Duellen: Ismaskiner fra Wilfa og Nemox
Sommeren står for døren, og de fleste har sikkert allerede taget de første ture på grillen…
Men i dette indlæg skal det dog ikke helt handle om grill, men det du skal spise umiddelbart efter du har nydt din grillmad – nemlig en god omgang hjemmelavet is. Hertil bliver arbejdet væsentlig nemmere, hvis du har en is-maskine. Vi kigger her nærmere på to forskellige is-maskiner, som begge har fået nogle gode ord med på vejen i andre anmeldelser:
– Wilfa ICM-C15
– Nemox Gelatissimo Exclusive
Begge maskiner er med kompressor, som helt enkelt vil sige at maskinen har indbygget fryser – du behøver derfor ikke stille skålen i fryseren dagen forinden. Vi vil helt sikket anbefale, at du køber en maskine med kompressor, selvom prisen ryger lidt op – men det sparer dig for noget besvær, og du kan hurtigere lave flere portioner is.
Udseende og førstehåndsindtryk
Design
Når maskinerne først kommer ud af kasserne, er designet det første man møder – og her skal vi lige nævne, at vi ikke vurderer design, som en vigtig parameter på en ismaskine, da den typisk ikke vi stå fremme hele tiden – medmindre du laver is hver dag natuligvis. Men et par ord skal de da have med på vejen.
Stikker jeg en finger i jorden, er jeg nok mest til Nemox’en her.
Ekstra udstyr (i pakken)
Nu er det ikke fordi disse maskiner er action packed med ekstra udstyr – faktisk tvært imod.
Manual
Nu er jeg ikke typen, der normalt læser manualer – de fleste elektroniske apparater med begrænset funktionalitet skal være selvforklarende (læs: en ismaskine er ikke en rumraket). Så det vi kigger efter her, er om den er let forståelig og om der bliver fortalt ting, man ikke lige ville gætte.
Opskrifter
Hvis man begiver sig ud i at producere is-maskiner, bør man også have en forkærlighed for is – og dermed og kendskab til en række gode opskrifter, som er velegnede og opmålt til at lave i maskinens skål.
Selve testen
Lad os komme i gang med bruge maskinerne, og lad os se hvad de kan.
Betjening / brugervenlighed
Det skal virke og det skal være simpelt!
Det er lige til at samle maskinens dele, og de klikker fint sammen. Som nævnt tidligere har Wilfa’en 4 knapper til betjening. En power knap, som ikke tilbyder mere værdi end kontakten, du allerede har i væggen. To knapper til at indstille tiden op og ned, og sidst en start/stop. Man fylder ismassen i og starter, ved udløbet timer bliver du alarmeret, og maskinen skifter mode til en 1 times forlænget frys, hvor maskinen fryser i intervaller af 10 min. Det er faktisk meget smart. Låget er med en klik lås, som også holder rørevingen nede. Låget har lille separat åbning, hvori flere ingredienser kan tilsættes undervejs, fx chokoladestykker, hakkede nødder og frugtstykker som tilsættes, når isen har taget lidt form, så falder de ikke til bunds.
Igen nem at samle, modsat Wilfa er der ikke lås på låget, men i stedet en låseskrue, som monteres over rørevingen, som holder den på plads – denne bliver ofte smurt ind i is, så forvent at få lidt fedtede fingre, når den skal skrues af. Desunden skal du tage stilling til, om du vil arbejde i den faste skål eller den aftagelige – jeg synes den aftagelige er det oplagte valg, og jeg tvivler faktisk på, at jeg vil komme til at bruge den faste skål. To knapper, én starter frys og og én starter rørevingen, simpelt og enkelt. Modsat Wilfa’en kan man starte frysningen før påfyldning, dvs. du kan nedfryse maskinen, mens du mikser din ismasse. Her er det dog vigtigt, at du starter rørevingen før eller meget kort efter du hælder ismassen på, ellers risikerer du at rørevingen fryser fast og ikke kan rotere – blot en reminder :) Skal du fylde ekstra sager i isen undervejs, løftes låget bare og du fylder på.
Støj
For private maskiner til hjemmebrug synes dette er vigtigt parameter, du og andre skal selv kunne være i rummet, mens maskinen er i gang. For testens skyld har jeg målt lidt med dB Volume på min iPhone – lad os bare blive enige om, at det måske ikke er den mest præcise fremgangsmåde.
Lyden for de to maskiner varierer under brug, som isens konsistens bliver mere fast, da maskinen skal arbejde mere. Men generelt synes de til brumme lige meget. Synes dog Wilfa’en har en lidt mere skramlende lyd, men her er vi ude i småtingsafdelingen.
Hastighed
Hvis du skal lave meget is eller flere forskellige slags, så er produktionstid altså vigtig – skal du lave en enkelt portion er det naturligvis mindre vigtigt, så handler det blot om, hvor tidligt du skal starte maskinen før servering.
