• Webmasteren
• Den 21. januar 2015
• https://gastromand.dk

Forventningerne var høje. Måske også for høje. Men Gorilla serverer mad så alle (og der er mange) bliver glade!

Eksilsønderjyden og undertegnede havde sat Evighedsstudenten stævne som tak for hjælpen i køkkenet en dag under fotoshooten til kogebogen. Det er en råkold januartirsdag i Kødbyen og det er åbenbart lig med fuldt hus i lokalerne der tidligere husede Karrierebar, hvor gastromændene har haft mere end en våd aften. Som trofaste fans af først Rasmus Oubæk – først på restaurant Oubæk derefter Retour og senest Pluto kombineret med gensynsglæden med de tidligere festrammer var forventninger og stemning skruet godt op.

Det enorme lokale i klassisk Kødby-stil har vel plads til et par hundrede gæster og med tætstående borde betyder det højt lydniveau og en loose stemning, som understreges af et menukort med småretter der stikker i alle mulige og umulige retninger! Du kan dog også tage den nemme og bekvemme og vælge 10 servering for 350 eller 15 for 450 – vi røg naturligvis på det sidste.

Det her er få, men velsmagende komponenter der ikke stiller for høje krav til mig som spiser og som jeg uden problemer kan nyde – samtidig med, at jeg skåler, griner, taler for højt og tager alt for mange billeder – det her er en københavnsk restaurant anno 2015!

Så mange serveringer ryger naturligvis ikke ned af sig selv, men blev måltidet igennem hjulpet igennem af først en ultra crisp omgang bobler fra Loire (2012, PEPIN LA BULLE, LES CAPRIADES, LOIRE) og til de lidt tungere serveringer en saftig Boujolais (2013, BROUILLY, VIEILLES VIGNES, JEAN CLAUDE LAPALU, BEAUJOLAIS). Begge vine der renser, ryger lige ned og giver lyst til endnu et glas – på den måde passer de jo perfekt til resten af Gorilla-konceptet!

Læs også: Anmeldelse: Restaurant Gorilla – ordinær uden vildskab

Snart flød deleretterne til bordet i en lind strøm. Temaet for første batch syntes at våre “koldt og råt” – rå jomfruhummer, ceviche, tatar, spansk sortfodsskinke og hjemmelavede kartoffelchips som de sprøde indslag.

Hvor den anderledes ceviche på sandart med agurk, tomatgele, persilleolie og frissé var min favorit, hittede tataren (der formåede at være blød og grov på en og samme tid) på avokadocreme tilsmagt med spidskommen og kyllingeskind og puffede ris på toppen hos de to andre.

Super ceviche…

De som altid sødlige jomfruhummerne var vi i øvrigt enige om sagtens kunne have taget meget mere chilimarinade – hvorfor ikke gå planken ud, nu vi er igang med det alternative kombinationer?

Rå jomfruhummer…

Inden næste batch blev en solid omgang surdejsbrød placeret på bordet – sprødt ydre. Blødt indre. Præcis som det skal være. Til at forkæle det, en omgang pisket smør… Jeg kan lide min smør bastant, tung og salt. Eksilsønderjyden derimod er pjattet med den luftige udgave – I still don’t get it!

Herefter blev det tid til det varme. Serveret af et par omgange kom kammusling med sortfodsskinke, julesalat (eller endive hvis man skal være lidt hip…) og blanquette, torsk med grønkål, brisketburger, culotte, gyoza med gris, gnudi med tre slags ost (!), pasta med pølse og persille, grillet salat med ost. Med andre ord en helvedes masser retter, der ikke er lavet med det formål at hensætte mig som gæst til en zenlignende tilstand, hvor verden omkring mig går i stå, mens jeg bliver et med min ret. Det her er få, men velsmagende komponenter der ikke stiller for høje krav til mig som spiser og som jeg uden problemer kan nyde – samtidig med, at jeg skåler, griner, taler for højt og tager alt for mange billeder – det her er en københavnsk restaurant anno 2015!

Kammuslingen nåede desværre at blive lidt for kold…

For banalt? Ikke i min verden…

Brisketburger – i sliders-størrelse…

Perfekt stegt (sous vide’et?) culotte…

Cæsar-salat a la Gorilla…

Kunne jeg have lavet retterne selv? Formentlig… Men hvorfor skulle jeg?

Jeg bliver nok aldrig den store dessertspiser, men ingen abe uden banan og ingen Gorilla uden banan-chokolade-softice. En sjov gimmick som blev bl.a. fulgt til dørs af små franske Financiers – haps!

Banan-choko-softice…

Der er efterhånden mere reglen end undtagelsen at de københavnske restauranter serverer cocktails på et habilt niveau og Gorilla er ingen undtagelse. Vi sluttede naturligvis måltidet af med en “sur” af slagsen i form af en fremragende Sidecar.

Gorilla blæste (eller brølede) os ikke bagover og ingen af retterne fik os helt op at ringe. Til gengæld var der heller ingen af retterne der faldt igennem. Oubæk har med andre ord skabt en crowdpleaser, der er den perfekte start på en festlig aften i Kødbyen. Og med 15 solide serveringer for 450, ja så kommer vi med garanti igen.

Hvilken Oubæk-restaurant er i øvrigt din favorit og hvorfor?!