Weekendtesten: Timm Vladimirs Køkken
Vi bliver overdænget med mad-tv i alle afskygninger og måske i en så voldsom grad at man, selv med en gastronomisk interesse langt over gennemsnittet, bliver mere end mættet.
Især kan man godt ryste en smule på hovedet af mediernes påfund med at få mere eller mindre kendte danskere til at kokkerere på skærmen. Især fordi en overvejende del af disse deltagere har voldsomt tvivlsomme evner i køkkenet. En gang imellem bliver man dog forkælet med noget så sjældent som talent – og Timm Vladimir hører til i denne kategori, hvilket hans to Masterchef-titler (ud af to mulige) også vidner om! Derfor har vi glædet os meget til at få fingrene i hans første projekt udi kogebogs-magning. Og gastromændene er godt tilfredse med slutproduktet!
Udseende og førstehåndsindtryk
Timm Vladimirs Køkken er en stor bog i et lækkert format og rigtig fin kvalitet. En bog du har lyst til at tage med i køkkenet! Grafisk virker bogen også gennemarbejdet, med et godt, gedigent og maskulint udtryk. Har man besøgt Timm Vladimirs køkken genkender man straks den gennemgående mørke grønne farve fra bordene på Timm Vladimirs Køkken Om man mener det mørke fungerer er smag og behag… jeg er selv godt tilfreds med det. Og så er det jo en flot fyr der er på forsiden, hvilket helt sikkert gør det lidt lettere for dig, at overbevise kæresten om nødvendigheden i kogebog nr. 87 til samlingen.
Opbygning og struktur
En meget klassisk opbygning, inddelt i morgenmad, frokost, aftensmad, samt desserter, snacks og tilbehør. Jeg har det efterhånden lidt ambivalent med denne opbygning. Den er jo ganske praktisk og giver det overblik man har brug for, men det betyder samtidig også at 95 % af alle kogebøger efterhånden ser sådan ud. Men lad os holde fokus på det vigtige her, opskrifterne og billederne!
En lille tekst som indledning til hver ret, hvor Timm beskriver hvorfor netop denne ret er med i bogen, gør at man får fornemmelsen af, at dette er en meget personlig kogebog.
Geografisk befinder vi os hovedsageligt i de franske og italienske køkkener, med enkelte afstikkere til Japan og det danske.
Billeder
Fine billeder og imponerende at Timm Vladimir selv har skudt billederne! En fin stringent fotostil, med et maskulint og rustikt touch. Skal man være lidt hård, vil jeg dog mene at de små billeder, som er indsat i teksten ikke fungerer specielt godt grafisk.
Opskrifter
Man kan godt se at Timm Vladimir ikke er uddannet i restaurationsbranchen. Det er hans opskrifter og beskrivelser nemlig alt for pædagogiske til – og det kommer brugerne af hans kogebog til gode. Opskrifterne er ganske nemme at gå til og langt de fleste ingredienser kan skaffes uden den store indsats.
Maden er rustik og oser af god gammeldags velsmag uden alt for meget brug af molekylær-gastronomiske tilberedningsmetoder, og for mig så er det faktisk rart, for det gør at vi taler om ærlig mad, som ikke er skræmmende at kaste sig ud i – selv ikke for nybegyndere.
Retterne varierer fint, fra de superhurtige hverdagsretter til simreretterne og andre mere tidskrævende projekter som pølsemagning og kogning af jomfruhummerbisque.
Dommen
Timm Vladimirs Køkken er dejligt nede på jorden og fri for dogmer – eller det vil sige, at det eneste dogme må være, at det skal være sjovt at lave og spise mad! Noget som også er et af gastromandens mantraer. Hvor en del kogebøger kræver at du har pænt styr på dine evner i et køkken, er dette en kogebog, som vil være til at gå i krig med for langt de fleste. En kogebog hvor du dygtiggør dig undervejs i madlavningen og hvor du føler at du altid ved hvilken retning du er på vej i. En kogebog hvor du ikke er bange for at fejle, samtidig med at retterne ikke bliver for banale.
Alt i alt har vi fat i et virkeligt fint og gennemarbejdet produkt, som vi helt sikkert vil anbefale alle gastromænd at tage et kig på – især dem med en kærlighed til det let rustikke køkken.
Vi er som sagt godt tilfredse og kvitterer med 5 stjerner.
-
Tak for svar – den kommer nok heller ikke på min ønskeseddel, for har vist en del af den slags allerede :)
-
Jeg synes egentlig også, at det lyder til at være de helt “typiske” opskrifter i bogen – bringer den noget nyskabelse?
Kommentarer