Der er ikke noget bedre end når der lander en lille smagkasse på “redaktionsbordet” – specielt ikke for mig, da jeg ofte ender med at teste skidtet! Årsagen er meget simpel, Webmasteren og Århusianeren har travlt med at ombygge deres nyindkøbte huse for millioner og Eksilsønderjyden er bare generelt så langsom, at jeg uden videre indvendiger kan melde mig til den “hårde tjans”.

Det er ikke første gang, at vi tester vin fra finewines.dk, senest var det Cooper Hill noget Pinot Noir fra staterne, som jeg var imponeret over. Denne gang er der ikke Pinot Noir på bud, nej et lille bordeaux-blend fra Cliff Lede, som vi har haft fornøjelsen af tidligere, men dog aldrig testet. So here goes…

 

Cliff Lede Napa Valley Claret 2009

Det undrer mig meget, at Parker aldrig har smagt denne, da det ville please hans søde tunge at smage de fløjlsbløde tanniner og den søde afslutning. Men så kommer Gastromand ham da bare i forkøbet. Hvis du ikke allerede har gættet det, så er jeg ret vild med denne vin, mest af alt fordi den var så lige til. Videre så havde jeg faktisk også håbet på, at det var en lækker vin, mest fordi jeg er ret forelsket i dens “storebror” Stags Leap som ligger lidt højere i pris – 399,- kontra normalprisen på denne på 329,-

 

Op i koppen, ned i kapellet…

Det er lørdag aften og vi har et vennepar på besøg. Konen er dog smuttet i byen, hvilket må siges at være velfortjent, da jeg i ugens løb har brugt tre hele dage på at drikke whisky i højlandet i Skotland – mere om det en anden gang. Endvidere er min kammerats kæreste gravid, hvilket jo gør situationen bedre (eller værre for hende), da vi så må være smagsdommere alene. Jeg har forinden smidt vinen på køl en times tid, hvilket jeg også vil anbefale dig, da den absolut ikke skal være for varm, så bliver det alt for voldsomt – det er kraftige sager det her!

Jeg åbner vinen og har stillet min karaffel klar, men inden da skænker jeg lige for – Good damn what a rush (gæt en film…) – fyldig, tæt og mørk lilla vin vælter op i mit glas og allerede der kan jeg dufte noterne, jeg slynger glasset og dufter – solbær, brombær og blomme dominerer duften. Den har den her “kølige smag” (nogle vil sige flint) men lidt koldskåls-agtig, hvor den er cremet og meget fyldig i munden, næsten som fløde men på trods af dette også en smule miniraltiet at spore. Tanninerne er blide og lige tilpasse. Jeg havde lige svært ved at vurdere om den skulle i karaffel eller ej, men endte med at drikke den straight from the bottle.

Claret er lavet på 42% Merlot, 37% Malbec, 21% Cabernet Sauvignon hvilket faktisk overraskede mig en del, primært at Cab’en var “underdog” men det forklarer vel egentlig den fløjls-agtige finish i vinen som givetvis kommer fra Merlot. Den holder en alkoholprocent på diskrete 14,9 hvilket vel er typisk for en fuldvoksen amerikaner, men mere behøver den absolut heller ikke. Derfor skal den også nydes køligt ellers bliver den for dominerende.

 

Dommen

Der er ingen tvivl om, at Cliff Lede leverer kvalitet og vin i høj klasse. Den ligger naturligvis også i den lettere høje ende af prisskalaen, men så skal det så siges, at den ofte og faktisk for nylig bliver sat ned til 299,- og nogle gange endda 249,- og så snakker vi bestemt en stor vin for “billige” penge. Min kammerat som var “meddommer” var også tilfreds og nævnte helt korrekt, at denne ville gå sig så glimrende til en god stor peber bøf eller en velmodnet ost – jeg er helt enig. Inden længe så skal jeg have smagt Cliff Ledes Sauvignon Blanc – her tror jeg meddommeren hellere må blive en kvinde – stay tuned!

Du kan finde vinen og alle de andre i Cliff Lede familien her

Har du selv smagt Cliff Lede? Og hvad siger du generelt til de amerikanske dråber?!

 

 

Stik os en kommentar