Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

4 Comments

Braiseret oksespidsbryst med glaserede rødbeder, rosenkål og blommer

Oksespidsbryst med glaserede rødbeder, blommer og rosenkål
Gastrografen
Oksespidsbryst braiseret nogle timer i rødvin, serveret med en glace lavet på braiserelagen, saltbagte, glaserede rødbeder, karamelliserede blommer og rosenkål, hurtigt stegt i smør og balsamico.
Oksespidsbryst med glaserede rødbeder, blommer og rosenkål

Gnid et stykke oksespidsbryst godt med peber. Kom det så en i gryde med rødvin og måse lidt fond. Og så er det bare vente en 3-4 timer. Det er hemmeligheden bag denne omgang braiseret oksespidsbryst, som jeg lavede til nytår.

Retten er inspireret af en opskrift ovre hos vores bloggerven Søren Villadsen ovre på Gastromad.dk – men vi har ændret lidt hist og her og serverede et andet tilbehør til.

Se i øvrigt hele min nytårsmenu ovre på min egen blog (mikkelsmadblog.dk)

Braiseret oksespidsbryst – perfekt simremad

Det er dog bestemt ikke kun til nytår, at sådan en herlig omgang braiseret oksespidsbryst gør sig godt. Her i vintermånederne, er der jo ikke noget som simremad. Du ved, sådan noget mad, der skal stå i gryden i timevis og ganske langsomt blive til velsmag. Ja, sådan en omgang velsmag, du glæder dig til hele dagens, mens dufter breder sig og den intense sult tager til og til.

Og så er det jo bare at knappe en god rødvin op – fx den der Barolo, der bare tigger og beder om en lækker omgang simremad.

Se også: Vores opskrift på Brisketburger

Oksespidsbryst med glaserede rødbeder, blommer og rosenkål
oksespidsbryst med glaserede rødbeder, blommer og rosenkål

Det lækre oksespidsbryst

Vi danskere har ikke taget oksespidsbryst så meget til os, som vi burde. Vi kender det mest i en sprængt udgave med peberrodssovs. Men amerikanerne elsker deres ‘brisket’, som det hedder over there, især når det er gnedet i en god rub og har ligget og hygget sig i en smoker i mange, mange timer.

Men selvom ikke har en smoker, så fortvivl ej, for denne ret, hvor oksespidsbrystet er braiseret, er simpelthen også herligt. Især serveret med saltbagte rødbeder, som er glaseret i noget af den intenst indkogte sauce og med lidt hurtigt stegte rosenkål, der næsten kan få noget af den peberrodsagtige smag, som klæder oksespidsbrystet så godt.

Jeg lavede også en gang karamelliserede, bagte blommer (igen inspireret af Sørens opskrift) og så lavede jeg en intens sauce, hvor braiserelagen blev kogt ind til en glace og monteret godt med smør.

Det var virkelig velsmag sådan en gang braiseret oksespidsbryst.

Oksespidsbryst med glaserede rødbeder, blommer og rosenkål

Braiseret oksespidsbryst med glaserede rødbeder, rosenkål og blommer

Oksespidsbryst braiseret nogle timer i rødvin, serveret med en glace lavet på braiserelagen, saltbagte, glaserede rødbeder, karamelliserede blommer og rosenkål, hurtigt stegt i smør og balsamico.
5 fra 7 stemmer
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 5 timer
Ret: Hovedret
Antal: 4

Ingredienser

Braiseret oksespidsbryst

  • 1200 g oksespidsbryst
  • 1 flaske rødvin
  • Evt. lidt god oksefond
  • 1 tsk sort peber
  • tsk hvid peber
  • 1 tsk rosenpeber
  • 1 spsk enebær
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 laurbærblade
  • 2 kviste timian
  • 2 spsk smør
  • 1 spsk groft salt

Rødvinsglace

  • Braiserelagen fra braiseret oksepidsbryst
  • 50-100 g smør

Saltbagte, glaserede rødbeder

  • 12 rødbeder
  • 500 g groft salt
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk indkogt glace Den indkogte braiserelage

