Erik Den Røde – Den perfekte cocktail til julefrokosten
Julefrokostsæsonen kan være en pænt stor prøvelse, for den knapt så hærdede del af befolkningen (læs: alle os der ikke er mænd over 50 og som stadig har lidt smagssans i behold!), når flaskerne med lunken Rød Aalborg finder vej rundt om bordet i en jævn fart.
Mange vælger at springe snapsen over, men som eksilsønderjyde er jeg født med et ”man KAN ikke sige nej til alkohol”-gen, hvilket også slår igennem ved julefrokostbordet. Uanset hvilken type du og dine julefrokostgæster er, får du lige en genial måde at liste både alkohol og dansk tradition i samtlige deltagere.
Erik den Røde blev præsenteret for mig under Schweppes’ New Nordic Drink konkurrence tidligere på året. Da jeg smagte cocktailen, som er kreeret af den bare 19-årige Theodor Kier, så jeg den straks som en fremragende velkomstcocktail til en julefrokost. Theodor og Erik den Røde cocktailen endte med at stryge helt til tops ved konkurrencen og jeg tror godt vi kunne have fat i en mulig julefrokost-klassiker!
Ingredienser
- 2 cl. Geranium Gin
- 2 cl. Rød Aalborg
- 3 cl. Hyldebærsaft
- 6 cl. Schweppes Ginger Ale eller Tonic
- Revet ingefær
Sådan gør du
- Shake gin, Rød Aalborg og hyldebærsaft med is.
- Hæld det i et lowball glas med frisk is.
- Herefter toppes med Schweppes Ginger Ale/Tonic og pyntes med et stykke revet ingefær.
Men hvad tænker I? Genialt eller Blasfemisk?
Stik os en kommentar-
Hyggeligt at læse jeres kommentarer så lang tid efter. Håber i fik lavet den lækkert.
Hilsen Theodor, fyren bag cocktailen
-
Hmm… geranium gin. Den er sikker god, men desværre også lidt dyr. Mon det ikke går an med en anden gin? oder was?
-
Minimalistisk og klassisk på samme tid. Skal helt sikkert prøves ved lejlighed, selvom jeg ikke er den store cocktailmand…
Comments