Bare fordi man er ølkender, betyder det ikke (nødvendigvis) at man er for snobbet til at påskønne makrobryggerier der gør lidt ekstra ud af tingene. Turen rundt i Flandern er kommet til Antwerp, hvor de mikrobryggede håndværksøl er udskiftet med makrobryggede klassikere og helt nye bekendtskaber fra De Koninck, der bryster sig af at være byens eneste bryggeri.

Vi er nået til 2. etape af Flandern rundt. Du kan læse om 1. etape her…

Det er ikke alle brewpubs, der tager imod besøgende fra klokken 10 om morgenen, men med det stramme program vi endnu engang har for dagen besøger vi De Koninck, der faktisk ikke er det eneste bryggeri i byen, til trods for hvad vi bliver fortalt. Huisbrouwerij ’t Pakhuis ligger lidt længere fra centrum, hvilket måske også forklarer hvorfor vi ikke tog derud. Heldigvis starter vi dagen med en lækker kop kaffe, efter blot to dage i øllet verden er vi alle godt brugte.

Vi venter også lidt med øllene, da der er en lille overraskelse i vente. En overraskelse, der giver forståelse for hvilken økonomisk bistand ejerne, Moortgat, har ydet. Vi hopper fire skridt fra bryggeriet til noget der mest af alt ligner indgangspartiet til en forlystelsespark, hvor vi bliver lukket ind i et lille rum, der skal vise sig at være starten på en yderst underholdende tur gennem bryggeriet, byens og øllens historie. Uden at røbe for meget, vil jeg nævne talende malerier, videobiler og et selvspillende klaver.

Umiddelbart kunne det lyde som en drejebog fra Harry Potter, men der er altså tale om et bryggeri. Fortællingen om hvordan man brygger øl er især yderst underholdende, selv for undertegnede, der efterhånden har rimelig godt styr på hvordan den slags processor foregår. Bedst var det dog nok for de som ikke har interesseret det store for den slags. En yderst velkomponeret introduktion.

Hurtig erfarer man at denne guidede tour (guiden er et lille telefonlignende apparat) blot er en del af et større puslespil. Et puslespil, der indtil videre mangler et par brikker! Allerede under touren får vi dog et kig på den første. Ostemageren er i fuld gang med at eksperimentere, lagre og prøvesmage, idet vi tager den lange vej gennem historien om De Koninck.

Turen har taget cirka en time, og næsten alle stimulanser er blevet tilgodeset. Pånær én! Vi bevæger os derfor ned i kælderen, hvor vi skal igennem en smagning af bryggeriets øl, samt nogle af de andre lidt mere klassiske øl, der serveres i baren over os.

Samtidig med at vi skal smage på øl, får vi også klaret dagens udfordring, hvor undertegnede ender på en skarp andenplads. Havde man blot lyttet bedre efter historierne på turen, havde den siddet lige i skabet.

Gamle Wild Jo

Men øl skal der stadig smages på, her ifølge med ost, kød og chokolade, stærkt guidet af bryggeriets ølambassadør Nicolas Soenen. Vi starter med to øl fra eget bryggeri, den klassiske De Koninck, der nærmest kan betegnes som deres selvbetitlede album. En belgisk Pale Ale, der ikke byder på så meget nyt og måske er lettere forglemmelig, men stadig har den der velkendte belgiske balance.

Næste spiller på banen er Wild Jo, der også er en af husets egne opskrifter. En saison med Brettanomyce, lyder godt på papiret og jeg var også lettere imponeret; især da der blev fisket en ekstra flaske op fra gemmerne, der var af lidt ældre dato, hvor gæren rigtig havde udviklet sig. Klart en øl, der bliver bedre med minimum 6 måneder på flaske.

Slutteligt for første halvdel blev der hevet en klassiker frem. Duvel kender de fleste, en øl jeg nærmest altid kan drikke, og som syntes for kompleks til at blive kaldt for “Belgisk Pale Ale”. Vi grænser til saison, sprudlende hvidvin og champagne. Duvel er en af de der øl, man skal have prøvet minimum en gang.

Øl til ost, okse og dessert!

Sammen med disse tre herrer, blev der serveret ost fra ostemageren, der regerer “in-house”. Tre forskellige øl kræver selvfølgelig tre forskellige oste, men i min erindring husker jeg allerbedst den første. En gedeost, som jeg sædvanligvis foragter, blev spicet op med vanille og løftede sig selv og øllen op i helt nye højder. Alle tre oste kommer selvfølgelig fra husets egen ostemager, der virkelig har tryllet.

Næste øl markede enden på osten og der blev istedet serveret noget af det bedste kød man kan opdrive i Antwerp, måske i Belgien. Et stykke oksekød, der nærmest smelter på tungen, tager kærligt hånd om en Belgisk tripel fra Abbaye de Maredsous. Alene er de begge tætte på perfektion, men til sammen bliver de helt fantastiske. Smagningens favorit er på forhånd kåret.

Efter kød kommer der selvfølgelig dessert på tallerknen og i glasset. En Kriek fra Liefmans falder fuldstændig til jorden. Alt for sød og bliver fuldstændig overdøvet af chokoladen, der ligeledes bliver akkompagneret af kirsebær. Det hele er alt for sødt og chokoladen havde meget bedre af at være alene.

Heldigvis redder sidste øl stemningen, da vi får lov at smage på et forsøgsbryg fra De Koninck. Noget så usædvanligt som en amerikansk inspireret Amber Ale på Belgisk jord, med en maltet rygrad og en perfekt humlesammensætning giver en øl i topklasse, med udgangspunkt i karamel og et lille hint af lakrids. Et forsøgbryg værdigt til sit egen navn og label!

Chokoladen kommer selvfølgelig også fra husets egen chocolatier, og man begynder at ane et mønster. At have en ostemager, brygger og chocolatier, har sine fordele og det har hele tiden været planen. Dette er kun første skridt, og ved udgivelse af dette indlæg er man blot endnu tættere på at kunne byde velkommen til slagteren, bageren og madfotografen.

Kulminationen af det hele, bliver restauranten, der skal samle det hele og byde på en menu, der vil tage det bedste fra alle verdenerne, sammensætte dem på bedste vis. Jeg glæder mig allerede til at tage tilbage til Antwerp og se frugterne af det hårde arbejde – og selvfølgelig medbringe noget af den lækre ost.

Gastromand var inviteret af Visitflanders, der kan følges på deres egen hjemmeside og på Facebook

Hvilken belgisk øl er din favorit?!

Stik os en kommentar