Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 8. oktober 2024

Scroll to top

Top

4 kommentarer

Anmeldelse: Ny kogebog fra Timm Vladimir – Små retter stor smag

Anmeldelse: Ny kogebog fra Timm Vladimir – Små retter stor smag
Gastromand

Julen nærmer sig og det betyder, at det vælter ind med kogebøger. Den første af Thomas Alcayaga, som har udgivet sin første og sikkert ikke sidste bog. Den anden er en ny udgivelse fra Timm Vladimir, som pt. fører sig frem på tv-skærmen som vært i Den storebagedyst. 

Timm Vladimir i egen høje person - Små Retter - Stor Smag - vi er meget enige!

Timm Vladimir i egen høje person – Små Retter – Stor Smag – vi er meget enige!

Udseende og førstehåndsindtryk

Jeg elsker simpelthen at få en ny kogebog ind ad døren, det er som om, at min iver og lyst til at lave mad lige fordobles, og her skal det så indskydes, at den normalt er temmelig høj! Denne kogebog er ingen undtagelse. Den er lidt mindre i formatet end “standard”, forsiden prydes af en flot Timm Vladimir som står med sit kokkestykke og ser meget tilfreds ud. Jeg hæfter mig ved, at der på første og sidste side er nogle tegninger af fisk, kirsebær, lime og en kaktus, som ligner noget frihåndstegning, det får mig til at tænke på om det er forfatteren selv der står bag dem. Eller måske hans søn…? Nå, lad os kigge på opskrifterne.

Læs også: Weekendtesten – Timm Vladimirs køkken

Sådan ser første og sidste side ud - synes det er muntert!

Sådan ser første og sidste side ud – synes det er muntert!

Opbygning og struktur

Opskrifterne er inddelt i “Grønt”, “Fisk og Skaldyr”, “Kød”, Tilbehør”, “Sødt” og “Drikke”, så lige umiddelbart tænker jeg: Tja, det var jo ikke specielt originalt… Men det er også kun indtil du dykker ned i opskrifterne og ser titlerne – så skal jeg love for, at vi kommer vidt omkring. “Muslinger med kirsebærvin fra Frederiksdal”, “Salte Æbleskiver”, “Grillet fisk fra Vestafrika” og “Michelada” – Ølcocktail” er blot nogle af opskrifterne. Ellers følger strukturen hvad vi kan kalde en forholdsvis traditionel opbygning. For mig er det faktisk blevet sådan, at opbygning er lettere underordnet, jeg slår op i bogen og bladrer lidt rundt og tænker egentlig ikke over, om jeg er under “Grønt” eller “Sødt”.

Muslinger i Frederiksdals hellige kirsebærvin!

Muslinger i Frederiksdals hellige kirsebærvin!

 

Michelada - en ølcocktail som vi egentlig har sukket efter på Gastromand...

Michelada – en ølcocktail som vi egentlig har sukket efter på Gastromand…

Jeg snublede over en enkelt torn i øjet. Nogle steder nævnes ingredienser som fx “Dukkah” – sikkert er noget sydlandsk krydderi, men hånden på hjertet vidste jeg faktisk ikke, hvad det var. En kort beskrivelse kunne have været fint. Det ses som eksempel i titlerne, som er oversat, fx “Köfta” – Mellemøstlig Farsbrød.

Mellemøstligt Farsbrød! Köfta...

Mellemøstligt Farsbrød! Köfta…

Billeder

Det er meget sjældent at man idag ser kogebøger, hvor billederne ikke er i top, igen er denne ingen undtagelse. Det ser godt ud, skarpe billeder, gode nuancer og masser af variation. Jeg bed mærke i, at de fleste af retterne til “Fisk og Skaldyr” er noget lysere både med baggrund og service der er brugt, senere går vi over i mere mørke baggrunde, hvor vi så i “Drikke” er i de helt mørke og maskuline baggrunde. Om det er ment som en rød tråd ved jeg ikke, men du får følelsen af, at blive “båret” igennem bogen. Billeder er skudt af the one and only Colombus Leth.

Ål i Picada...

Ål i Picada…

Vitello Trotta - helt nyt for mig!

Vitello Trotta – helt nyt for mig!

 

Pickleback - skud whiskey og et skud agurkesyltelage! Sådan!

Pickleback – et skud whiskey og et skud agurkesyltelage! Sådan!

Efter hvert kapitel er der et “helikopter-skud” af et stort træbord, hvor enten retterne fra kapitlet er ved at blive fortærret eller også står resterne tilbage. Jeg hæfter mig ved, at Timm er at finde ved bordet, men hans højre hånd eller Virksomhedsleder Kenneth Søndergaard er der også (i hvert fald ligner det hans tatoveringer!).

 

Når Timm Vladimir og Colombus Leth teamer up så sker der ting og sager

 

Pointen er, at jeg som modtager får følelse af, at de virkelig har hygget omkring skabelsen af denne bog – venner og bekendte dropper lige forbi og jammer lidt. Præcis som da vi lavede vores kogebog – og sådan skal det være!

Hyggeligt ser det ud! Og sådan skal det være!

Hyggeligt ser det ud! Og sådan skal det være!

Dommen

Når Timm Vladimir og Colombus Leth teamer up så sker der ting og sager – et fremragende stykke arbejde. Opskrifterne er nyskabende, kreative og til tider næsten provokerende fx hans Muslinger med Kirsebærvin, Vitello Trotta og Ål i Picada – det er bare pissefedt og skriger på at blive lavet – nu – omgående – sæt i gang! Billederne behøver jeg næsten ikke rose mere – Timms kreativitet og Leths føring af et kamera fungerer bare. Denne her kogebog er til dig, som gerne vil udforske og have mere end “almindelig hverdagsmad” og ja jeg ved godt udtryk er lidt udvisket efterhånden, men I hvad jeg mener! vi kvitterer med næsten pladen fuld. Skulle vi have været helt op at ringe, skulle der nok have været lidt mere swung over format, forside og det generelle grafiske setup i bogen.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Fakta:
Forfatter: Timm Vladimir
Fotograf: Colombus Leth
Vejl. pris: 249,-
Sideantal: 188
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Se mere på Lindhardt og Ringhof

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Nikolaj

    En tårn i øjet alligevel.. :o)

  2. SImon

    Den første kogebok fra Timm udmærkede sig ved at man som amatør, ikke føte sig afskrækket af indholdet og sværhedsgraden, men at den var meget i “øjenhøjde”.

    Hvordan er denne i forhold til? Alene det er der er ukendte krydderier med, giver nok noget af svaret :)

    • Hej Simon – alle kan være med her, men retterne er bare mere end “Hverdagsretter” vil jeg mene. Endvidere bruger Timm masser af forskellige ingredienser, men det kan ikke bogen kompliceret vil jeg mene…

Smid en kommentar