[vimeo https://vimeo.com/127366510]
Ikke meget adskiller de to maskiner, men her når vi altså i mål på den halve tid med Nemox’en – det skal dog siges at Nemox’en her var sat til at køle inden ismassen blev tilføjet. Dette er ikke en mulighed i Wilfa, hvor frys og roter startes sammen. Men er det så ikke snyd i testen?! Nej, det synes jeg ikke, det er blot en fordel, at det er mulig at køle maskinen, mens ismassen blandes.
Resultat
Begge maskiner kan lave is, ingen tvivl om det.
Umiddelbart er isen her flot, ensartet og jævn.
Nemox’en fryser hårdere, og kommer derfor også hurtigere i mål, isen er måske en anelse mindre jævn, men stadig flot.
Forskellen er bestemt ikke stor, men måske er resultatet en anelse bedre i Wilfa’en, men vi skal ikke glemme at den også har fået dobbelt så lang tid til at nå i mål. Hvis man vil spise isen med det samme, så er det fælles for begge maskiner, at isen ikke er frosset hårdere end rørevingen stadig kan rotere. Derfor smelter den hurtigt på tallerkenen, særligt hvis de ikke er kølet. Jeg vil klart anbefale, at man smider isen i en bøtte og kort tur i fryseren, hvor den lige kan sætte sig lidt. Herved er den nemmere at arbejde med, afhængig af hvordan den skal serveres.
Rengøring
Man hader det virkelig… men så længe man arbejder fornuftigt med maskinerne og ikke plasker isen ud over det hele, så et det faktisk ikke så galt. Men lad os lige starte, hvor is skal tages op af isskålen. Her er det fælles for begge maskiner, måske mest Wilfa’en, at man skal acceptere noget spil, medmindre man stå og fin rense rørevingen, de er fyldt med skæve kanter og bøvlede at skrabe isen af – det nemmeste er bare at skrabe det meste, og skylle resten af under vandhanen – eller stik den til dine børn, så kan de rode med det :) Men ellers er det bare med at få alle delene skyllet af hurtigt efter brug.
Dommen
Gennem testforløbet har jeg fået lavet en masse fornuftig is, så maskinerne leverer varen – og funktionsmæssigt er der ikke stor forskel på maskinerne.
Der hvor vi finder de største forskelle, er på produktionshastigheden, hvor Nemox’en er dobbelt så hurtig. Den er dog også ca. 1000kr. dyrere på prisen – så hvis du skal vælge mellem disse to maskiner, skal du egentlig blot gøre op med dig selv, om lav pris eller en hurtig maskine er den vigtigste parameter for dig.
Wilfa ICM-C15
Nemox Gelatissimo Exclusive
Vi ender på samme antal stjerner – dog i mine øje med Nemox som lille favorit. Men en ting er sikkert, en ismaskine er en sikker vinder hos dine børn :)
Specs
Kompressor
150W motor
1,5 L kapaciet
Aftagelig skål
Produktionstid: 1 time
Pris: 1499,-
Kompressor
165W motor
1,7 L kapacitet
Aftagelig skål
Produktionstid: 1/2 time
Pris: 2499,-
Testen er lavet i samarbejde med Wupti.
Stik os en kommentar
-
Godaften
Har lige fået wilfaen er generelt godt tilfreds
Eneste problem er rørevingen sætter sig fast efter omkring 30 min på trods af jeg har fulgt opskriften i manualen
Ville høre om nogle af jer har en ide om hvad jeg gør galt ?
-
Hej Gastromand!
Jeg skal (selvfølgelig) have købt mig en ismaskine!
Her i testen nævner I IKKE noget om, hvor meget luft de to maskiner pisker ind i isen, hver især?Lad mig komme med et eksempel: Hvis man går ind til ParadisIs, og køber is, så er isen meget blød. Hvis man derimod kører til Jægerspris, for at få sig en is fra Hansens, så er isen meget tykkere og cremet. Dette er vel pga. hvor meget luft der piskes ind i isen?
Kh
Toke -
jeg er også rigtig glad for min Nemox. Jeg overvejer bare, om man ikke skulle gå en størrelse op fra starten.
Derudover bruger jeg vodka mellem skålene. Det kører upåklageligt, og så ødelægger det heller ikke noget, hvis man kommer til at fylde for meget i, og kommer til at røre isen :) -
jeg har haft Nemox i 8 år. Jeg har været ok glad for den, men synes den har været noget langsom. Noterer mig så lige at jeg ikke har set at der skal være væske mellem den indre og ydre skål :-( jeg bruger kun den aftagelige. Så tænker jeg blot om det skal være kølevæske eller vand imellem skålene?
-
Jeg har selv en Wilfa, den er jeg ganske glad for, selv om jeg kan læse den kører i snegle fart :o)
Comments