Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 12. november 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Sådan smager minder på Geist…

Sådan smager minder på Geist…
Gastromand

Indrømmet – overskriften er lidt en tilsnigelse da, det reelt er en reference til Bo Bechs kogebog “What does memory taste like” som handler om hans daværende “Restauraten Paustian” – det er det nok at række efter et halmstrå – men ikke desto mindre er der en snært af Bo Bechs retter at finde på Geist, så er du lige som os betaget af den tidligere michelin-kok som elsker at sammensætte finurlige smage – så kunne Geist nemlig lige være noget for dig…

Geist ligger på Kgs. Nytorv og er Bo Bechs lille oase i den travle storby. Navnlig på denne tid af året er hans gårdhave skøn at besøge. Ellers rummer restauranten adskillige pladser både i baren og i selve restauranten.

Baren på Geist…

Et godt bud er at der nemt kan være 80-100 gæster. I kælderen finder du en ret imponerende samling af vin og så en lille sjov detalje – på toiletterne kan du høre en gammel boksekamp med Muhammed Ali – om det er fra “Rumble in the Jungle” ved jeg dog ikke helt – men det er et godt bud.

What does memory taste like….

Velkommen på Geist…

Hvad har Geist at byde på?

Enkelthed, kreativitet og noget for en hver smag. Bo Bech holder af at lave retter med sammensætninger, som måske ikke på papirer giver mening – Grillet lammehjerte med blåbær og oliven eller Saltet Wasabi med flødekaramel eller Enoki Svamp med Sake og Æggeblommesauce? Giver det mening når du læser det? Nej vel – men det gør det hvis eller når du smager det.

Lammehjerter med blåbær og oliven…

 

Enoki Svamp med Sake og Æggeblommesauce…

Priserne for “forretter” ligger alle på 99 kr og “hovedretterne” ligger mellem 129-249 kr. hvor Geist byder på kalvebrissler, unghane, gris og pighvar hvor sidste naturligvis ligger i den dyre ende. Desserterne ligger også på 99 kr. Da jeg besøgte Geist fik jeg 4 retter og en dessert til deling og det var rigeligt. Jeg vil sige mellem 3-4 retter er nok for at du bliver mæt, også selv om du er en voksen knægt fra Nordjylland som mig.

Kantereller og Spejlæg! Priceless…

Hvidvin fra Jura…

Vinkoret på Geist er stort og der kan bruges mange penge hvis du føler for det. Du finder ikke flasker til 400 kr. – det er fra 550 kr. og opad. Kvaliteten på vinen følger også med og Geist har oprigtigt nogle gode flasker. Jeg forsøger at udvide med horisont for tiden og gik efter en Jura som overraskede mig positivt – sprød, lettere “oxideret” i duften (ikke nogen fejl) og en god syre i afslutningen.

Hvis du frygter for at gå sulten fra bordet, så bestilt denne – Ricotta Gnocchi med parmesan og valnødder…

“The Avocado Dish”

Da jeg læste “What memory taste like” blev jeg meget betaget af Bo Bechs ret som faktisk fylder et helt kapitel i bogen. Alt omkring rette bliver gennemgået og jeg mener alt! Helt fra hvordan avokadoen skal være når den er perfekt moden til forskellige typer af stør, til leverance af varer, til udskæring og planlægning af retten ned til mindste detalje. For mig betød det en indsigt i en koks sind og en respekt for hvor uendelige meget arbejde der kan være i at udfærdige en ret.

The Avocado Dish…

Det var faktisk denne ret som motiverede mig til at booke bord på Geist. Den samme dag havde jeg foræret bogen til min kæreste som er ret vild med Bo Bech – vist primært hans mad (håber jeg :-)) så hun var glad og sjovt nok havde hun selv overvejet at give mig bogen.

So that is what memory taste like…?

Vi havde bogen med og da vi ankom spurgte jeg forsigtigt om Bo var i restauranten – det var han og vi fik en god sludder med ham. Det gjorde min aften endnu bedre – faktisk havde jeg ikke set Bo siden Paustian så det var en kært gensyn, og han tog sig god tid til at sludre og snakke om bogen – herefter forstod jeg, at intet er overlad til tilfældigheder – hverken i hans restaurant eller i hans kogebog. Et godt eksempel er forsiden, som har sin farve fordi det skal ligne det gasbeton du ofte finder på Nordhavnen – titlen er i sølv fordi det minder om havnens blik når solen rammer det helt præcis – intet er et tilfælde.

Tilbage til maden

Normalt i disse indlæg så gennemgår jeg retterne temmelig detaljeret, men lige præcis her synes jeg du skal opleve dem selv. Lidt vil jeg dog gerne afsløre lidt og slår derfor ned på nogle af dem. Jeg og min vidunderlige medspiser smagte 8-9 retter til sammen hvor smage og oplevelse var vidt forskelligt.

Kammuslinger, kyllingevinger og hummersauce – Fantastisk sammensætning!

Én af dem jeg gerne vil ind og have igen er kammuslinger med kyllingenvinger og hummersauce. Det er vel en slags high-end “Surf N Turf” hvor du får lidt fra havet og lidt fra landjorden. Kombinationen er himmelsk og så er det helt enkelt. I bogen kan du læse hvordan nogle af de store kokke skriver, at Bo Bech ret tidligt i sin karriere lavede retter med stor kreativitet og smag med få ingredienser helt nede på 5-6 stk. imodsætning til tidens tendens hvor der helst skulle være 18-20 stk. til at skabe en fuldendt ret. Det er præcis denne tankegang jeg holder af.

Tak for mad…

Regningen på Geist lyder på ca. 2200 kr. for 9 retter, en flaske vin tli 700 kr og kaffe. Er det dyrt? Nej det synes jeg ikke. Det er prisen for en god oplevelse og når køkkenet lige vil lave en ret som ikke er på kortet uden at blinke, så føler jeg mig som gæst værdsat og oplevelsen får lige et ekstra hak opad. Tak for det Geist og Bo…

Stik os en kommentar

Smid en kommentar