Indrømmet, vi er blevet vilde med vinsmagninger på Gastromand i vores forsøg på at øge forstanden på dette område. For forholdsvis få penge kan man komme i kontakt med vine der ellers ikke råd til og man kan simpelthen ikke undgå at lære noget. Der kan kun lyde en kraftig opfordring om at tage kæresten, kollegaen eller vennen i hånden og så afsted til vin-, øl-, rom-, eller hvad-det-nu-måtte-være-smagning.

Når der er lagt op en ”eksklusiv” smagning hvor de absolut bedste australske vine efter sigende indgår, er forventningerne naturligvis tilpas høje. Arrangementet foregik hos Vinspecialisten, som er en del af  kæden H.J. Hansen Vin – Vingaardsgade i Aalborg.

Vi blev præsenteret for i alt 8 vine – 2 hvide til start og 6 røde.

Den første af to hvide var en Henschke, Louise fra Eden Valley 2005 lavet på Sauvignon Blanc, i mit univers var den som min kone ofte beskriver oversøiske vine – for meget fad og eg. Når den så samtidig bliver for syret og smagen af “umodne stikkelsbær” overdøver og koster 209 kr., så er det altså ikke lige den start jeg håber på…

Næste tur gik til Margaret River hvor Killerby leverede en smuk, rang og afbalanceret Chardonnay fra år 2000, som efter sigende var et stort år (og det stoler vi så på:). Det smagte derimod meget bedre – næsten som en Bourgogne, som Webmasteren og undertegnede klogede sig. Men med en pris på 399 kr., dumper den et eller andet sted igen – så skal hvidvin altså være rigtig rigtig godt.

Vi kom nu til de røde. Den første fra Domaine A – Cabernet Sauvignon, Tasmania 1999, som flere faktisk mente havde overgået sit potentiale for lagring. Dette skal jeg ikke kloge mig på men duftede godt gjorde den i hvert fald ikke.

På dette tidspunkt fik værten sat ost og pølse på bordet, hvilket var kærkomment efter en lidt sløv start.

Nu gik turen igen til vores første producent Henscke fra Keyneton Estate, Euphonium, Barossa 2003. 70 % Syrah, 20 % Carbernet, 10 % Merlot. Denne var faktisk interessant. Duft af lakrids og solbær, blide taniner og eftersmag af eucalyptus. Den var en sværvægter – en kraftig bamse, men dog alligevel let og kølig – igen interessant – også til 319 kr.

Næste Castagna, Sauvage fra Beechworth 2003 vil jeg ikke knytte mange kommentarer til. En smule lettere end sidste, men åbenbart ikke noget, som har printet sig ind i hukommelsenJ

Herefter startede det som vi havde ventet på (og betalt for) – sidste akt, dyrere flasker og dermed blev telefonen også fundet frem for at kreere billeddokumentation. Rolfbinder, Hanisch fra Barossa Valley i det ”lækre år 2003”. 100 % Syrah – 14,5%. En mørk, dyb rød farve, duft af eg, solbær og brombær – go’ start! Flot lang, intens smag af bær. Der var ingen tvivl om, at der var lagt kræfter og tid i denne vin. Dog føler jeg mig alligevel ikke helt tilfreds, en pris på 699 kr., er igen for meget. Jeg har smagt mange Syrah’er til billigere penge, som kunne måle sig med denne.

Da der gik en engel gennem rummet

På dette tidspunkt i smagningen følte jeg mig faktisk en smule skuffet. Det var nogle ganske fine vine, men de første seks, som lå mellem 209 og 699 kr., og jeg var faktisk ikke videre imponeret. Måske skyldtes det, at vi var 16 deltagere, som var stuvet tæt samme, og selve præsentationen af vinen faktisk var ret dårlig. Jeg følte mig ikke rigtig tilpas, og undrede mig flere gange over vores vært læste op fra flasken når vinen skulle præsenteres? Burde man ikke have lavet lidt forberedelse? Nu forventer jeg måske for meget, men egentlig ville jeg da gerne høre lidt uddybende om vinen, historien bag flasken, marken og anden relevant information, som jeg har været vant til fra andre vinsmagninger.  Det måtte vi altså undvære – det undrer mig derfor heller ikke, at der ikke blev solgt noget betydeligt af vinen denne aften (på trods af den sædvanlige rabat).

Well, den næste vin kunne løfte stemningen til selv en begravelse, så skidt med den halvdårlige service og manglende entusiasme – nu kom der Torbreck på bordet. The Factor fra Barossa Valley 2002. Da de første mundfulde røg indenbords blev der helt stille og skæve smil bredte sig (så var pengene alligevel ikke smidt ud ad vinduet – forestiller jeg mig, at der blev tænkt).

Jeg har efterhånden forsøgt at dufte til en del vin, men jeg må sige, at denne overgå alt jeg tidligere har prøvet (herunder Chateau Palmer, Flor De Pingus m.fl.). Det startede helt tydeligt med duft af chokolade, så lakrids herefter kaffe, espresso for til sidst at ende i karamel – Og det var altså ikke dufte man skulle være vinkender for at finde – selv en halvsnottet Familifar kunne være med her –  det var sgu gode og spændende sager! En ekstrem lang eftersmag og en afbalanceret syre klarede fint dette bombardement af duft og smag. Prisen for en tur i himlen ligger på diskrete 899 kr. Og i modsætning til mit lidt sure opstød ovenfor, så var prisen altså helt i orden her.

Nå, sidste men absolut ikke mindste, Torbrecks perle – RunRig fra samme område år 2003 igen på Syrah. Denne vin er presset let, det vil altså sige, at det kun er den ”fritløbende” most som er brugt, ingen skaller eller kerner her (kan man forvente mindre for 1499,-). Det var en flot vin, som kunne vel have været brugt til at asfaltere med – sort som tjære! Duft af sød finsk lakrid og en smule tobak – en vin, som man med rette kan kalde en marmelade bombe. Jeg vil sige, at man skal kunne lide oversøisk Syrah, som er fyldt med fad, frugt og farve. Men så er vi altså også oppe at ramme noget af det bedste. Jeg følte dog at mangle en smule syre til modpart, som jeg fint fandt i The Factor. Har du fået mod på at smage det bedste Australien har at byde på, er min anbefaling altså klart The Factor.

Du kan læse meget mere om Torbreck-vinene på deres hjemmeside.

Webmasteren og undertegnede har i øvrigt investeret i et par flasker Dead Arm, som efter sigende skulle smage hen ad Torbreck – har du smagt den, noget af ovenstående eller anden anbefalelsesværdig australsk vin, skal du være mere end velkommen til at smide en kommentar nedenfor:)

Stik os en kommentar