Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. december 2018

Scroll to top

Top

Vin
Ingen kommentarer

FRI VIN – Mere mand end mus

FRI VIN – Mere mand end mus
Gastrowoman

Vinfestival i Pumpehuset lugter mere af Copenhell end bedsteborgerlig bourgogne-smagning, og jeg skal da love for, at lokalet duggede af menneske, dreadlocks og natur-tobak, da der blev afholdt vinfestivallen FRI VIN.

Den nyslåede Gastrowoman var inviteret med til vinfestivalen, som byder på landets bedste samling naturvin, vild vin, rene eller frie vine, om du vil. Kemifri vin har snart lige så mange kælenavne, som den har sekteriske tilbedere og stokreaktionære opponenter, men spørger du de hardcore fri vin-entusiaster og festivalfolk fra Rosforth & Rosforth, Pétillant, Lieu-Dit og Winewise gider de slet ikke tale om ”naturvin”.

Hvad er naturvin? Læs Vinhjernens guide til naturvin.

Fri vin er kendt for en legende og barnlig stil i sit udtryk. Her en typisk naiv børnetegningsetiket fra Cossard. Foto: Rasmus Palsgård, Feinschmeckeren.

Nok er betegnelsen naturvin vundet ind hos mange, men spørgsmålet er, om udtrykket overhovedet giver mening. Unaturlig vin er alligevel svært at forestille sig… Anywho, så skal jeg hilse og sige fra de rigtige bannerførere, at udtrykket ”fri vin” er langt sejere og dækker bedre over vine, der ikke er målrettet en bestemt intention, altså vin, som ikke er undertrykt af gær, filtration og tilsætningsstoffer. Så ved du det.


Råddent æble, kål og pelsdyr

For første gang i mit naturvin-kemifri-stueren-frivins liv skulle der til FRI VIN gå flere timer, før jeg fik nogle af de smagsoplevelser, som i min optik tangerer næseblodsfremkaldende bagholdsangreb, og som før har gjort mig til en kraftig tilhænger af nej-siden. Selvom jeg på ingen måde nåede forbi alle borde (hvilket indimellem også krævede reguler crowd-surfing henover de vilde horder af tatoverede og næsepiercede festivaldeltagere) – så fik jeg hverken oplevelsen af rådden æblemost, oksideret kål eller selvdødt pelsdyr. Vildt nok.

Til FRI VIN var oplevelserne af de frie vine generelt forbløffende rene og elegante udtryk. Fx Frédéric Cossards Nuits-Saint-Georges Las Damodes 2016, der gnubber sig op af Vosne-Romanée, og som på en måde viste det bedste af to verdener. På én side silket, stram og elegant pinot noir, på den anden side animalsk, svampet og afslappet varm.

Min følgesvend Feinschmeckeren og jeg nåede lige akkurat at få en solid bid af smagningens allersidste flaske, inden de gode folk fra Cossard smuttede fra standen tre timer før festivallens afslutning. Kasserne var tømt, og det kan man godt forstå. Oh joy!

Radikon i Friuli – et af ikonerne bl.a. på grund af sine saftige, abrikosede honning-orangevine. Foto: Rasmus Palsgård, Feinschmeckeren.

Bourgogne og fri vin er generelt ingen dum kombi, én af de helt store bannerførere er Dominique Derain i Saint Aubin, hvis bord jeg simpelthen måtte opgive at nå frem til gennem de frådende frie folkemasser. Andre bannerførere som Agnes & René Mosse fra Anjou i Loire, der nu er gået på pension, havde sendt deres søn Sylvestre Mosse, der sammen med sin bror har taget over på produktionen. Solbrune Sylvestre med halvlangt Dario-hår blev spottet med ingen ringere end Lars Ulrich – bare lige for at understrege, hvor helt igennem rock & roll det hele er.

Der var selvfølgelig også guf at hente hos Franck Cornelissen på Sicilien, og Zidarich og Radikon fra Friuli. Og fantastisk Vin Jaune-smagning hos Tissot fra Jura. Tissots gule vine, der minder om sprød sherry, var intet mindre end fantastiske, og fik os straks hensat til en solbeskinnet terrasse med en frisk, grøn oliven og et stykke salt skinke – fremfor Pumpehusets mørke, tætte varme. Helt fantastisk.

Fri vin giver godt humør, og Gastromands udsendte fik både kindheste og kindkys på dobbelthagen her fra Anders Selmer, tidligere restaurantchef på Noma og nu indehaver af de to Bib Gourmander Kødbyens Fiskebar og Musling Bistro. Foto: Rasmus Palsgård, Feinschmeckeren.

Mus!

Eftermiddagen var fyldt med gode, spillevende vinoplevelser, som præsenterede de bedste elementer i den frie vin, nemlig legende lette facetter og nuancer, der lægger op til læskedruk, sjov og ballade og får dig til at køre slalom hjem på cykelturen.

Der var langt mere mand end mus i glasset. Forstået som den pelsede fornemmelse, som du kan få af visse naturvine. En fejl af den ret vilde slags, der giver – i hvert fald mig – en hurtig opkastrefleks. Personligt vil jeg hellere spise mine pelsdyr, end jeg vil drikke dem ved 16 grader. Heldigvis var der for mit vedkommende kun én død mus (i et glas australsk rødvin) denne dag. Og så er det bare at finde spyttespanden – eller håndtasken – gylpe musen op og komme videre til næste glas!

Andelen af tatoverede gæster til naturvins-smagning er liiiiige det højere end til en old school bordeaux-smagning af venstre bred. Foto: Rasmus Palsgård, Feinschmeckeren.

Er naturvin blevet stueren?

Som alt andet kræver vinsmagning træning og tilvænning, og med tiden bliver man dygtigere til at opfatte nuancer og finesse. Ligesom der ifølge FRI VIN-folkene er kommet langt flere gode produkter på markedet, både i vinhandlere og på restauranter, og at flere bedre dygtige producenter generelt har fået øjnene op for at producere deres vine naturligt. Det påvirker selvfølgelig den samlede kvalitet og oplevelse. Ligesom mange af os måske bare har vænnet os til, at vine kan have langt flere udtryk, end vi har været vant til i konventionelle, stramt styrede vine.

Eller også, er det vilde gået af vinen? Vi er mange, der husker, da Johanne Schmidt-Nielsen opgav alle revolutionære tendenser, faldt til patten og gik hele vejen som husejer i det mondæne Valby med realkreditlån og en gusten dunst af småborgerlighed hængende ved sig. Er det samme ved at ske for naturvinen – er den bare blevet stueren?

Smid en kommentar