• Champagnepigen
• Den 16. november 2013
• facebook.com/champagneand

Jeg var langt væk denne weekend. Helt fysisk og nærmere bestemt tæt ved Vesterhavet på Henne Kirkeby Kro, hvor vores alle sammens elskede Paul Cunningham (den luskede charmør) nu huserer.

Det var ikke engang helt min egen skyld. Jeg skulle nemlig agere både chauffør og groupie for min mand (til tjeneste!) samt (hér gjaldt kun chauffør-delen) den superdygtige kameramand, Hannibal Lang. De er en del af et video-hobbyprojekt, der går under navnet First XI – den første video fra Henne får du lige hér:

Denne gang skulle der så skydes en 2’er (der måske endda bliver lidt længere). Og sør’me om vi ikke blev overrasket og helt overdådigt forkælet med både inkvartering i de supersmukke suiter i huset 1 minut fra kroen samt en fuld menu “Chez Nous” fredag aften. Med masser af vin selvfølgelig…

Og i Gastrikmændenes (eller hvad det nu er, de hedder) tjeneste, påtog jeg mig selvfølgelig modvilligt tjansen at smage på dén champagne, der som oftest skænkes i de omkring 35 glas, der er plads til på en aften (eller til en frokost) på Henne, hvis der sættes et enkelt glas foran hver gæst.

Dobbelt op på Champagnen

Faktisk skal man først igennem den pinefulde process at vælge: der er nemlig to “hus-champagner”: André Clouet rosé NV og Pol Roger 2002 – begge i magnum, naturligvis…
Eller, “vælge” er nu så meget sagt. Som oftest tager de hvidskjortebeklædte og glimt-i-øjet-udstyrede tjenere nemlig valget for én: Clouet (der forresten dyrker alle druer til sine panjer selv) til damerne og Pol Roger til mændene. Retfærdigt eller ej, fik jeg dermed først rosé i glasset fra Daniel, én af de berygtede mænd med et glimt i øjet – der samtidig ved forfærdeligt meget om vin.

André Clouet rosé NV

Sart rosa (eller endda, jojo, feminint lyserød, som den også beholder i duften), afløst af mere maskulin, krydret pinot-næse, syre, madæbler, rigdom og kompakt struktur, ekstremt mudvandsdrivende og appetitvækkende med al dén syre, men ikke uden en pæn frugtfyldig slutning.

Vi vidste ikke lige på stående fod, hvor meget sukker der er i denne panje, mig og Daniel, men det er i hvert fald ikke svimlende mængder.
Derfor er den også ret perfekt til at få tændt appetiten med – personligt var jeg i hvert fald MERE end klar til Golden Wonder-kartoffelchips med Henne-havens urter, porre & trøffel, Henneskinke med bjergrurter, Keith Moon-brød (ja, det hedder brødet altså) med det gode og nu hjemmelavede, syrlige smør, indisk-inspireret hummer, små, hjemmedyrkede jordskokker med røget marv og løjrom, svineøre-ravioli, blomkål med sort trøffel, jysk og meget fritgående lam, urte-røget foie gras – og mere endnu.

Man kan smage, at de har det sjovt i dét køkken (og vi sad i baglokalet med udsyn til kokkene, så det kan jeg godt bekræfte). Maden er sprudlende og nysgerrig, sårbar men provokerende, ærlig og egentlig bare skideglad. Henne er langt væk – men det er en stor del af pointen. Og jeg skal helt sikkert tilbage en dag.

Bonus-info

André Clouet rosé er også ganske velegnet som en opfriskende digestive efter middagen, hvor den runde frugtfylde træder endnu skarpere i karaktér, mens syren formår at kunne skære igennem de gastronomiske og vinøse indtryk. Men drik ikke 6 glas af den for derefter at fortsætte med øl og 50/50 G&T lavet af Daniel. Bare et godt råd…