Så er vi kommet til anden og sidste del i NOMA-eventyret. Se også 1. del af besøget på NOMA.

Første indslag i den fortsatte fortælling, Hønen og ægget, blev vi selv bedt om at udføre. Ind, på en tallerken dækket af hø, kom en støbejernspande flankeret af et hønseæg og kartoffelchips. En hø-olie blev doseret på panden, hvorefter man blev bedt om at slå sit æg ud. Efter halvandet minut tilføjede man babyspinat, hvorpå en sauce af prästost blev hældt på panden. Slutteligt toppede man med en blanding af friske vilde urter og chipsene. En dejlig ret der ledte tankerne hen mod en ret min kæreste tog med sig fra sin barndom; spejlæg, flødestuvet spinat og kogte kartofler – simpelt, hurtigt og dejligt velsmagende. Det geniale ved denne ret var dog det sjove i, selv at skulle tilberede en ret på en af verdens bedste restauranter.

Herefter nåede vi til den den sidste ret inden desserterne og de eneste reelle kødret. Vildand, æble, malt og brunet smør. En virkelig flot servering, hvor rør af æbler og den ristede malt (som lignede æblekerner) var perfekte partnere til det let sødlige stykke and.
Som en Noma-klassiker, blev retten selvfølgelig indtaget med dolk og gaffel.

Første dessert – aftenens smukkeste servering – kaldet pæretræ.  En skive pære, på en pæresorbet, en ”marmelade” på pære, samt en svamp på gran-parfait. Retten fungerede fint, omend granparfaiten for visse folk ved bordet var lige lovligt dominerende.

Aftenens sidste ret og den ret jeg på forhånd var mest skeptisk overfor; Gammel dansk, tørret mælk og skovsyre. Da jeg endnu ikke har nået alderen, hvor Gammel Dansk er andet end den ubehagelige fætter til kaffen og juicen på morgenbordet, gruede jeg lidt for at dette ville ende i samm e kvalmende blanding af bitterhed og sødme. Heldigvis blev jeg meget positivt overrasket.  En is med subtile noter af urterne fra Gammel Dansk smagte overraskende godt og sammen med resten af dessertens ingredienser var helheden ganske tiltalende.

Til kaffen fik vi serveret 3 petit fours. Først en kartoffelchips overtrukket med chokolade og fennikkelfrø, herefter en flødebolle med yoghurt-skum, og afslutningsvis en karamel på marv serveret i et stykke ben pakket ind i godt gammeldags brunt papir, som hos slagteren.

Efter endt forestilling sagde vi farvel til René og drengene (M/K) og begav os ud i det københavnske natteliv for at afslutte aftenen som det sig hører og bør: en øl eller to på den nærmeste knejpe…

Stik os en kommentar