Karamelliserede, bagte blommer

  • 6 blommer
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk smør

Rosenkål

  • 30 rosenkål
  • 2 spsk smør
  • 1 spsk god balsamico

Sådan gør du

Braiseret oksespidsbryst

  • Knus peberkorn og enebær i en morter og gnid oksepidsbrystet godt sammen med peberkornene og groft salt.
  • Smelt smørret i en tykbundet gryde, kom hvidløg, timiankviste og laurbærblade ved og brun oksespidsbrystet godt på alle sider.
  • Hæld rødvin ved og eventuelt oksefond.
  • Lad oksespidsbrystet braisere under låg i ca. 3-3,5 timer. Vend det gerne midtvejs.

Rødvinsglace

  • Tag oksespidsbrystet op fra braiserelagen og gem det til servering.
  • Kog stille og roligt braiseringslagen ind til en tyk glace – så der måske kun er et par decilter tilbage. Det må meget gerne gå så roligt, at det tager flere timer – så bliver smagen bedst.
  • Smag glacen til med salt og evt. lidt eddike. Har du en god gastrik, så smag også til med den.
  • Tag lidt glace til side til de glaserede rødbeder.
  • Skær koldt smør i helt små tern og pisk det ind i saucen, til den er glat og blank i overfladen. Pas på, at sacen ikke koger her, for så skiller den. Du kan med held bruge en stavblender, når du pisker smør ind i saucen – det går dejligt hurtigt.

Salbagte, glaserede rødbeder

  • Kom alt salten i et ildfast fad.
  • Skyl rødbederne og læg dem oven på saltet i det ildfaste fad med skrællen på. Vend dem eventuelt lidt rundt, så der også kommer lidt salt ovenpå rødbederne.
  • Bag rødbederne i en time ved 200 grader. Er rødbederne store, skal de måske have lidt mere. Prik i dem med en kødnål, for at mærke om de færdige.
  • Tag rødbederne ud af ovnen og lad dem køle af. Pil derefter skrællen af dem og skær eventuelt rødbederne i mindre stykker, hvis de er er store.
  • Smelt smørret på en pande og kom rødbederne ved. Vend dem godt rundt i smørret og tilsæt så et par spiseskefulde af den indkogte glace (før den bliver monteret med smør).
  • Lad glacen glasere rødbederne og koge ind, indtil de lægger sig om rødbederne som en glasering.

Karamelliserede blommer

  • Skær blommer i halve og fjern stenen.
  • Kom sukker på en pande og varm op, så sukkeret smelter – pas på det ikke bliver sort og brændt.
  • Kom smør ved, når sukkeret er smeltet og lad smørret smelte godt sammen med karamellen.
  • Læg blommerne med indersiden nedad i karamellen og lad dem karamellisere lidt.
  • Vend blommerne og karamelliser dem lidt på anden side, til de lige akkuret er møre.

Rosenkål

  • Rens rosenkålene, fjern stokken og halver dem.
  • Smelt smørret på en pande og steg rosenkål ved middelhøj varme ca. to minutter.
  • Kom eddike ved og vend rosenkålene godt rundt. Lad eddiken fordampe og glasere rosenkålene lidt.

Servering

  • Skær det braiserede oksespidsbryst i skiver og lun dem evt. nænsomt i ovnen.
  • Server med saltbagte, glaserede rødbeder, bagte blommer, rosenkål og et par skefulde af den intense sauce.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Stik os en kommentar

Comments

  1. Timo Iwersen

    5 stars
    x

  2. Timo Iwersen

    Hej! Kan det være, at du har glemt at skrive, hvornår og hvor længe blommerne skal i ovnen (og ved hvor mange grader)? :-) Ellers en superdejlig opskrift…

    • Hej Timo. Faktisk er det ikke nødvendigt at komme den i ovnen, så det med at panden skal kunne gå i ovnen har jeg lige fjernet :-)

  3. 5 stars
    Det må give 5 stjerner. Tak drenge for at blive inpireret :-).
    Søren

Submit a Comment

5 from 7 votes (5 ratings without comment)

Opskrift Vurdering