fra 1 til 120 min plus kontinuerligt. Gryden er emalieret. Jeg har målt termostaten til at kunne holde temperaturen +/- 0,5 gr. Har brugt den i 2 år. Ligeså lækkert resultat som i proff. udstyr. FOR HELE 398 KR!!!

  3. Rasmus

    Hej, vil bare gøre opmærksom på at maskinen her er på tilbud i Elgiganten til 1599,- (med fri levering til posthus også).

  4. daniel poulsen

    hej kan man lave pulled pork i den ??

  5. Rune

    Hvad er der plads til i sådan en fætter. Kan den tage alle former for stege? Fx en stor nakkefilet, eller oksefilet eller sådan? Kan den der holder eller hvad det er på billedet tages ud?

  6. CK1

    Fik en SousVide supreme Demi med vakkumakker i julegave – valgte bevidst at ønske mig den lille udgave da jeg ikke synes de ekstra par liters størrelse var pengeforskellen værd, og tænkte desuden at jeg alligevel ville gå over til et endnu større setup hvis jeg blev helt vild med det – eller have 2 så man kunne tilberede forskellige ting samtidigt.

    Valgte dog pakken fra vaccu.dk, da vakuumpakkeren fra sousvide har fået lidt dårlig (udenlandsk) kritik. Ved dog ikke om den anden reelt er bedre – det virkede bare sådan på beskrivelserne.

    ktl001: Mht. termostaten og udskiftning – så ser det bestemt ud til at være noget den skal til service for at få gjort, så håber den er mere stabil end de andre du har læst om

    Lavede iøvrigt en dyreryg nytårsaften – 7 timer ved 55 grader. Den blev så sindsyg mør, at det faktisk var helt kvalmt… kunne stort set smøres på et stykke rugbrød – det var en konsistens man lige skulle vende sig til! Vil prøve at nøjes med 1 t. næste gang (fandt opskrifter på nettet hvor nogle sagde 1 time og andre 4-8 timer). Let the games begin…

    /Claus

    • Hej CK1,

      det lyder jo som et super setup du har fået dig der.

      Mht. tilberedningstid er det rigtig nok en balancegang, da overtilberedning rigtig nok ikke giver gennemstegt kød, men til gengæld FOR mørt kød:)

  7. Claus

    Får man meget mere for pengene ift. en riskoger og en termostat? Der er jo en del prisforskel.
    Tænker nemlig ove at anskaffe mig en – men er der forskel ud over at det er en meget pænere løsning…
    /C

    • Hej Claus,
      Ja og nej :) Resultatet skulle forhåbentligt gerne være det samme.
      Til gengæld vil det tage lidt længere tid for riskoger-setuppet at blive stabilt, da din PID skal “lære at kende” varmekilden – altså hvor meget den skal varme for at stige en grad. Og dette vil den skulle lære hver gang (jeg lærte ihvertfald aldrig min PID at huske).

      Omvendt kan der plæderes for at Supremen mangler skalerbarheden, som også er meget vigtig for nogen.

      Men efter min bedste overbevisning, er dette også de eneste større forskelle på brugen af de to setups…

    • ktl001

      Jeg har en Sous Vide Magic 1500 jeg normalt bruger sammen med en Tefal friture gryde – jeg har aldrig haft problemer med at få temperaturen stabil på den.
      Jeg har ikke pillet ved indstillinger – ud over temperatur…..

      Det ser lidt nemmere ud med Sous Vide supremen – men i vores køkken er der ikke plads til at have udstyret stående fast så for os gør det ikke den store forskel at den lille SVM skal sættes op ved siden af gryden. Det tiltaler mig også at jeg kan sætte den til en billig kogeplade fra Harald Nyborg – eller en enkeltstående induktionsplade – og styre en 30 liters suppegryde hvis jeg en dag skal lave store mængder kød.

      Jeg vil ikke afvise at jeg en dag når jeg har fået købt alt andet grej jeg mangler og har stort overskud på kontoen, køber en Sous vide supreme ;) for den ser sgu lidt fræk ud.

      Du kunne evt. overveje den lille model – den koster 1000,- mindre og som jeg læser det er der ikke stor forskel på volumen indvendigt (11,2 versus 8,7liter)

      Hvis du så finder ud af at du har behov for større volumen kan du købe en PID ved siden af ;) og du ender på nogenlunde samme samlet pris.

      Hvordan er det med thermostaten på Sous Vide supremen? Jeg synes jeg har læst en del indlæg på diverse fora hvor thermostaten(føleren) på PID udstyr er gået i udu – og leverandøren derefter sender en ny uden spørgsmål – men hvor sidder den på Sous Vide supremen? Er den bare til at skifte eller skal hele dyret ind til service hvis den begynder at lave ballade?

  8. MatiasP

    Det ser jeg frem til!
    Har selv eksperimeneteret en del med sous vide. En oksemørbrad til svigerfamilien var den største succes!
    Super mørt og smagfuldt..

    Desværre har jeg også formodet at ødelægge en rådyrkølle! Den blev alt for tør..

    Ser frem til at se hvad du disker op med :)

    • per bendtsen

      vedr rådyr kølle måske du har givet den for høj temp vil udmiddelbart sige max 62 grader

  9. Aleksander

    Øhh hvad med at anvende den ? og lad os se resultatet, alt andet virker en smule overfladisk…

    • Hej Aleksander!
      Jamen, det kan du jo sådan set have ret i!
      Det ville da også se ret skidt ud, ikke at have afprøvet dyret, hvis man anmelder det…og bare roligt, den er selvfølgelig blevet afprøvet adskillige gange over de sidste par uger :)
      Resultaterne vil du løbende kunne finde her på Gastromand.dk i form af nye sous vide-opskrifter….

      • Aleksander

        super, det ser jeg frem til.

      • per bendtsen

        jeg har en sousvide surpreme og kan kun sige godt om den dvs både og for mine venner syntes det er mig der skal lave mad fremover efter de resultater de har set tag feks. en oksemørdbrad den blivver vildt lækker 3-4 timer ved 56,4 grader brunes på alle leder og vupti du har den flotteste steg rosa helt ud til stegeskorpen total perfekt stegt og lækker kan kun sige godt om den

Smid en kommentar