Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

3 Comments

Back to Basic: Wilfa Presisjon & Kværn

Back to Basic: Wilfa Presisjon & Kværn
Gastromand

“Vi er en kaffedrikkende nation!” og vi holder generelt meget af kaffe i Danmark, det er der ingen tvivl om. På Gastromand elsker vi også kaffe og drikker det i større mængder end hvad godt er…

På det sidste har vi lavet en del for Nespresso, hvilket bliver modtaget med blandede følelser fra jer. Det er lidt som om der er et anstrengt forhold til dette brand. Lad os derfor prøve at trække det hele i en helt anden retning. Back to Basic – friske bønner, nymalet i en god kværn og brygget på helt standard manér! Lad os se om det fungerer…

Wilfa Presisjon & Kværn…

Udseende og førstehåndsindtryk

Lad os kigge på kaffemaskinen først. Den er ret tung, hvilket vidner om et godt bryghovedet. Jeg tænker over hvor pokker vandet kommer ud henne, men erfarer at det simpelthen sidder i “bøjlen”, meget snedigt. Den rummer 1,25 liter, hvilket er dejligt, for 1 liter kaffe til et selskab er ofte for lidt, navnlig når de er tørstige. Tragten er langt tungere end normalt og har et “klik-system” som virker holdbart. Så langt så godt!

Super godt tænkt!

Kværnen er lille og kompakt. Den har on/off knap på siden og mulighed for at indstille hvor fint/groft kaffen skal males. Ellers kan man indstille grind efter sekunder og så er der ellers bare i gang. Den er nem at gå til og umulig at brug forkert.

Forskellige indstillinger på kværnen…

Kvalitet og design

Vi diskuttere ikke smag på Gastromand for det er umuligt. Så jeg nøjes men at sige, at jeg synes kaffemaskinen er flot. Den har videre vundet den internationale iF Product Design Award 2013 hvilket vidner om, at der andre end mig som synes er Svart Presisjon er flot designet. Kvalitet virker rigtig god – hærdet plastik og aluminium hist og pist – det skal sgu nok holde.

Coffee is ready!

Kværnen passer glimrende til kaffemaskinen og faktisk ser de godt ud når de står ved siden af hinanden. Den er primært lavet i hærdet plastik og virker fin robust.

Testen

Til denne test har jeg valgt en lidt en approach end normalt. Gennem de sidste uger har jeg budt folk på kaffe når jeg har fået besøg. Jeg har kværnet hvad der svarer til en kande, brygget og serveret den. Jeg har ikke fortalt noget som helst om bønner, kværn eller kaffemaskine før der er drukket op. Hvis folk har spurgt inden har jeg naturligvis svaret dem. Denne måde var faktisk meget sjov og efter 50 forskellige har drukket kaffen har jeg samlet lidt empiri ind. Nu kan det jo ikke stå alene, så 50 gange har jeg serveret filter kaffe hvor jeg har brugt 2 forskellige slags fra Peter Larsen. De er brygget på mine gode gamle Mocca Master uden at være kværnet først så det er formalet kaffe. Heldigvis var der tre fødselsdag med 12-14 gæster hver gang, så det var relativt “nemt” at få lavet. Lad os lige kigge lidt på bønnerne brug i Wilfa først.

Friske bønner fra Risteriet…

Bønnerne

Der blev brug bønner fra Coffee Collective ders Akmel Nuri og fra Risteriet – deres Costa Rica Tarrazu La Trinidad. Bønnerne fra Peter Larsen var hans økologiske fairtrade som er ret kendt og Colombia fairgrade. Jeg må lige starte med at tage hatten af for bønnerne fra Coffee Collective og Risterier – hvis du er kaffe-elsker som mig, så bliver du forhørt af duften herfra – hold kæft det er awesome! Smagen følger efter – jeg tog mig selv i at kigge på koppen og tænke – hold da op! Men det er min smag – lad os kigge på empirien.

I could to this all day!

