Familiefaren var vild med konceptet, da han besøgte St. Johns i London. Nu har Danmark, nærmere bestemt Kødbyen  i København, fået sit eget bud på en “vi-bruger-hele-dyret-restaurant” i form af nyåbnede NOSE2TAIL.

NOSE2TAIL er, sammen med Bo Bechs restaurant Geist, talk of the town (ikke mindst på de danske madblogs), hvilket da hellere ikke fornægtede sig, når man kiggede rundt i det dunkle rum, der talte adskillige kendisser fra musik og modebranchen.

Der var lagt op til en fantastisk aften i selskab med Eksilsønderjyden og en yderligere mandlig medspiser og forventningsfuld satte jeg mig i et af Norwegians billige sæder. Det var længe siden, at jeg havde glædet mig så meget til et restaurantbesøg (jaja, jeg ved godt de kalder det en madbodega, men alligevel). Forventningen var, at der her var et koncept, der var som skræddersyet til et par gastromænd som os.

Aftenen startede perfekt med et glas saftigt Pinot Noir fra Hitching Post på den nærliggende og yderst tiltalende vin- og tapasbar Paté Paté.

Kubrick og Solægene

Den gode stemning fortsatte da vi trådte ind i det særprægede restaurantrum på NOSE2TAIL, der kan minde om noget fra en Kubrick-film med de kolde hvide “slagterhusklinker” tilsat rustikke menutavler og masser af levende lys. Stilen fik i øvrigt store roser med på vejen fra både medspiser og Eksilsønderjyde.

Som ægte Sønderjyder kunne vi naturligvis ikke sige nej til en omgang “Solæg med estragonolie” – serveret noget anderledes end Sønderjyderne var vant til, hvilket dog var et plus i dette tilfælde og retten fik stadig minderne til at vælte frem.

Et Bræt med det hele tak

Herefter stod den på et “Stort bræt” med “meget af det hele” som der står på menukortet. Og stort var brættet og meget af det hele var der så sandelig også – Ost, pølser, skinke, paté, syltede løg og agurker. NOSE2TAIL kan dog kun tage æren for paté og de syltede grøntsager – en skam når nu man slår sig op som tryne-til-hale restaurant.

Undertegnede var desuden meget skeptisk da tjeneren foreslog husets eneste Rosé (2008 Spätburgunder Weisherbst fra Weingut Graf von Kanitz) til brættet – en skepsis der dog blev gjort til skamme af en af de bedste vine jeg har fået på restaurant i meget lang tid!

Vi var tilfredse og stadig i godt humør, men det skulle der blive lavet om på…

Medspiseren og Eksilsønderjyden bestilte “Dyret” til hovedret, mens jeg røg på “Fisken” for at komme lidt rundt på kortet.

Dyret udgjordes denne aften af en frilandskylling fra Lolland, mens fisken var sandart med muslinger og en juice på brændenæller – begge med grønt fra Søren Wiuff.

Medspiseren kunne ikke skjule sin skuffelse da han satte tænderne i kyllingen. Brystet var, på trods af at det var sprængt, smagsløst og tørt, grænsende til det trevlede. Ikke en gang tankerne om, at kyllen havde haft et fantastisk frilandsliv kunne redde den.

Så var min fiskeret med sandart og store saftige muslinger markant bedre. Dog bør NOSE2TAIL overveje at give deres “grøntsagsrenser” en lille opsang, da der var lige lovlig meget “knas” i retten. Noget som naturligvis ikke er acceptabelt på en forventeligt fornuftig restaurant.

Medspiseren var hurtig til at fange tjeneren og venligt gøre ham opmærksom på den triste kylling. Tallerken blev som forventet taget med uden problemer. Hvad der ikke var forventet var, at tjeneren efter 5 minutter kom tilbage med beskeden om køkkenet havde smagt på retten og at den ikke var tør, men at det til gengæld skyldes, at strukturen er anderledes i en frilandskylling end i de pumpede kyllinger, vi er vant til fra supermarkederne….

Efter den behandling fandt jeg det nytteløst at pointere, at der også var knas med min servering og medspiseren havde ikke længere den store appetit.

Ikke siden mit besøg på det nu lukkede Nordens Folkekøkken har jeg været så skuffet over et restaurantbesøg, dels på grund af fejlene af maden men i langt højere grad på grund af den manglende selverkendelse. Sidst men ikke mindst havde vi forventet at se meget mere til nose to tail konceptet – hvor var hønsefødderne, hanekammen mm.? Jeg er med på, at der kan have været hønsekødssuppe på menuen dagen efter og tarteletter dagen efter igen, men jeg mener dog stadig, at man kunne forvente at se mere til konceptet ved et enkelt besøg.

Man kan kun håbe, at der var tale om en dårlig dag fra køkkenet og tjenerens side og/eller at det skyldes at køkkenchefen ikke var at finde i restauranten denne dag.

Men mon ikke vi alligevel kommer igen – konceptet er simpelthen for tiltalende for en gastromand. Når det evt.  sker, så lover vi jer en opdatering.

Som sagt er vi langt fra de eneste, der har besøgt NOSE2TAIL, hvor også Søren Frank har været forbi – du kan læse nogle af deres erindringer her:

Miras madblog

Grøntsagspigen

Søren Frank på AOK

Har du besøgt NOSE2TAIL? Og hvad var dine erfaringer?

Stik os en kommentar