Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 2. maj 2024

Scroll to top

Top

7 kommentarer

Irish Stew – den ægte vare

Irish Stew – den ægte vare
Webmasteren

Tidligere på året var jeg inviteret til Irland af “The Irish Food Board” – Board Bia (hvorfor har vi iøvrigt ikke sådan et i Danmark?). Det bragte os bl.a. forbi Irlands svar på Nigella, Catherine Fulvio og hendes køkkenskole på det idylliske Ballyknocken House.

 

Søde Catherine...

Søde Catherine…

 

Inden den stod på madlavning blev det tid til at kigge lidt nærmere på de irske lam og fårehyrden var som taget ud af en irsk turistbrochure!

 

irish stew (2)

 

Nå, men lets get down to business. Catherine præsenterede os for hendes simple men sindsygt velsmagende udgave af klassikeren Irish Stew:

Ægte Irish Stew

4.25 fra 8 stemmer
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Irsk
Antal: 8
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 900 g lammebov - gerne irsk naturligvis!
  • 200 g tørsaltet bacon
  • 50 g smør
  • 8 kartofler
  • 6 løg
  • 1 l kyllingefond
  • Frisk timian
  • Hakket persille

Sådan gør du

  • Trim det værste fedt af kødet og skær det i tern på ca. 2x2 cm.
  • Skær bacon i strimler
  • Skær kartofler og gulerødder i 0,5-1 cm. tykke skiver
  • Skær løg i ringe
  • Smid smørret på en stor pande og fyr op
  • Lad smørret bruse af
  • Brun lammekøddet - halvdelen af gangen
  • Steg herefter bacon sprødt og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle
  • Læg ingredienserne i lag i en stegeso
  • Hæld kyllingefond og en spsk. frisk timian i soen
  • Kog op og lad retten simre en time halvt eller helt under låg

Noter

Retten skal ikke være kogt helt sammen men være jævnet af kartoflernes stivelse og være halv suppe, halv gryderet
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

irish stew (4)

 

Smid stegesoen på bordet og nyd din stew med rigeligt irsk øl!

 

Værsgo' og spis!

Værsgo’ og spis!

 

The Irish Boys...

The Irish Boys…

 

Sláinte!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. 5 stars
    Rigtig god opskrift. Tak. Godt med gulerødder i, hvilket ikke står under ingredienser. Ville dog ønske, at jeg også havde haft en Guinness 😊

  2. Steen Wichmann

    I denne her opsrift på irish stew skriver i noget om gulerødder og de står slet ikke på ingredienslisten sig mig har i drukket for meget ale og whisky best regards Steen

  3. Michael Bach

    En lille fejl.

    i jeres ingridiens liste står der ikke noget om gulerødder men men i bruger dem i processbeskrivelsen. Jeg havde heldigvis nogle gulerødder i køleren så der er ingen ko på isen. Glæder mig til at smage opskriften.

  4. H. C.

    Det er en super dejlig opskrift…

  5. Bent Martensen

    Hej jeg har ihærdig forsøgt at afmelde mig her inde på Gastromand, indtil nu er det ikke lykkedes – så derfor prøver jeg af denne vej. Vil i være så venlig at slette [email protected]
    På forhånd tak. Bent Martensen.

    • Hej Bent.

      Hvad er det, du forsøger at afmelde dig? Jeg kan ikke finde dig i vores system:)

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering