Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

7 Comments

Dining Week indtager Odense: Lei:K – Køkken & Bar

Dining Week indtager Odense: Lei:K – Køkken & Bar
Fynboen

Kritikerne kalder det for restaurationbranchens kolektive selvmord, men det skider jeg på. Hvert år har Diningweek været noget, jeg med længsel har set frem til. Jeg tager ikke på skiferie eller i badeland i uge 7 – nej, jeg tager ud at spise. Konceptet med tre retter mad for 200 kr. er jeg helt vild med!

Det gør simpelthen, at man for få kroner kan få afprøvet en masse restauranter og samtidig få en miniferie ud af det. I År startede min Diningweek lidt utraditionelt i Odense, men det gør mig intet, eftersom det er min hjemby.

Turen gik til Lei:K – Køkken & Bar. Jeg kender mest Lei:K for deres store bøffer og cocktails. Under Diningweek er bøfferne dog blevet udskiftet med andre ting.

 

Lei:K indvendig

Lei:K indvendig

 

Da vi ankommer til restauranten, bliver vi pænt henvist til vores bord. Der er endnu ikke mange gæster, men der er dækket op til mange – Lei:K har næsten udsolgt under Diningweek! Efterhånden som restauranten bliver proppet med gæster, så stiger lydniveauet også – så intimiteten forsvinder.

Læs også: Besøg hos No. 61 – Årets Bistro 2014

Efter vi har bestilt vores drikkevarer, kommer forretten hurtigt. Dette er kendetegnet for resten af aftenen – hurtig servering. Vi føler os ikke forhastet på nogen måde, men vi kommer ikke til at sidde og vente på maden.

Forretten står på koldrøget laks, røget æggeblomme, dild, lidt forskellig kål eller salat og hasselnødder. Laksen kommer fra Styrbæks. Hvis navnet ringer nogen klokker, så er det nok fordi Klavs Styrbæk kommer fra den nu lukkede TV 2-restaurant Kvægtorvet.

 

Koldrøget laks

Koldrøget laks

 

Til laksen får vi også lidt brød, som minder om noget foccacia. Jeg må indrømme, at det efter min mening ikke helt passer til retten. Nuvel, det går nok. Retten er frisk og velsmagende og især hasselnødderne giver en lækker crunch.

Hovedretten byder på braiseret kalvespidsbryst. Den har badet i rødvin, og den slags plejer altid at være godt. Som garniture er der lidt forskellige grøntsager, men de syltede rødløg er jeg svært begejstret for. De passer bare godt til sådan en ret. Ved siden af får vi en lille kobberkasserolle med timiankartofler.

 

Rødvinsbraiseret kalvespidsbryst

Rødvinsbraiseret kalvespidsbryst

 

Hovedretten er godkendt, dog er der lige akkurat sovs nok, og det er altså ærgerligt at gå ned på sovs. Men det flytter ikke ved, at kødet er lækkert mørt og smager rigtig godt.

Læs også: Fynboen anbefaler: Sæson Spisested i Odense

Desserten havde jeg nok set mest frem til. Når jeg ser ordet ‘brunsvigersauce’, så bliver jeg lidt lun indeni – det lyder sgu lidt frækt.

 

Brunsvigerdrøm: Syltet æble, kardemommekage og brunsvigersauce.

Brunsvigerdrøm: Syltet æble, kardemommekage og brunsvigersauce.

 

Desserten fungerer supergodt, særligt hvis man tager en skefuld af det hele på en gang, og brunsvigersaucen spiller bare.

Skal jeg på Lei:K igen?

Ja, det skal jeg sgu nok. De bøffer der fik jeg jo ikke set meget til.

Lei:K leverer deres tre retters Diningweek menu ret overbevisende. Jovist, der var lidt småting, der ikke spillede 100 %, men til 200 kr. pr. næse, så synes jeg ikke, jeg kan tillade mig at være utilfreds.

Jeg håber virkeligt, at Lei:K vil være med næste år til Diningweek og desuden at flere fynske restauranter vil være med.

