Et nyt skud på den aarhusianske gourmetscene er poppet op – i den nye bydel Aarhus Ø. Det kan vi jo på Gastromand ikke bare sådan lade gå forbi ubemærket.

Navnet på den nye sag er Restaurant Ghrelin og ligger på Bernhardt Jensens Boulevard 125 – også kendt som Z-huset. Det kan jo være sin sag at finde på et navn til en ny restaurant, og her kan du i først omgang tænke, at de bare har slået op på en tilfældig side i en latinsk ordbog. Men så tilfældigt er det faktisk slet ikke. Ghrelin er det hormon, som udskilles i kroppen når du bliver sulten og regulerer din appetit – også kaldet “hunger hormone”. Pludselig giver navnet rimelig meget mening og er faktisk smågenialt.

Bag stedet finder vi Jonas Langhoff, som også er manden bag Langhoff og Juul, han er dog ikke alene, da han er teamet op med kokkeduoen Anders Kuk Kristensen og Nicklas Friis Nielsen, som blandt andet er kendt fra Restaurant Miró – et sted som er savnet i øvrigt!

Lidt kort om menuen, så kører de et tretrins koncept, hvor du blot bygger på. Appetit menu, 3 retter, Plus Appetit menu, 5 retter, Grand Appetit menu, 7 retter. Hvis det ikke helt er nok, har de lidt forskellige kaviar retter, du kan lægge foran rejsen. Økologi er et gennemgående tema både i maden og vinene – så er der styr på det.

Så skal der snackes…

Men til sagen, vi startede med lidt hurtige sprøde snacks, puffet rug i form af en art saltstang, og en chips på kartoffel og en på mere eller mindre ren dild – beklager at kameraet ikke var varmet op på dette tidspunkt, men dild-chipsen var her den mest spændende, både udseende og smag.

Herefter en serie af kølige snacks, en puffet ris chips med revet andelever, profiterole med tatar og chokolade, krabbe rullet i glas kål.

 

 

De kølige snacks blev efterfulgt af sidste omgang snacks, de lune snacks. Friteret torsk med trøffelsmør, tærte med lardo og gruyére, sidst en svær med lun mayonnaise.

 

 

Helt overordnet synes jeg det var en fin variation over snacks, som kom godt rundt og gav appetit på mere – eller et stigende ghrelin niveau i kroppen…

Retterne ruller…

Kammuslinger i flot anretning, som vi også bl.a. ser Mads Cortsen udføre. Helt igennem lækker ret med salturt, kaviar og æble – æble elementerne kunne måske synes til den søde side. Hertil en økologisk tysk Riesling fra Pfalz, som godt match.

 

 

Brød skal der natuligvis også til, og her fik vi to slags, lyst og mørkt, med mulighed for at lægge et tykt lag smør eller frisk ost. Brødet var godt – den lyse måske igen til den lidt søde side.

 

 

 

En let tilberedt og saltet jomfruhummer med tomatsalsa og blæk-mayonnaise. Hummeren tænkte jeg var tilberedt sous vide, men det er lavet et let saltning, som nedbryder noget af bindevævet, inden den dampes kort, herefter rulles de op i film, og inden servering grilles de let over åben ild. En ret som kan skille vandene lidt, da hummeren kan virke tæt på rå, men det er ikke tilfældet og jeg synes retten var rigtig fin! I glasset Domaine Laporte 2016 Les Grandmontains (Sancerre).

 

 

På dette tidspunkt blev vi introduceret for duet-retterne, et faktisk ret ærligt koncept i bestræbelser på at benytte råvarerne fuldt ud. I al sin enkelthed laves en ekstra ret af rest-ingredienserne fra den forrige ret, en slags to’er, hurra flere retter end du havde bestilt og mindre madspild – what’s not to like. Her en velsmagende consommé med hvad jeg mener var perlebyg og en soufflé med blæk. Blæk er for mig sådan lidt en sjov sag, og i denne ret synes jeg måske ikke rigtigt konsistenserne fungerede så godt sammen. Her ville jeg nok hellere have drukket consomméen alene som en lille ganerenser.

 

 

Næste omgang var en duroc grisebasse, også kendt som gourmetgrisen. Men ikke uden grund, det var ærligt talt et lækkert stykke gris i selskab med en spinatpasta og godt med revet trøffel og urter.

 

 

Oksemørbrad med morkel og jordskokker var navnet på hovedretten, et veltilberedt stykke mørbrad i en tynd souffle, variationer over jordskokker, puré nederst, ovnbagte toppet med jordskokkeschips. Det hele badet i en flot morkelsauce. Simpelt og godt.

I glasset en passende kraftig Bodegas Montebaco, Ribera del Duero Crianza hovedsagligt på Tempranillo druen. Vinen blev serveret ekstra køligt og dekanteret, som jeg synes var lige i skabet.

 

 

Igen fik vi en lille ret uden for nummer, en ganerenser med agurk og enebær, anrettet som en gin og tonic is med et lille stykke kage. Den fungerer bestemt som ganerenser, men kontrasten mellem kage og tonic kan måske synes en anelse for stor.

 

 

Desserten, en sat pære i portvin med vanilje og chokolade, chokoladen pakket under pæren som en “gateau marcel”-agtigt sag. En enkel og lidt rustik dessert som fungerede god med et glas sauternes.

 

 

Hvis du har læst hertil, så er du ved at nå enden – og som den raske læser nok allerede har kunnet se, så står anretningerne visuelt ret flot og stringent gennem hele forløbet. Smagoplevelserne gennem retterne var overvejene positive – dog med et par få afvigere i sideretterne, som ellers er et prisværdigt koncept.

Men jeg synes det er flot gået med et helt nyt koncept, i en næsten helt uafprøvet bydel i Aarhus, som stadig bærer lidt præg af byggerod. Modigt og fedt de er med til at skabe liv i den nye bydel. Mit besøg lå også kun 6-7 uger fra åbningsdagen, men der synes at være rimelig godt styr på sagerne. Jeg tøver derfor ikke med at anbefale, at du tager et smut forbi og prøver det nye koncept, som jeg synes lægger sig fint på hjul af de etablerede Michelin-restauranter i byen.

Hvis du bare er til god dansk design, kan du også kigge for, fandt lige denne artikel på Bo Bedre.

Tror du på en gourmetrestaurant i Aarhus Ø?

 

View this post on Instagram

A post shared by Gastromand.dk (@gastromanddk)

 

Stik os en kommentar