Op mod juletid blev der sendt rigeligt med kogebøger til anmeldelse! Desværre kunne vi ikke nå, at anmelde dem alle inden, selvom vi prøvede. Derfor er denne uges bog ikke helt frisk fra trykken, men det skal naturligvis ikke hindre os i at anmelde den. 

Bag bogen står komikeren Lars Hjortshøj, som nu også kan skrive kogebogsforfatter på CV’et. Bogen har fået titlen “Lars Hjortshøj spiser op i Toscana”.

Udseende og førstehåndsindtryk

Bogen er hardback og har en form for fløjl i kanten i rød, som står godt til en brune forside. Papiret er en mat og gulligt – dejligt autentisk og som om, at forfatteren har tænkt, at det her skal være en kogebog, som man bruger og ikke en “pyntebog”. Her tænker jeg, at formålet er, at sprede budskabet om noget godt ærligt italiensk mad. Ved første øjekast virker den ret spændende.

Inden vi kommer alt for godt igang, må jeg hellere komme med en lille disclaimer: Jeg er, for at sige det mildt, ikke jordens største Lars Hjortshøj-fan! Hånden på hjertet synes jeg bare at hans evne til at spille usympatiske roller falder ham alt for naturligt, ,når jeg fx ser Klovn eller TV3-programmet “Sandhedens Time”.

Har det så noget med hans evner til at lave en kogebog at gøre – nej ikke som sådan, men du skaber dit image hele livet, og fordi du skifter retning, gør det ikke din fortid hverken dårligere eller bedre. Nu skal det ikke blive en hetz imod Hr. Hjortshøj, men jeg følte dette var nødvendigt at få udtrykt inden vi går igang. For en god ordens skyld, skal det naturligvis også påpeges, at min personlige holdning til forfatteren intet betyder for hvordan jeg ser på indholdet i bogen!

Opbygning og struktur

Bogen har en semi-traditionel opbygget med en ganske spændende opstart, hvor Lars Hjortshøj fortæller om hans motivation for at lave bogen, hans kærlighed til Toscana og i øvrigt og resten af Italien. At jeg ikke nødvendigvis kan se, at der skal udgives en kogebog fordi en komiker/skuespiller i 2006 har købt en hus i Arezzo er en anden side af sagen.

Ellers er den opbygget efter de forskellige serveringer og kød-typer, som det klassiske italienske måltid kan bestå af. Imellem opskrifterne, er der også blevet plads til nogle afsnit som prøver at få stemningen og de sociale elementer af det italienske køkken ned på papir. Blandt andet skrives der om “Sagra”, som er en italiensk folkefest, “Agriturismo” om gæstfrihed og “Bonderøve” om det at være bonde i Italien, gennem de sidste mange år. Det at strukturen er noget blandet med mad og fortælling gør, at man faktisk kan læse bogen som skønlitteratur, hvilket er rart og afslappende.

Billeder

Puha, den er slem – jeg synes ikke nødvendigvis at billeder skal være som vores – styret af kontrast, knivskarpe, med gadgets i baggrunden, store knive og levende sorte hummere – men altså der må godt være bare lidt kvalitet over dem.

Jeg tror muligvis selv Lars Hjortshøj har skudt nogle af billederne, da han i starten fortæller det i en bibemærkning, ellers takkes en “Emma” for gode billeder, og da jeg ikke kan se nogen kreditering til en fotograf, går jeg ud fra det er på lidt semi-amatør-basis, at billederne er skudt.

Ret skal også være ret – de billeder som er skudt udenfor er ganske fine og nu er italiensk mad også meget “in your face” og lidt roddet, så nuvel – men når der laves “Melonis” og der bare er et billede af en melon, som jeg kunne have skudt hvilket som helst sted med min iPhone, så er det for slapt.

Dommen

Alt respekt for, at vi idag har flere kogebogsforfattere end nogensinde! Og for at kvaliteten af kogebøger generelt er super høj! Blandt de mange nye forfattere er der en lang række “glade amatører” (os selv og eksempelvis Timm Vladimir inklusiv). Kendetegnene for denne type bøger er, at amatørens madglæde virkelig lyser igennem. Lars Hjortshøjs madglæde kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved, men jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved bevæggrunden for tilblivelsen af denne bog. For mig som modtager – virker det lidt som om, at bogen skal sælges ud fra et kendt navn og ansigt – ikke ud fra en smuk ide og kærlighed til et land og dets køkken.

Hvis Lars Hjortshøj virkelig mener, at han har fundet sit andet hjem og har “spist sig gennem Italien”, så synes jeg han skulle have overvejet, at yde en lidt mere ihærdig indsats – især på billedsiden, som er sindssygt vigtig for undertegnede, når han skal lade sig forføre af en kogebogs-opskrift. Og måske er det egentligt mere bogens redaktør, som skulle have luret denne, end en glad madamatør som Hjortshøj. Nå, den abe må de placere over et glas Barolo, ved lejlighed…

Fakta:
Forfatter: Lars Hjortshøj
Fotograf: Ukendt
Vejl. pris: 249,-
Sideantal: 223
Forlag: People’s Press
Se mere på People’s Press

 

Stik os en kommentar