Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

2 Comments

Andeburger med æble og bacon

Andeburger med æble og bacon
Høvding

Vi er gået sammen med Tulip Bacon om at bringe jer noget jule-hygge i form af gode retter svøbt i velsmag – Aka bacon. Og det ved vi jo, at I godt kan lide!

Jeg er vild med and, så jeg besluttede mig for at vi skulle trylle en and om til en burger. Det er jo også totalt julet. men først skulle jeg faktisk lige have lidt et dilemma, for jeg kunne ikke rigtigt beslutte mig for, om jeg skulle køre en gang confiteret and ind i et baconsvøb eller jeg i stedet skulle svøbe et helt andebryst ind i bacon for så at stege det. Jeg endte med det sidste, som du nok har opdaget nu.

Andeburger med æble og bacon

4 fra 4 stemmer
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 stk

Ingredienser

  • 2 stk berberie andebrystfiletter
  • 2 pakker Tulip bacon
  • 1 stk skalotteløg
  • 3 stk æbler
  • 1 spsk grov sennep
  • 6 spsk æblecidereddike
  • 2 spsk honning Gerne flydende
  • 150 g fintsnittet rødkål eller rødt spidskål
  • 4 stk brioche boller
  • 2-3 spsk mayonnaise
  • 2-3 spsk sød fransk sennep

Sådan gør du

  • Befri andebrystfiletterne fra skindet. Krydr med salt og peber og svøb dem i bacon. Der skal være et par stykker tilbage til relishen.
  • Brun andebrystet af på begge sider i en varm pande. Det skal blot have et minut eller to på hver side. Sæt i ovnen 15 minutter ved 150 grader. Lad det trække 7-10 minutter før det skæres i skiver.
  • Skær andeskindet i små tern og steg det sprødt ved mellem varme til det gyldent og crispy. Tag det af og læg på fedtsugende papir. Salt det godt.
  • I andefedtet på panden steges nu tern af to æbler (gem et), skalotteløg og bacon. Baconet skal blive gyldent og æblerne mørne. Det tager 5-7 minutter afhængig af størrelsen på æblerne. Kom 1 spsk honning, 3 spsk æblecidereddike, salt og peber ved. Lad det koge godt sammen.
  • Riv kålen tyndt og vend med det resterende eddike og honning.
  • Lun bollerne, flæk dem. Smør den ene side med sød sennep, den anden med mayonnaise. Kom æblerelish på, efterfulgt af lidt andesvær, kål og skiver af and. Slut af med tynde skriver frisk æble og eventuelt lidt brøndkarse.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Jeg kan godt have lidt udfordringer med at stege andebrystfiletter. Egentlig ikke at ramme stegningen i midten, men jeg synes det kan være svært at få skindet perfekt sprødt hele vejen rundt. Jeg har dog sådan en 80% træfsikkerhed, hvilket også er ok. Men så med bacon rundt om, ville det blive endnu sværere at få den sprød. Til gengæld kan jeg ALTID stege bacon sprødt. Så planen blev faktisk, at jeg fjernede skindet og svøbte bacon rundt om det rene kød. Men intet blev kasseret, for jeg valgte at rendere alt fedtet af skindet og stege det sprødt ved siden af, så jeg reelt endte med en gang andeflæskesvær, som også kom i burgeren. I det generøst donerede andefedt stegte jeg æbler til en lille æble relish/kompot. Og så kunne jeg mærke at jeg var rullende.

Min første tanke var at køre den klassiske rødkål, som jeg allerede havde på lager, men jeg ville egentlig gerne supplere med lidt friskhed, så jeg tog en en smule frisk rødkål og hurtigt marinerede i en smule eddike og honning.

Jeg synes det her er blevet en sindssyg god burger, som vi har fået brygget sammen. Dem har lidt af det hele. Altså hvornår vil du ikke blive glad for en baconsvøbt andeburger med både æble og kål? Det skal lige siges, at jeg et øjeblik overvejede at faktisk pakke hele burgeren ind i bacon og så dybstege den, da jeg har set andre fritere en hamburger. Meeeeeeen, så stoppede festen alligevel.

Hvis du skulle være på jagt efter andre baconopskrifter, så har Tulip Bacon masser af gode af slagsen lige her. Du kan selvfølgelig også finde vores bacon-bacon-bacon-hotdog derinde. (lige her faktisk)

Stik os en kommentar

Comments

  1. Henrik

    5 stars
    You had me at BACONSVØB… Lækker burger!

  2. Frank Bach

    1 star
    Tulips “bacon” har ikke meget med Bacon at gøre. Deres seneste “kvalitetsstempel” er at det er saltet en hel time! Wow!
    Holde Jer langt væk fra det. Ordenlige råvarer, tak!

Submit a Comment

4 from 4 votes (2 ratings without comment)

Opskrift Vurdering