For 8 år siden besøgte jeg Paustian i Nordhavnen. Jeg var en ung mand, som havde meget lidt forståelse for både mad og vin – men jeg vidste dog præcis, hvad jeg kunne lide og at min “Michelin-rejse” kun lige var begyndt. Jeg havde set Bo Bech og Søren Frank folde sig ud på “Danmarks Bedste Amatørkok” og var temmelig betaget af den dygtige kok fra Sundby!

Megen tid er gået nu og Paustian er lukket – Bo Bech har lagt sin egen Michelin-jagt på hylden og driver nu Geist i indre by, som jeg faktisk skylder et besøg. Min bedre halvdel har besøgt den adskillige gange, og hver gang snakker vi om, at “nu er det vist også på tide”. Men nok om det – Bo Bech har udgivet en … tja – “kogebog” kan man vel kalde det – omend det nok nærmere er hans erindringer i bogform.

Udseende og førstehåndsindtryk

Normalt når jeg anmelder kogebøger, så har jeg ofte nemt ved at sammenligne dem med hinanden. På trods af, at det er forskellige personligheder, der står bag dem, så virker det som om, at rigtig mange kogebøger er opbygget efter samme opskrift (fik du den?) – altså først en indledning (typisk skrevet af en kollega) og så omkring 50 opskrifter og til sidst en afslutning, hvor der takkes af. Billederne er skarpe, indeholder gode kontraster og er smukt udført – ofte af den gode Colombus Leth – så hvad kan gå galt? Absolut intet – men det overlader ikke nødvendigvis megen plads til kreativitet og afveksling.

Hvad så med Bo Bech? Mit førstehåndsindtryk er “uoverskueligt”, og faktisk måtte jeg lige lade bogen hvile lidt, før jeg gik ordentlig i krig. Der er nemlig utrolig meget for både øje og sind. Bogen rummer 316 sider, hvoraf de 78 af dem er afsat til gennemgang af Bos retter og hans tanker bag. Det er ikke just noget, du lige flækker sammen en fredag eftermiddag. Denne grundighed skinner igennem i bogen, som bestemt heller ikke er skrevet henover en enkelt weekend. Indimellem opskrifter finder du bidrag og fortællinger fra nogle af de største kokke vi har i Danmark – men det vender vi tilbage til.

Udseendet er også gennemarbejdet. Brug af forskellige typer papir – fra gulligt, “gammelt” papir til helt skarpt, glat papir med billeder i høj opløsning. Jeg gætter på, at det skal afspejle kontrasterne, og jeg kan lide det.

Opbygning, struktur og indhold

Normalt taler vi om traditionel opbygning i de kogebøger, vi anmelder. Det er umuligt her! Jeg ville gerne sige, at bogen har en utraditionel opbygning, men det dækker egentligt ikke strukturen her, da den er opbygget helt efter Bo Bechs hoved.

Der er følgende kapitler i bogen: “Tapes”, “Paustian and Bo Bech”, “Copenhagen”, “The Avacado Dish” som har et helt kapitel for sig, og der bliver virkeligt gået i dybden med den. Det skulle vist være den ret, som Bo følte, han udviklede sig mest med. Det er også den eneste ret fra Paustian, som du i dag kan nyde på Bo Bechs restaurant Geist.

De resterende kapitler er “Behind The Curtain”, “Tree o’clock coffee and cake”, “Trophies” og til sidst “A Beginning and an End”. Nogle kapitler er temmelig lange – andre er helt korte og på kun nogle få sider  – igen utraditionelt men efter Bo Bechs struktur.

Derudover er der citater fra adskillige store kokke som Jakob Mielcke, René Redzepi, Paul Cunningham, Mette Dahlgaard, Rasmus Kofoed, Jacob de Neergaard, Peter Pepke, Kamilla Seidler og Jan Restorff. De fortæller hver især om Bo Bech og oplevelser med ham. Det er spændende at læse – navnlig når Rasmus Kofoed kalder ham egocenteret og begrunder det med, at Bo er enebarn, eller når Paul Cunningham kalder ham en “Gastronomisk Terminator”, hvor 50 % af hans mad var genistreger og de resterende 50 % det rene vanvid! Der er ikke lagt fingre imellem, og det virker hudløst ærligt. Du skal naturligvis være interesseret i denne verden for at nyde disse sider af bogen fuldt ud.

Billeder

Bogen lægger ud med malerier, som jeg gætter på, Bo selv har lavet. Han har i hvert fald skudt billederne af retterne i bogen, så mon ikke han også er billedkunstneren. Fotografierne i bogen er primært skudt i “helikopter-skud” og med god balance i farverne som er i helt bløde kontraster. Vidste jeg ikke bedre, så ville jeg sige, at det var en professionel fotograf, for det er flot arbejde. Men Bo kan også det med billeder, stemning og “capture the moment”:

View this post on Instagram

A post shared by Bo Bech (@bobech)

Ovenstående er fra hans private Instagramprofil, hvor han har mere end 80.000 følgere. Billedet er et glimrende eksempel på Bos evner, når det kommer til billeder. Billederne i bogen fungerer også glimrende, og for mig var flere af dem “a trip down memory lane” – hvilket sikkert også er Bos hensigt med bogen. Det var skønt at se billeder af f.eks. jomfruhummer i vild rosmarin med røgsalt igen.

 

 

 

Dommen

Efter at have læst kogebogen igennem, og det er faktisk sjældent jeg når til, så nåede jeg til en afgørende konklussion – jeg var jeg dybt imponeret og tænkte, at denne bog skulle gives væk efter den var læst – den skulle nemlig deles. Jeg læste den færdig og begyndte at skrive med det samme – jeg var imponeret og ville gerne dele min oplevelse med jer.

Min fantastiske kæreste fik bogen dagen efter som gave. Hun holder selv meget af gourmet, michelin og bestemt også af Bo Bech. Sjovt nok havde hun selv overvejet at give mig bogen – to sjæle en tanke! Samme dag bookede vi bord på Geist – jeg ville nemlig gerne opleve Bo Bech igen og jeg regnede også med, at “The Avocado Dish” var på kortet på Geist. Til min store skuffelse var retten dog fjernet! – køkkenet kunne dog trylle og lavede den til os alligevel – fantastisk!

For mig er “What does memory taste like?” som sagt en ret så utraditionel kogebog. Den er lige så meget et smukt tilbageblik på en tid, som jeg kan mærke har stået Bo meget nær, et glimt ind i en periode, hvor alt var centreret omkring restauranten i Nordhavnen. Bogen er sprængfyldt med følelser, detaljer og minder og vidner om et værk, der kommer fra hjertet. Det er godt gået.

Lige da bogen udkom, var den til salg for 500 kr. og her får du 316 sider i bedste Bo Bech stil. Lige nu, og kun i meget kort tid kan den købes for 300 kr. inklusiv fragt – men det er ved at være sidste udkald, og bogen vil ikke blive trykt igen. Skynd dig at anskaffe dig den. Jeg er glad for, at jeg nåede at købe et eksemplar – det er nemlig fantastisk mindere som jeg nødig vil glemme – tak for det!

Stik os en kommentar