I år er tre Odenseanske restauranter med til Diningweek: Goma, Lei:K og Kok & Vin.

Hvilke fynske restauranter kunne DU tænke dig kom med i 2016? 

Stik os en kommentar

Comments

  1. Hep!

    Tyvstartede DW med at besøge Meyers Madhus i Lyngby fredag, søndag var der prøvemiddag på Tivoli Hotel, og så kom DW.

    Mandag på Voce, som virker ret interessant, hvis man har lyst til at dine utraditionelt. Jeg kommer med al sandsynlighed tilbage pga. mad og koncept.

    Tirsdag på Clou. Fint, fint udstillingsvindue, godt visitkort at få prøvesmagt, kun enkelt fejl; tjener hælder vin op, sætter efterfølgende flaske på bordet og står og hviler sine håndflader på toppen. En smule uhygiejnisk tænker jeg.

    Onsdag: Manzel – eventens skuffelse. Bløde, lunkne falafler, humus taget ud af en spand (er jeg overbevist om), kedelig lunken og tør fisk, intetsigende kød, bløde, lunkne kartofler. Klart et bevis på, at ikke alle har forstået at håndtere så mange reservationer. Gå udenom.

    Torsdag: Ofelia – ganske dejligt sted, levede op til forventninger, alt som det skulle være.

    Bonus: Aamanns søndag, som var den første DW-restaurant jeg besøgte under arrangement år tilbage. Dét besøg gjorde, at jeg sidenhen er kommet der på almindelige dage. Det er præcis dette, restauranterne skal have ud af DW, og det har de fleste af ovenstående fået. Havde dengang også et sløjt besøg på Liva, som jeg ikke har besøgt siden.

    • Fynboen

      Super med små mini anmeldelser. :-)

      Jeg har også selv haft en rigtig god oplevelse på Aamaans et par år tilbage.

      I aften er min sidste aften i København til Diningweek.

  2. Fynboen

    Selvfølgelig skal restauranterne jo følge deres normale standard, og ikke gå ned på service. Hele pointen er jo at folk gerne skulle anbefale dem til andre, og selv komme igen efter mere.

    Igennem årerne har jeg haft fantastiske oplevelser under Diningweek, men også oplevelser, hvor man lidt følte at vi var en flok høns der skulle fodres af.

    Fordi en tre retters koster 200 kr., skal man stadig sørge godt for sine gæster. Dog kan jeg godt se igennem fingre med småfejl. F.eks. glemte tjeneren på Lei:K at sørge for en ske før desserten kom. Her er vi nede i småtingsafdelingen, og et smil rækker langt :-)

  3. Akademikeren

    I min optik er det selvmord for restaurationer der vælger at gøre det til en svingdørsoplevelse med fokus på kvantitet af besøgende, fremfor en teaser af deres “normalniveau”.

    Var på søren k i tirsdags og det var for tæt pakket, det var for meget “under niveau” ift. deres normale prisniveau, tjenerne virkede som om de hovedsageligt var unge vikarer og ikke sat mere ind i menuen end hvad der stod på kortet og ikke rigtig var så gode til at begå sig omkring det der med at spørge før man tog tallerkener. Hvilket medførte at nogle ting på tallerkenen ikke blev forklaret og der opstod et større, samt en gætværk mellem mig og min medspiser på hvad det var… for det passede bare ikke ind i retten. Derudover følte man lidt at det var en kantine med veltillavet mad og levering til bordet, fremfor restaurant med servering ved bordet.

    Nuvel, jeg føler mig ikke snydt, maden var over middel og til 200 per person er det ok. Jeg havde dog længe ledt efter en mulighed for at komme på søren k, så føler mig egentlig mere bare godt gennemsnitligt skuffet over ikke at have mødt det minimumsniveau jeg ville forvente fra et sted med de anmelderroser i bagagen det nu engang har. Derudover var det lettere smagløst at de vurderede den pågældende menu til 350,- udenfor dining week hvilket den på ingen måde var værd…

Submit a Comment