Det er onsdag morgen og vi sætter afsted fra hotellet kl. 07.00, vi skal gennem trafikken og ud til Becouse d ‘Or inden de åbner for publikum. Vi har mulighed for at komme helt tæt på boxene med deltagerne nogle timer før det går løs.

Jeg tænker tilbage på aftenen før og John Kofods udtalelse “Kenneth kan gå hele vejen”, jeg må indrømme at jeg er spændt. Det er næsten med ærefrygt, jeg drager afsted.

Vi har mulighed for at komme helt tæt på holdet. Kenneth Hansen og teamet stå klar – hånden på hjertet – Kenneth Hansen virker meget nervøs og anspændt fra morgenstuden, og flytter sig kontant rundt i det lille køkken imens en flok journalister skyder løs og forsøger at få nogle få udtalelser. Men for pokker, når du er til VM, så skal du da også have nerver på. Jeg går lidt rundt og mister fokus, men pludselig ser jeg noget bekendt:

Kort efter vores ankomst øges musikken i baggrunden pludselig og de første gæster blandt publikum lukkes ind. Endnu engang dukker Joseph Viola op, præcis som igår aftes sammen med Thomas Keller – jeg begynder at tro, han måske er ret vigtig? Han coacher Kenneth og kigger på råvarerne sammen med ham.

Pludselig bliver vi bedt om at træde tilbage, hvor der ankommer fisk og and til “boxen”. Kort efter kommer overdommeren og tæller ned fra 10 på fransk. Som et lyn fra en klar himmel er Kenneth knivskarp og hans nerver forvandles til fokus! “Go” råber dommeren og Kenneth flår i løbet af sekunder anden fra hinanden, det er som om alt omkring ham forsvinder – det er nu de mange års træning skal omdannes til resultater – ivrig efter at vise verden hvad han kan! Jeg smiler for mig selv.

Stay tuned for flere opdateringer!

Stik os en kommentar