Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 28. september 2020

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

CHAMPAGNE UDEN PIS: 6 fremragende flasker til Nytårsaften

CHAMPAGNE UDEN PIS: 6 fremragende flasker til Nytårsaften
Vinhjernen

Altså, jeg gider næsten ikke skrive det igen i år, men nu gør jeg det alligevel. Hvis du vil drikke champagne til nytår, så smid den kransekage ad helvede til. Der er en grund til at det hedder OVERFLØDIGHEDShorn, ok? 

Okay, det er sguda ikke, fordi du ikke må knus-elske kransekage. Det er da heller ikke fordi du ikke må køre 500g kransekage lige i svælget, når klokken bliver årsskifte. Vær velkommen, da. Det er mest fordi, at kransekage er for champagne, hvad Hitler var for Polen. Get it?  Det skyldes det faktum, at kransekage indeholder så meget sukker, at ingen champagne har sukker nok til at matche. Og så kommer vinen til at smage surt og metallisk. Mega-nederen, når du nu har valgt at lægge to lange for en flaske Krug Vintage.

Din vinhandler vil måske pushe en demi-sec champagne, men tro mig, den er heller ikke sød nok til kransekagen, der passer lige så meget til champagne som en dildo passer i en frugtskål.

Nok om det, men selvfølgelig skal du have nogle franske bobler til nytår. Drik dem til nytårstalen til nogle lækre hapsere, drik dem til de retter, hvor de passer til. Det er selvsagt fisk og skaldyr men også lette retter med hønsefugl. Hardcore champagnenørder vil påstå at du kan drikke champagne til alt, men når du nu kører hjorteryg og beuf bearnaise som ret nummer fire og fem, så er du altså bedst tjent med et solidt glas rødvin.

For at lette din nytårs-stress har vi smagt os igennem en håndfuld vaskeægte champagner og endog givet lidt gastronomiske anvisninger med på de fleste vine.

Så under mottoer “Kransekage er bedst til kaffen” skal du hermed forlods ønskes et fortræffeligt nytår. Med bobler til.

Nytårsbobler

Pommery Brut Royal

Pris: 259,- v. 3 stk. (normalpris 350,-)

Forhandler: Jysk Vin

Dufter af Alessi frugtskål. Lidt metallisk med duft af æble og citrus. Men munden har masser af pondus og tyngde, det er en kraftbasse af en champagne. Gå ud og steg et tykt stykke pighvar og riv noget trøffel over, capice? God, kraftig vin.


Bonnaire “Terroirs” Grand Cru Blanc de Blancs

Pris: 325,- (normalpris 400)

Forhandler: Erik Sørensen

Sart, floralt parfumeret og indbydende næse. Munden er knastør med et nærmest tannisk haps i gebisset, markant syre og saftig finish. Feinschmeckerboble til dig og din lidt irriterende svoger, der skal lære, at der findes andet end den gule enke.


Pommery Brut Apanage

Pris: 339,- v. 3 (normalpris 399,-)

Forhandler: Jysk Vin

Dufter af citrus og lidt mælket. Meget syrerig mund med kraftig mousse, der slår til ved for store mundfulde. Spændstig, men en anelse ubalanceret.


Jacquesson Cuvée 742 [BEDST I TEST]

Pris: 425,- (normalpris 500)

Forhandler: Erik Sørensen

Spændende næse med modne og let animalske toner. Munden tilføjer intens æblesmag og et lille volatilt pift. Ganske flot champagne med sit helt eget udtryk og god til fuglevildt; fasan, agerhøne eller skovsneppe, hvis du skulle være så heldig.


Varnier-Fanniere “Esprit de Craie” Extra Brut

Pris: 329,95 v. 6 (normalpris 359,95)

Forhandler: Theis Vine

Rustik vin. Grov, men ikke ubehagelig mousse og en nærmest insisterende syre, der prikker i munden som en labrador, der vil kløs bag øret. Drik til fede, salte snacks eller fisk i fløde.


Henri Giraud “Hommage à Francois Hémart”

Pris: 399,- (normalpris 489,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Blid duft af æble og mandel. Munden har let reduktive noter, men læskende syre og frisk bid. Saftig boble, der både kan køre alene men bestemt også har cojones nok til at matche dine kreative nytårspåfund. På madsiden, altså…

Stik os en kommentar

Smid en kommentar