Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 2. maj 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

Gemyse: Gastromand går grøntsagsamok i Tivoli

Gemyse: Gastromand går grøntsagsamok i Tivoli
Webmasteren

Eksilsønderjyden var en 1 time forsinket fra Stockholm, hvor den stod på whisky-smagning i den svenske Skærgård. Det bliver ikke mere Gastromandish og så kan man altså godt tage på grøntsagsrestaurant i Tivoli!

Som du måske kan forestille dig, var det ikke uden skepsis, at vi nærmede os hovedindgangen til hele Danmarks  nationaltivoli. Skepsissen fik yderligere næring, da vi blev afkrævet 2×110,- i entre for overhovedet at kunne nærme os restauranten.

Solen var gået ned og de værste menneskehorder havde forladt Tivoli denne torsdag i april. Det var lang tid siden jeg havde været her. Der var hyggeligt i haven.

 

Skepsissen fik yderligere næring, da vi blev afkrævet 2×110,- i entre for overhovedet at kunne nærme os restauranten.

 

Gemyse ligger midt i Tivoli, i de tidligere Nimb Terrasse lokaler og som navnet antyder (i hvert fald, når man som Sønderjyde har set ordet på de utallige turer over grænsen), har restauranten stor fokus på grøntsager – helt i tidens ånd.

 

Velkommen

 

Og nu var det altså tid til at overbevise de ellers så proteinglade gastromænd. Og til den opgave har de hentet Christoffer Brink, tidligere souschef på Alberto K og assistent for Jeppe Foldager da han vandt sølv ved Bocuse d’Or.

 

Gamay rimer iøvrigt på korte sommerkjoler – prøv selv…

 

Og lad os bare sige det med det samme: Det virker som en god idé. Udover at køre a la carte, kan du for 250 få dagens menu med 6 grønne retter og for 550 får du den store tur rundt i haven inkl. fisk, kød, dessert og kaffe. Gæt selv hvilken menu, vi røg på…

Champagne og flæskesvær slår aldrig fejl

Det kan godt være vi skeptiske da vi trådte ind ad døren, men skepsissen forsvandt som candyfloss i regnvejr, da der kom champagne i glasset fra et af mine favorithuse, Deutz, Cuvée William i den fremragende årgang 2002. Og de fremragende bobler blev fulgt op af en længere snackparade, hvor flæskesværene, i første omgang, sprang i øjnene!

Smuk sprød svinehud

Flæskesværene var tænkt sammen med peanutdippen, men det var sammen med youghurtdippen med ramsløg, at de fik karusellerne til at køre ekstra hurtigt. Det samme gjorde de grønne falafler på edamam-bønner, der nok var de bedste falafler jeg har smagt.

 

 

Det samme kan siges om baba ganoushen, der ofte serveres smagsløs, men heldigvis ikke på gemyse. Den sprøde og fyldige champagne fungerede naturligvis som perfekt ganerenser imellem de forskelligartede smagsindtryk.

Mormordressingen er tilbage!

Til næste runde kom der Riesling og hvid Bourgogne i glassene. Og det gav rigtig god mening sammen med specielt højdepunkterne hvide asparges med soya og brunet smør (det er bare en kongekombi), risotto på 5 korn og Arla Unikas Havgus og den perfekt stegte helleflynder der var blevet forkælet med en skummende muslingesauce der klædte fisken med det sprøde ydre og bløde indre.

 

 

Christoffer Brinks fortid fornægtede sig ikke – der er styr på teknikkerne og både tilberedning og tilsmagning var lige i skabet!

 

Så er der mormordressing

 

Ja og så var det altså hyggeligt at se mormordressingen tilbage på bordet, men mere end en gimik bliver det ikke.

 

Gamay og korte kjoler

Til okse-serveringen kom der Gamay i glasset i form af Fleurie, 2015 fra Julien Sunier. Jeg ved, hvad du tænker, hvis vi siger biodynamik fra Beaujolais, men det her er altså et klasseglas – naturligvis med masser af frugt, men også dybere noter og urter. Må vi anbefale at tage en flaske under armen og med ud på en bænk i den gamle have. Gamay rimer iøvrigt på korte sommerkjoler – prøv selv…

 

 

Nå ja, ribeyeen! Har du været på Nimb Bar ‘n’ Grill, ved du, at de har styr på sine steaks og man skulle næsten tro, at Gemyses køkkenpersonale havde været i praktik, for nok var vi på grøntsagsrestaurant, men også den kødservering var af høj kvalitet; masser af dyb kødsmag fra et velhængt, mørt stykke okse, rigeligt fedtmarmorering og sidst men ikke mindst stegt medium-rare med en perfekt af stegekorpe.

Oksen fik selskab af en velsmagende omgang Dal på røde linser og et par langtidsstegte gulerødder med korianderfrø – igen var der ikke sparet på krydderierne. Det er altså dejligt befriende efter 10 år med asketisk New Nordic og med garanti noget, vi kommer til at se meget mere til – de gode nordiske råvarer kombineret med eksotiske krydderier er et hit i år!

Pina colada tid!

Der var efterhånden godt fyldt op i de gastromændske maver, men ikke mere end at vi da lige kunne klemme en dessert ned. Og vi blev i det nordisk-eksotiske hjørne i form af øllebrød med bær, flødeskum på kokosmælk og en kokosis fra Jacob & Jacob. Jeg ved hvad du tænker. Jeg kan vitterligt ikke huske hvornår jeg sidst har fået kokos på en restaurant – og da slet ikke i Danmark. Det kommer aldrig til at fungere, kan jeg huske, at jeg nåede at tænke inden jeg kørte den første skefuld ind med lidt af det hele. 2 min. efter var hele desserten væk. Goddamn det var godt – og overraskende!

 

Kokos og øllebrød

 

Og så snakker vi ikke om den alkoholfrie boblevand vi fik serveret til og som tog os tilbage til diskoteksdagene lige omkring millenium og fik det hele til at smage af pina colada…

Desserten blev efterfulgt af, hvad vi blev enige om, var en fremragende kop kaffe (vi kan godt blive enige om, at vi er lidt trætte af trenden med den tynde frugtige kop, som NOMA satte igang, ik?) og som skulle vise sig at være en kop Nespresso.

Gemyse serverer mad og vin der egner sig til dansk forår og sommer – og det er jo meget heldigt taget deres placering i betragtning!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Jesper Meldgaard

    Det både lyder og ser super lækkert ud, må jeg spørge hvad prisen var med vinmenu?
    Tænker ikke at det var de 550 kr
    Kan ikke se det på deres hjemmeside.

Smid en kommentar