Mocca Master

  1. Folk har forskellige smag (daaaa!)
  2. Folk reagerer på at kaffen er varm “som en kaffe bør være” hvilket udtales af 29 ud af 50 (temperaturen måler ca. 89-91 grader når den er brygget)
  3. Folk reagerer ikke videre forskelligt på kaffen – heller ikke selv om jeg skiftede ved næste kande til samme selskab.
  4. Folk udtrykker generelt “en god og kraftig kaffe” og “den er god og stærk”, “kraftig kaffe” hvilket udtales af 31 ud af 50.

Wilfa Svart Presisjon

  1. Folk har stadigvæk forskellig smag (daaaa!)
  2. Folk reagerer meget på temperaturen i kaffen og 38 ud af 50 har kommenteret at den var “nem at drikke” (temperaturen måler ca. 83-84 grader når den er brygget).
  3. Folk reagerer forskelligt på de 4 forskellige bønner der er brugt hvilket overrasket mig en del.
  4. Folk udtrykker generelt “kaffen har en blød eftersmag” og “den virker fyldig”, “dejlig kraftig kaffe” hvilket udtales af 32 ud af 50.

Livesaver…

Hvad fortæller ovenstående os så? Reelt ikke meget om selve kaffemaskinen og egentlig at begge maskiner er gode og præcise. Det fortæller os lidt om, at folk bemærker smagen i friskkværnet kaffe og at de lægger mærke til bønnerne når de er helt friske. Lad os kigge lidt mere på Svart Presisjon.

Fin temperatur efter brygning…

Under hele brygningen holder maskinen en konstant temperatur mellem 92 og 96 grader, som er det optimale interval, der sikrer den bedste udtrækning af smag fra kaffen. Videre har den en lidt smart funktion, som jeg faktisk slet ikke kendte til. Det er åbenbart sådan, at der i almindelige kaffemaskiner sker det at restvand samler sig efter brug – det kan faktisk være op til den deciliter. Det ligger i kaffemaskinen og venter pænt på at den bliver brugt igen. Dette vand cirkulerer så med rundt, næste gang du brygger kaffe. Forestil dig, hvordan det vand er, hvis maskinen har stået på standby nogle uger – not very nice! Det sker ikke her.

Rengøring

Not much to say – det er i opvaskemaskinen med det hele. Ellers er det nemt at komme til at tørre af og få den til at skinne igen efter brug.

Kværnen – Wilfa Svart CGWS-130B

Lad os lige starte med en lille disclaimer – vi er ikke baristaeksperter på Gastromand! Vi har drukket vores del af kaffe, espresso og naturligvis cocktails med kaffe – vi ved hvad vi vil have og hvad vi kan lide og har testet en del kaffemaskiner, espressomaskiner og andet gear indenfor denne verden. Så er det sagt…

Nå, lad os kigge på kværnen. WIlfa kværnen har en række forskellige indstillinger som gør, at der kan laves filterkaffe, stempelkaffe, aeropress og mocca. Der er ikke en indstilling til espresso, hvilket undrede mig en smule, men årsagen må være, at den simpelthen ikke kan kværne det så fint at det kan bruges til espresso – hvilket faktisk er okay, det er nemlig ikke formålet.

Kværnen er utrolig nem at bruge. Efter du har indstillet på dit ønskede output, så kværner du mellem 10-30 sekunder og derefter er bønnerne faktisk kørt igennem. Kværnen er konisk, hvilket minimerer de såkaldte “fines” og sikrer en god smag i kaffen.

Der er står forskel på grind når der males…

Wilfa-kværnen virker til at fungere virkelig godt – jeg hæfter mig ved, at selv små bønner kommer fint igennem kværnen og dit resultat er ensartet. Der er stor forskel på hvor fint du får kværnet kaffen hvilket er helt perfekt. Motoren er blevet opgraderet hvilket betyder lavere omdrejninger pr. minut og dermed bliver bønnerne ikke varmet op og mere smag bibeholdes.

