Anmeldelse: Stjernekokke på DR2 – afsnit III, bagsiden af Michelinstjernerne
De første 3:40 har vi set før. Men det er også det eneste negative der at sige om 3. og sidste afsnit af Stjernekokke på DR2!
Vi starter, hvor 2. afsnit sluttede – hos Wassim Hallal. Glædeligt er det, at høre Wassim understrege, at han ikke stopper ved 1 stjerne. Nordmændene er bare bitre over ikke at have fået nogle nye byer med i den nordiske Michelin Guide. Og turen til Taubenkobel uden for Wien, der mistede sine 2 stjerne som følge af at Michelin nu kun dækker Wien og Salzburg, giver et godt indtryk af, hvad det er for følelser, der er på spil – uden at det dog bliver rigtig konkret i form af antal gæster eller omsætning. Og konkret bliver det aldrig rigtigt og hvis man som jeg, havde forventet historier om kokke knækket af stress eller restauranter der har måtte lukke som følge af manglende overskud, går man forgæves i Stjernekokke – bagsiden af medaljen.
Its a big scam!
– Kalle Bergman, Honest Cooking
Kalle Bergman, grundlægger af Honest Cooking, når til gengæld ind til kernen af Michelin Guiden, når han på den ene side siger Its the gold standard of guides, men samtidig også udtrykker Its a big scam!
Se også: Et Gastronomiske Roadtrip – en WEB-TV serie i 6 afsnit
Besøget på Eleven Madison Park er interessant, da det giver et indblik i de tanker der ligger bag en 3-stjernet restaurant, men det virker malplaceret i et afsnit om bagsiden af medaljen. Det samme kan siges om delen med Ronny Emborg på 2-stjernede Atera, der jo også er en succeshistorie. Det hele er dog tilgivet, når vi ser Emborg anrette sin rå kammusling – det er ren madporno!
Stjernekokke slutter i øvrigt hvor vi startede: Med historien om NOMA og nyheden om at NOMA lukker – og åbner igen i nye lokaler i 2017.
Dommen
Spændingsmæssigt når Stjernekokke aldrig helt samme høje niveau som Rasmus Dinesens dokumentar om Rasmus Kofoed. Og selvom titlen på 3. og sidste afsnit er misvisende, er afsnittet langt bedre end andet og nedlukningen er en lille genialitet. Derfor må naturligvis ud i at bruge hele Gastromand-skalaen og tildele karakteren 6/6 – tak for turen. Lad os få noget mere af den slags tv, tak!
Produceret af Globus Film til DR2 v. Mette Hoffmann Meyer
Instruktør: Rasmus Dinesen
Producer: Jesper Jarl Becker
Culinary Producer: Kristian Brask Thomsen, Bon Vivant Communications
Executive producer: Carsten Holst
Har du set Stjernekokke? Og hvad er din dom?!
Stik os en kommentar-
I forhold til de to første afsnit, var det her afsnit for ufokuseret og blev egentlig lidt en skamplet på de to første. Det virkede til, at de ikke helt følte de havde nok materiale tilbage efter de to første til at lave et singulært afsnit. Måske titlen “og alle de sidste videooptagelser…” havde været mere passende (eller også er de bare lidt bange for, ikke at kunne samarbejde med michelin igen hvis de går alt for kritisk til værks..).
Samtidig var der utroligt lidt fylde i løbet af programfladen. Eleven madison havde den eneste réelle fylde i afsnittet. Del Posto var lige ved at komme med nogle interessante kommentarer og kunne have bidraget med mangt og meget interessant materiale. Hvordan sørger de for 400 borde opnår ens betjening og kvalitet i michelinstjerneklasse 1-2? Det mest præcise og korte indslag var egentlig Geranium investor Lars Seiers lettere tørre kommentar om at “value for money” på top restauranterne er virkelig høj, idet prisforskellen på top verdensklasse gastronomi og på den dårlige restaurantoplevelse egentlig ikke er speciel stor, relativt top/bund i andre brancher.
Det hele endte dog ud i noget “wishy-washy” hvor der blev talt meget og tomt, men uden at nå ned til substansen. Hvilket lidt lægger op til, at de udrejsende journalister ikke har været skarpe nok på stedet til at gribe fat i de vinkler de egentlig kun så kanten af. Hvor blev alternativerne til michelin af, hvis det var et michelin kritisk afsnit? Opblomstringen af lokalkritik på nettet f. eks. blogs som den her, foodieguides, r2n, yelp m.m. de nyere alternativer som “worlds 50 best”, white guide osv… Søren Frank med hans enorme og velafbalancerede indsigt virkede også fuldstændigt underudnyttet.
De sku have holdt det til 2 programmer og kørt dem lidt skarpere, det var hvad materialet var til. Så tredje afsnit blev lidt blot en forlænget reklame for de steder de nu har været forbi og fået et interview (og måske et måltid mad), med en sidenotits om at michelin er “åh så uretfærdig, men til dels også uundværligt nedgravet i den moderne gastronomi”.
Comments