”Hold dig nu fra de gadekøkkener, du bliver syg og dårlig”, ”Nu skal du ikke spise frugt og grøntsager når du kommer derover”! Advarsler var der nok af inden jeg fik muligheden og fornøjelsen af, en forretningsrejse til Bangalore. I virkeligheden så har jeg nemlig et “rigtigt” arbejde (sådan da) i en stor Dansk IT-virksomhed.

Godkendt af Gastromand…

 

Caperberry er eftersigende Bangalores bedste restaurant, og lige en klasse over mange andre i Indien. Deres kok er udnævnt til Indiens bedste kok og sætter en store ære i de gastronomiske dyder.

Vores ”Fixer” i Indien har fundet restauranten og har lovet os en god oplevelse. Vi vælger deres Tasting Menu med 9 serveringer og tilhørende ”Flight Of India” – hvor vi får udelukkende indiske vine – when in Rome…

 

 

Vi får først en appetitvækker – kold gazpacho, som er lavet på rødbede og appelsin, men smager til forveksling af tomat, lidt inspireret af en af The Fat Ducks appetitvækkere. Imens nyder vi vores mousserende vin, Sula en ganske lækker brut, som faktisk slet ikke er dum – hånden på hjertet kunne jeg sagtens nyde den en varm sommerdag på terrassen.

Kort efter får vi serveret tun-tartare med soya, sesam, ”passionsfrugt-caviar”, som er lavet med texture og ikke husblads – tak for det – samt en let wasabi-sauce. Det smager glimrende, og minder mig om næsten samme ret, som jeg fik serveret på Comerc 24 i Barcelona for et par år siden. Vinen hertil er Nine Hills 2012 lavet på viognier. Jeg erfarede senere, at det er denne hvide drue, som der skal satse på i Indien, i hvert fald efter min mening. Det fungerer nemlig godt, da det varme klima giver masser af restsødme som sammen med den ellers lettere drue giver en fin balance til syren.

 

 

Det er tilsyneladende texturas som hitter på Casperberry for næste ret er lidt af en ”klassiker” indenfor denne genre. ”Kyllinge Spaghetti”, som jeg gætter på en noget blendet kylling med lidt æg og mel – dertil tomat-basilikum konsumé som hældes over ved bordet. Det er ganske udmærket, men kunne godt have været lidt mere markant i smagen af kylling. Ikke desto mindre, så vækker det begejstring blev gæsterne.

 

Vores anden hvidvin er fra samme producent dog lavet på Sauvignon Blanc. Den smager ganske fint, men den første var min favorit, druen er heller ikke den letteste at udvikle, men øvelse gør naturligvis mester.

 

 

Aftens flottest og mest visuelle ret er bygget op omkring agurk og består af en “cannelloni” lavet af agurk med krabbekød og en agurke-melon gazpacho. Det er kreativt og godt tænkt. Retten er meget frisk og skulle den have en forbedring, så skulle krabbekøddet serveres varmt og smage mere igennem.

 

Vi får serveret en grillet kammusling med risotto, safran og olivenoliepulver – altså frysetørret olivenolie – det er i hvert fald mit gæt. Retten bærer lidt præg af, at risottoen er for tør, hvis du har lyttet efter ved du, at den skal kunne lave en bølge på din tallerken, det kan denne ikke. Men ret skal være ret og det smager faktisk ganske fint og kammuslingen er stegt og saltet helt perfekt.

 

Aftenens bedste ret er ”Patato Scale John Dory”, hvor jeg ved mig selv tænker over, at enkelte retter ofte ender med at være de bedste. Vi får en dampet hvidfisk med ”skjold” bestående af små fritterede kartofler og sammen med en appelsin-dild sauce fuldender det retten! Hertil får vi rosé udgaven fra Nine Hills på Shiraz hvilket er en smule utraditionelt – men det fungerer glimrende.

 

Vores lille mellemret er en ”Virgin Cryo Margarita” som cocktail med en omgang flydende kvælstof, og gensynet men dette lille gimmick vækker glade minder hos mig.

 

Vores hovedret er ”Smoked Pork Belly” med kraftig indkogt rødvinssauce, æble-løg relish og en lille sautér af kartofler. Retten har fået godt med røg og da skålen lettes fyldes rummet med en let men en smule sødmefuld røg. Tjeneren forklarer at det er æbletræ den er røget på. Retten er god, kraftig og fyldt med velsmag. Til maden går vi over i det røde igen Shiraz fra samme producent – jeg må sige, at den ikke hujer mig videre, den er for ”salt” i duften og for meget røg i smagen, dog skal det siges, at det forbedrede sig enormt meget sammen med den røgede gris.

 

 

Havde vi nu været på en af de helt store restauranter i verden, som er kendt for at servere en ”rædselsret” undervejs, som kun har det formål at chokere gæsterne så ville jeg mene, at tiden var inde. Vi får en rørt gedeost med appelsinskal og sukker, på toppen kiwi som er pyntet med parmesanost – jeg må sige, at det er sjældent, at jeg smager så bizarre sammensætninger, og det tage i betragtning at jeg fornylig spiste rå søpindsvin på Geranium! Nuvel der skal jo eksperimenteres, men måske ikke lige i denne retning.

Vores dessert ændres, da vores Fixer tidligere har haft en mindre god oplevelse med den. I stedet får vi Churros – også kaldet spanskrør med flydende chokolade til. Jeg er en total sucker for den slags og elsker det, så hos mig et det lige i øjet. Desserten falder lidt udenfor resten af menuen, men what the hell? Dessertvinen er Big Banyan, hvor jeg ikke lige får fanget druen, men det smager lidt ala moscato-druen og er lækker og rig på sødmen.

Min konklusion omkring de indiske vine er, at Inderne skal holde sig til hvide og rosé! Faktisk vil jeg gå så langt at sige, at hvis jeg ikke efterhånden var ved at være lidt en etikette-drikker så kunne jeg godt finde på at købe en hvidvin. Rødvinen bliver dog aldrig mig – jeg har smagt noget af det bedste de kan præstere, og det er bare ikke godt nok!

Aftenens menu…

Alligevel synes jeg dog, at du skal vælge den indiske vinmenu, hvis du får chancen for at besøge Caperberry for det er faktisk meget spændende at have oplever deres vine. Men det mest spændende kommer her til sidst – regningen, som lyder på lidt under 400 danske kroner for hele molevitten inklusiv bobler og kaffe og her snakker vi altså 9 serveringer med rigeligt vin til, det er mere end rimeligt og så er der også plads til en enkelt “rædselsret”.

Tilbage er der kun at sige tak for en herlig aften, som vores arrangør kan tage æren for. Efter at have boet over 3 år i Indien, så har han samlet gode erfaringer og små fif til de gode spisesteder. Jeg må også sige, at Caperberry ligger godt skjult og lidt afsides, så man “falder” ikke tilfældigt over den.

Læs mere her

Stik os en kommentar