Nordisk Spisehus låner fra stjernerne
Indrømmet, det var med en sund skepsis at kursen blev sat mod Nordisk Spisehus, dog ikke pga. dårlige anmeldelser – eller andet der var løbet i forvejen. Men simpelthen fordi vi skulle afprøve et kontroversielt konceptet – Nordisk Spisehus’ Michelin-hyldesttema.
På den ene side elsker jeg visionære restauratører, og på den anden side tænker jeg, at der må være grænser for, hvor meget man kan tillade sig at udnytte på andres succes til egen branding. Men når fonden er kogt ned, handler det naturligvis om det, der sker på tallerkenen og rundt om den, og det spillede i hvert fald på Nordisk Spisehus.
For tiden er Webmasteren dybt begravet i et husrenoveringsprojekt, som jeg også selv tidligere har været, så tiden er presset. Men en invitation til at teste konceptet på Nordisk Spisehus var åbenbart, det der skulle til for at lokke Webmasteren væk fra køkkenprojektet i 9000 Happiness – til fordel for et alt for sjældent besøg i Jyllands rigtige hovedstad.
Det var faktisk trejde-fjerde gang over de seneste år at Webmasteren og undertegnede besøgte Nordisk Spisehus, men spisehuset lignede slet ikke sig selv, og der er tydeligt at der er sket ting og sager efter, at ejeren af Kähler Frantz Longhi har overtaget ejerskabet. Den tidligere så lyse, grænsende til ferske restaurant, er nu udskiftet med sorte, brune og gyldne farver og temmelig nedtonet og stilfuld belysning – noget man også vil kunne se på vores billeder, da kameraet havde lidt svære betingelser…
Konceptet er i øvrigt at både interiør og musik udskiftes i takt med temaerne – respekt for at gå hele vejen!
Men til sagen, vi lagde ud med et par appetizere. Først små hapsere af fisk, agurk, kartoffelchips, og ristet kyllingeskind, og dernæst en lækker hummer-kammusling-salat med mayo og syltede løg.
Efter en god start skulle vi videre til de egentlige Michelin-retter – ved et hurtigt view over menuen, kan man kun have tårnhøje forventninger:
Menuen
RÅ & RØGET | EN HYLDEST TIL ELBULLI
Tatar af torsk og østers, sprøde salatstokke og letrøget kalvemarv
–
PIGHVAR & BERGAMOT | EN HYLDEST TIL EL CELLER DE CAN ROCA
Sprødstegt pighvar, appelsinpuré, bergamot og fennikelpuré
–
OKSEHALE-CONSOMMÉ | EN HYLDEST TIL THE FAT DUCK
Oksehale-consommé, gulerod og sandwich med karamelliseret løgcreme
–
VILDSVIN I TERROIR | EN HYLDEST TIL GERANIUM
Braiseret vildsvin, jordskokker, purløg og bouillon på skinke
–
GULEROD & RØDBEDE | EN HYLDEST TIL MICHEL BRAS
Sorbet af gulerod og havtorn med persillerod, rødbeder og vaniljecreme
–
Menuen
Først en meget let-spiselig østers i selskab af tatar af torsk, hvis du ikke tidligere har spist østers, kunne denne ret være en god introduktion. Rettet havde en mild østerssmag, et godt sprødt bid fra salatstokkene, og en afrundet smag fra marven.
En god paneret fisk med en helt sprød skorpe har altid ligget godt i min mund. Webmasteren synes det var lidt voldsomt, at panere en pighvar. Men når resultatet er godt, så synes jeg sgu det er i orden. Den sprøde fennikel var et godt supplement, mens bergamot-gelen nok var lige rigelig citrus-syrlig til retten.
Ved tredje ret starter vi lige med udstyret, hvor Webmasteren udbrød: “Hvorfor har vi ikke sådan en?” – og der er da også bare fedt ved at få lidt af tilberedningen ved bordet, omend den er simpel.
En utrolig velsmagende fed suppe med lækkert tilberedte gulerodskugler. Skal man være lidt kritisk, var oksehale-kødbollerne smagsmæssigt i orden, men lidt seje i konsistensen, den lille sandwich on the side en smule anonym til smagsbomben af en suppe – vi var faktisk begge enige om, at man kunne have udeladt denne.
Til hovedretten blev vi præsenteret for et velvoksent stykke vildsvin, en størrelse som i Michelin-sammenhæng er et sjældent syn. Men her er vi naturligvis også nede på et lidt mindre antal retter, end du vil blive præsenteret for på fx Geranium (som retten var en hyldest til), hvor vi sidst fik i omegnen af 30 serveringer. Men et lækkert stykke kød der mest af alt mindede om en fusion mellem en velhængt ribeye og en go’ svinekotelet – that’s a goooood thing, hvis du skulle være i tvivl! Det gennemgående tilbehør af variationer over jordskokken, var et fint match til det vilde kød.
Som jeg altid har sagt, så skal desserten ramme plet! Det er den sidste ret, og ofte den man tydeligst husker. Dagens dessert, en hyldest til Michel Bras, skuffede dog heller ikke, sorbeten af gulerod og havtorn var helt fantastisk – vigtigt! Den sprøde rødbede-marengs smeltede lækkert på tungen. Webmasteren langede dog ud efter kagen, som godt kunne trænge til noget mere smag, noget salt.
Menuen vi netop har spist, kan vi varmt anbefale. Vi har oplevet en gennemgående høj kvalitet, og gik mætte og tilfredse fra bordet. Om konceptet er at drive rovdrift på Michelin-restauranternes identitet, vil jeg lade være op til dig at vurdere.
Jamen fik de ingen vin? Tænker du nu. Jo, masser og det var faktisk rigtig spændende vin fra både Østrig, Ungarn og sågar Serbien, som restaurantens åbenlyst dygtige og legesyge sommelier havde sat til menuen. Kunne du tænke dig at læse mere om denne del af oplevelsen, så kig videre på denne anmeldelse fra BYENS SPISEGUIDE.
Hvad synes du om konceptet på Nordisk Spisehus?! Og har du evt. selv afprøvet det?
En lille bonusinfo, mens jeg sad og lavede dette skriv, så smed Nordisk Spisehus en middag på højkant – du kan jo lige nå at smide et lod i puljen.
Stik os en kommentar-
Var på restauranten for 10 dage siden og havde en kanonoplevelse og restauranten havde desuden egne retter og niveauet var i top. Min veninde og jeg kunne den aften kun spise en tr-retters menu men smagsløgene blev fuldt ud tilfredse. Skøn betjening og en dejlig vinmenu med opskænkning efter behov. Stor ros.
Man får meget for pengene og det bliver afgjort der jeg inviterer min næste spisegæst ud. -
Min kommentar før var naturligvis en smutter, beklager. Jeg er enig med Jens, så længe at et er åbent, at de låner retterne, og det må man sige, når de reklamerer højt og flot med det i hele Århus midtby (centrum for københavnerne), så er det OK. Men man er så nødt til at vurdere dem på håndværket alene, og selv om det er i top, vil den samlede vurdering altid blive begrænset af den i sagens natur manglende originalitet og opfindsomhed
-
Var forbi sidste sommer, og det er absolut ikke sidste gang det sker. Jeg syntes konceptet er helt iorden, når der er åbenhed omkring det og at det er fra forskellige steder de har hentet. Havde det været samme restaurant de havde hentet alle retter fra havde det været total fessen, men det er jo heldigvis ikke tilfældet.
Kommentarer