Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 6. oktober 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Copenhagen Cooking 2014 – en guide til de bedste arrangementer

Copenhagen Cooking 2014 – en guide til de bedste arrangementer

På fredag skydes Copenhagen Cooking 2014 endeligt igang og i de efterfølgende 10 dage kan du boltre dig i madgøglerier og gastronomiske øjenåbnere rundt i det Københavnske.

Yours truly blev af Politiken, bedt om at give vores bud på hvad gastromanden skal opleve under mad-festen. Og de af jer som ikke har adgang til Politiken skal da ikke snydes, så hér får I en lettere udvidet digital version af vores bud! Eat away!

Cooking_logo_color_center

 

Når du skal imponere

Skal du helt sikkert en tur i tårnet på Christianborg – det er da en super fed setting for en stor gastronomisk oplevelse. I tårnet er Restaurant Bojesen og Esprit du Vin vært for en topmiddag akkompagneret af Rieslinger i den absolutte verdensklasse. Som om dette ikke var nok, smider de lige lidt vin fra den danske vingud Peter Sisseck med i puljen. Så bliver det sgu ikke bedre!

Topvin på toppen! (Foto: David Kahr)

Topvin på toppen! (Foto: David Kahr)

 

Når du skal forkæle kæresten

Jeg ville krydse fingre for, at Niko Strangas hiver en ekstra dag op af hatten, til sin udsolgte dessert-restaurant. Er der nogen bedre måde at forkæle kæresten, end med en 5-retters dessert-menu, hos en mand der virkelig har styr på hvad kvinder vil have? Også hvis du, som jeg, ikke er den store dessertspiser. Jeg er sikker på at der bliver betalt tilbage efterfølgende!

Dessertmesteren Strangas!

Dessertmesteren Strangas!

 

Når du hiver gastro-novicen med

Her kan man gå flere veje. Skal det være sjovt og lærerigt, ville jeg sætte mine penge på Champagne-køkkenskolen hos Timm Vladimir’s Køkken. Her vil I tilberede jeres egen mad og drikke en ordentlig balje Champagne til, og der er garanti for en hyggelig aften, hvor amatør-kokke på alle niveauer kan gå derfra med ny viden og inspiration.

Champagnefest hos Timm Vladimirs Køkken!

Champagnefest hos Timm Vladimirs Køkken!

Vil du vise at mad er så meget mere end lige dét på tallerkenen, ville jeg tage en tur i skoven med Wine & Grub, som arrangerer madoplevelser hvor der fokuseres på det sociale element og anderledes omgivelser, som vil ændre mad-oplevelsen totalt.

Derudover er der jo Copenhagen Cooking-klassikeren Nordic Taste. En genial (og billig!) måde at prøvesmage maden fra en lang række nordiske elite-restauranter, under dejligt afslappede forhold.

Nordic Taste (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Nordic Taste (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

 

Når det er frokost-tid

Vores læsere skal selvfølgelig have et par ekstra tips med i lommen. Hvor de førnævnte arrangementer hovedsageligt er aften-arrangementer, har vi har fundet tre bud på interessante frokost-besøg.

Er du til multikulturel folkefest og har du lyst til at sende smagsløgene på en backpacker-tur rundt i verden, må du ikke gå glip af Smag Verden, på Prags Boulevard. Her serveres masser af interesant streetfood, til ganske overkommelige priser.

Er du ude efter en mere dansk frokost, kan du sagtens risikere at løbe ind i Eksilsønderjyden, hvis du slår et smut forbi Restaurant Kronborg for at spise sig igennem deres 5-retters smørrebrødsmenu. Her får du nemlig super lækkert smørrebrød, voksne snaps og en uovertruffen stemning.

Så' der smørrebrød! (Foto: Martin Kaufmann)

Så’ der smørrebrød! (Foto: Martin Kaufmann)

Vil du forkæle dig selv med en frankofil smagsbombe, byder Lisbeth og Bo Jacobsen på helstegt poulard med skysauce. Det kan kun blive godt, for er der nogen der kan få noget smag banket ned på tallerkenen er det den gode gamle kokkegarde, med Bo Jacobsen i spidsen.

 

Det var så vores bud! Hvilke arrangementer har I i kikkerten?

Stik os en kommentar

Smid en kommentar