Første del af anmeldelsen kan læses her

Hovedretten kommer desværre til at stå en smule i skyggen af forrige ret, den var simpelthen svær at overgå. Sursød brissel med bøgehatte, umodne hyldebær og valnødder. Retten er absolut velsmagende, jeg føler nok bare, at et stykke dyreryg, kalvemørbrad eller et andet stykke velsmagende kød ville have lukket hele menuen bedre af. Men lad nu det ligge, vi får nemlig serveren en udsøgt Luciano Sandrone 2004, Babera d’Alba fra Piemonte hertil, som jeg sent vil glemme. Da tjeneren serveren den fortæller han os videre, at de normalt ikke sætter denne til en vinmenu, da prisen ligger langt over gennemsnittet for hvad de vælger til en vinmenu – herligt!

Desserten venter forude, og er inddelt i tre serveringer – Frosset mælkeskind med oxideret rugbrød, Kandiserede brombær med blåbær og fennikelpollen og Flossede jordskokker med cremet kokosfedt. De kalder Bo Bech grøntsagernes mester, og det kan ingen tage fra ham, manden er en fantastisk kok og bruger grøntsagernes smag, farve og sammensætning som ingen andre kan.

Lad os slå det fast med det samme: Paustian v. Bo Bech er en restaurant, som jeg betegner som værende en af de bedre i Danmark. Det er et spisested, som vægter kvalitet af råvarer højt, som sikrer, at du som gæst få en bid af det bedste og samtidig også bliver udfordret på sanser og smag. Hvad kan der så mangle? Selv om jeg har uddelt roser hele vejen gennem denne anmeldelse, står jeg alligevel tilbage med en mangel. Når jeg hæver mig op i helikopteren og kigger tilbage på de mange serveringer og vine føler jeg på trods af anstrengelserne, at jeg mangler en klar rød tråd. Når man som restaurant bestræber sig på anerkendelse i guider som michelin, så forventer jeg som gæst, at alt kører som perler på en snor, tilnærmet perfektion. Denne følelse manglende jeg på Paustian. Jeg forventede et stramt personale, som var knivskarpe på serveringer og som havde mere overblik. De små finesser under menuen, med at man skulle drikke essensen af skålen og spise jomfruhummeren med fingrene var et godt tiltag men fungerede bare ikke. Det ville netop have fungeret, hvis alt havde været perfekt. Det ville i den perfekte restaurant have givet den lille sol, som den danske spiseguide giver når der er noget ekstra.

Et sidste kritikpunkt, som jeg mener, skal falde inden dommen afsiges må rettes til Bo Bech. Jeg har selv små børn, som elsker at komme i zoologiskhave, de kommer bl.a. for at se giraffen som i deres øje er hovedattraktionen. Hvis ikke giraffen kommer ud så bliver de skuffede, den skal ikke gemmes væk i et bur, men ud blandt gæsterne. Det samme gælder for Bo Bech, i gæsternes øjne er han Paustians giraf eller hovedattraktion, ham vil vi også se. Ikke mindst fordi han er kendt fra flere TV-programmer. Oplevelsen ville have været bedre, hvis han fx efter hovedretten havde kommet ud fra sit skjul og talt med gæsterne om aftenens menu.

Alt ovenstående taget i betragtning lander vi på 4 bacon slices, det skal dog siges, at den 4 var på et meget hængende hår.

Tilbage er dog blot at sige, at Paustian bør prøves.

Om Paustian
Restaurant Paustian V. Bo Bech ligger i forbindelse med Utzons berømte møbelhus på Kalkbrænderiløbskaj. I august 2004 overtog kokken Bo Bech restauranten, hvor du har en smuk udsigt til det monumentale Svanemølleværk og lys, der spejler sig i havnen.
I 2008 fik Bo Bech, som er bredest kendt for sit tv-program Kniven på Struben, hvor han giver andre restauratører bramfrie råd, sin sin første michelinstjern. I 2009 var han sammen med Berlingske Tidendes madanmelder Søren Frank været på tv-showet Kokkekampen, hvor amatørkokke dystede om en kvart million.

Velbekomme!

Opret dig som bruger og få mere ud af GastroMand NU!

Stik os en kommentar