Kaffe og sødt…

Kværnen koster ca. 739 kr., hvilket måske ligger over hvad andre kværne koster, men det er på ingen måder urimeligt. Den fungerer og kværner meget præcis, den er brugervenlig og rengøring er næsten ikke eksisterende. Den kværner fornemt til det formål – dog ikke espresso. Dog er det vigtigste at den bevarer smag og aroma og det gør den. Til sidst lader det til at Søren Stiller Markussen fra Great Coffee som nok er en af Danmarks dygtigste baristaer også anbefaler den – så helt skvæt på den er vi vist ikke.

Dommen

Wilfa Svart Presisjon er en god og stabil kaffemaskine. Den har nogle ekstra funktioner, som jeg ikke har set før – tilgiv mig hvis det ikke er tilfældet. Den har præcisering af hvor mange gram kaffe du skal bruge til hvor mange liter vand. Den kan lukke tragten helt til efter brygning, så der ikke dryppes ned på den varme plade. Det er plusser. Den brygger præcist efter den varme som er nødvendig – gennemløbstiden er 4 minutter for 750 ml. hvilket passer ret godt i forhold til smag og aroma. Den er flot design – so whats not to like? Jamen egentlig intet – det er en god kaffemaskine. Prisen ligger på ca. 1495 kr. hvilket måske er i den høje ende, men tilgengæld får du også kvalitet og gode funktioner for pengene.

Wilfakværnen er til dig der vil have værdi for pengene. Kværnen fungerer absolut optimalt og gør det virkelig godt. Den har en fornuftig motor som gør den kører langsommere og tilhører mindre varme til bønnerne og dermed bevarer smagen. Kværnen er konisk hvilket er er must til denne pris. Til sidst har European Coffee Brewing Center har godkendt Wilfa Svart CGWS-130B hvilket er et kvalitetsstempel for Wilfa.

Det bliver til 5 flotte stjerner til Wilfa Svart Presisjon og 4 meget store stjerner til Wilfa Kværnen. Det er begge gode produkter og for ca. 2200 har du faktisk et meget fornuftigt setup til brygning af kaffe. Prisen stikker lidt af for dem, men en samlet pris i en pakke for begge dele ville bestemt rette op på det.

Wilfa Svart Presisjon

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Wilfa Svart CGWS-130B

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Tekniske spec. 

Wilfa Svart Presisjon
1780 watt
Kapacitet: 1,25 liter
Aftagelig vandtank med specificeret antal gram kaffe
Flow control
Patented Heating System: perfekt temperatur til ekstrahering
Dobbelte vægge i filterholderen til temperaturkontrol
Skandinavisk design
Italiensk vandpumpe

Wilfa Svart CGWS-130B
Ny og forbedret motor – Den nye DC-motor kværner kaffen ved en lavere hastighed og har derved en mindre varmeudvikling.
Ny sikkerhedsbeskyttelse mod overbelastning af motoren.
Godkendt af European Coffee Brewing Center
Kapacitet på 250 gram kaffebønner
Justerbar formalingsgrad
Timer-funktion
Skjult kabelopbevaring på undersiden
UV-filter i bønnebeholderen
5 års garanti på fejl og mangler

Stik os en kommentar

Comments

  1. Nico Gampenrieder

    Tak for en god beskrivelse og test. Var i tvivl om jeg skulle investere i mokka masteren eller Wilfa’en.
    WAF er sikkert ikke uden betydning i denne sammenhæng men testen har overbevist mig og nu vil jeg købe Wilfa’en inkl. kværn men hvor har i set dem til de priser i angiver?

  2. Per Olsen

    Hvad skal der egentlig til for at få 6 stjerner? Jeg er selv den lykkelige ejer af en Wilfa svart pressision kaffemaskine, og har virkelig svært ved at forestille mig en bedre kaffemaskine. Det er jo ikke en espressomaskine, men en filterkaffenaskine. Kværnen har jeg endnu ikke, men den står højt på ønskelisten!

    • Hej Per – jeg synes den mangler det sidste for at have den helt rigtige “Gastromand Faktor” og så stikker prisen en kende af for en brygger – men det er en god maskine – det vil jeg give dig… Synes da kværnen skal på din ønskeseddel så :-)

Submit a Comment