Gastromand.dk | 20. October 2018

Scroll to top

Top

Vin
Ingen kommentarer

FRI VIN – Mere mand end mus

FRI VIN – Mere mand end mus
Gastrowoman

Vinfestival i Pumpehuset lugter mere af Copenhell end bedsteborgerlig bourgogne-smagning, og jeg skal da love for, at lokalet duggede af menneske, dreadlocks og natur-tobak, da der blev afholdt vinfestivallen FRI VIN.

Den nyslĂ„ede Gastrowoman var inviteret med til vinfestivalen, som byder pĂ„ landets bedste samling naturvin, vild vin, rene eller frie vine, om du vil. Kemifri vin har snart lige sĂ„ mange kĂŠlenavne, som den har sekteriske tilbedere og stokreaktionĂŠre opponenter, men spĂžrger du de hardcore fri vin-entusiaster og festivalfolk fra Rosforth & Rosforth, PĂ©tillant, Lieu-Dit og Winewise gider de slet ikke tale om ”naturvin”.

Hvad er naturvin? LĂŠs Vinhjernens guide til naturvin.

Fri vin er kendt for en legende og barnlig stil i sit udtryk. Her en typisk naiv bÞrnetegningsetiket fra Cossard. Foto: Rasmus PalsgÄrd, Feinschmeckeren.

Nok er betegnelsen naturvin vundet ind hos mange, men spĂžrgsmĂ„let er, om udtrykket overhovedet giver mening. Unaturlig vin er alligevel svĂŠrt at forestille sig… Anywho, sĂ„ skal jeg hilse og sige fra de rigtige bannerfĂžrere, at udtrykket ”fri vin” er langt sejere og dĂŠkker bedre over vine, der ikke er mĂ„lrettet en bestemt intention, altsĂ„ vin, som ikke er undertrykt af gĂŠr, filtration og tilsĂŠtningsstoffer. SĂ„ ved du det.


RÄddent Êble, kÄl og pelsdyr

For fĂžrste gang i mit naturvin-kemifri-stueren-frivins liv skulle der til FRI VIN gĂ„ flere timer, fĂžr jeg fik nogle af de smagsoplevelser, som i min optik tangerer nĂŠseblodsfremkaldende bagholdsangreb, og som fĂžr har gjort mig til en kraftig tilhĂŠnger af nej-siden. Selvom jeg pĂ„ ingen mĂ„de nĂ„ede forbi alle borde (hvilket indimellem ogsĂ„ krĂŠvede reguler crowd-surfing henover de vilde horder af tatoverede og nĂŠsepiercede festivaldeltagere) – sĂ„ fik jeg hverken oplevelsen af rĂ„dden ĂŠblemost, oksideret kĂ„l eller selvdĂždt pelsdyr. Vildt nok.

Til FRI VIN var oplevelserne af de frie vine generelt forblÞffende rene og elegante udtryk. Fx Frédéric Cossards Nuits-Saint-Georges Las Damodes 2016, der gnubber sig op af Vosne-Romanée, og som pÄ en mÄde viste det bedste af to verdener. PÄ én side silket, stram og elegant pinot noir, pÄ den anden side animalsk, svampet og afslappet varm.

Min fÞlgesvend Feinschmeckeren og jeg nÄede lige akkurat at fÄ en solid bid af smagningens allersidste flaske, inden de gode folk fra Cossard smuttede fra standen tre timer fÞr festivallens afslutning. Kasserne var tÞmt, og det kan man godt forstÄ. Oh joy!

Radikon i Friuli – et af ikonerne bl.a. pĂ„ grund af sine saftige, abrikosede honning-orangevine. Foto: Rasmus PalsgĂ„rd, Feinschmeckeren.

Bourgogne og fri vin er generelt ingen dum kombi, Ă©n af de helt store bannerfĂžrere er Dominique Derain i Saint Aubin, hvis bord jeg simpelthen mĂ„tte opgive at nĂ„ frem til gennem de frĂ„dende frie folkemasser. Andre bannerfĂžrere som Agnes & RenĂ© Mosse fra Anjou i Loire, der nu er gĂ„et pĂ„ pension, havde sendt deres sĂžn Sylvestre Mosse, der sammen med sin bror har taget over pĂ„ produktionen. Solbrune Sylvestre med halvlangt Dario-hĂ„r blev spottet med ingen ringere end Lars Ulrich – bare lige for at understrege, hvor helt igennem rock & roll det hele er.

Der var selvfĂžlgelig ogsĂ„ guf at hente hos Franck Cornelissen pĂ„ Sicilien, og Zidarich og Radikon fra Friuli. Og fantastisk Vin Jaune-smagning hos Tissot fra Jura. Tissots gule vine, der minder om sprĂžd sherry, var intet mindre end fantastiske, og fik os straks hensat til en solbeskinnet terrasse med en frisk, grĂžn oliven og et stykke salt skinke – fremfor Pumpehusets mĂžrke, tĂŠtte varme. Helt fantastisk.

Fri vin giver godt humÞr, og Gastromands udsendte fik bÄde kindheste og kindkys pÄ dobbelthagen her fra Anders Selmer, tidligere restaurantchef pÄ Noma og nu indehaver af de to Bib Gourmander KÞdbyens Fiskebar og Musling Bistro. Foto: Rasmus PalsgÄrd, Feinschmeckeren.

Mus!

Eftermiddagen var fyldt med gode, spillevende vinoplevelser, som prÊsenterede de bedste elementer i den frie vin, nemlig legende lette facetter og nuancer, der lÊgger op til lÊskedruk, sjov og ballade og fÄr dig til at kÞre slalom hjem pÄ cykelturen.

Der var langt mere mand end mus i glasset. ForstĂ„et som den pelsede fornemmelse, som du kan fĂ„ af visse naturvine. En fejl af den ret vilde slags, der giver – i hvert fald mig – en hurtig opkastrefleks. Personligt vil jeg hellere spise mine pelsdyr, end jeg vil drikke dem ved 16 grader. Heldigvis var der for mit vedkommende kun Ă©n dĂžd mus (i et glas australsk rĂždvin) denne dag. Og sĂ„ er det bare at finde spyttespanden – eller hĂ„ndtasken – gylpe musen op og komme videre til nĂŠste glas!

Andelen af tatoverede gÊster til naturvins-smagning er liiiiige det hÞjere end til en old school bordeaux-smagning af venstre bred. Foto: Rasmus PalsgÄrd, Feinschmeckeren.

Er naturvin blevet stueren?

Som alt andet krÊver vinsmagning trÊning og tilvÊnning, og med tiden bliver man dygtigere til at opfatte nuancer og finesse. Ligesom der ifÞlge FRI VIN-folkene er kommet langt flere gode produkter pÄ markedet, bÄde i vinhandlere og pÄ restauranter, og at flere bedre dygtige producenter generelt har fÄet Þjnene op for at producere deres vine naturligt. Det pÄvirker selvfÞlgelig den samlede kvalitet og oplevelse. Ligesom mange af os mÄske bare har vÊnnet os til, at vine kan have langt flere udtryk, end vi har vÊret vant til i konventionelle, stramt styrede vine.

Eller ogsĂ„, er det vilde gĂ„et af vinen? Vi er mange, der husker, da Johanne Schmidt-Nielsen opgav alle revolutionĂŠre tendenser, faldt til patten og gik hele vejen som husejer i det mondĂŠne Valby med realkreditlĂ„n og en gusten dunst af smĂ„borgerlighed hĂŠngende ved sig. Er det samme ved at ske for naturvinen – er den bare blevet stueren?

Smid en kommentar