Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 23. juli 2019

Scroll to top

Top

En kommentar

Gastromand til Bocuse d’Or: Kæmpe vinger bagud hos Daniel & Denise

Gastromand til Bocuse d’Or: Kæmpe vinger bagud hos Daniel & Denise
Gastromand

Jeg fatter ikke fransk, seriøst – mit fransk rækker sådan cirka til at sige “arrivederci” med en tyk Memphis-accent som Brad Pitt leverer den i Inglorious Bastards, så det er lidt op ad bakke (og ja, jeg ved godt det er italiensk, men det gør det jo ikke mindre sjovt når jeg siger det).

Efter vores Tunnel Of Love besøgte vi “Daniel & Denise”, hvor Joseph Voila er chefkok og dommer i panelet under Bocuse d’or.

Daniel & Denise...

Daniel & Denise…

Christian Philipson ville have fældet en tåre...

Christian Philipson ville have fældet en tåre…

Flæskesvær - tjo, men de er set bedre...

Flæskesvær – tjo, men de er set bedre…

Jeg vil undlade at gennemgå retterne slavisk, for så godt var det faktisk slet ikke, men det var stemningen derimod. Jeg har sjældent – nej det dækker det ikke helt – aldrig nogensinde i mit liv været på en restaurant hvor der var så meget fart på! Jeg ved ikke hvor mange gange forsamlingen brød ud i store klapsalver og sendte håndkys til højre og venstre – folk var helt oppe at støde. Vi starter med noget flæskesvær, som er alt for fed at få i munden, dertil kommer lidt hårdt bagt brød med noget syrnet fløde til.

En af hans signaturretter...

Endnu en af hans signaturretter…

Deres husvin er næsten ikke værd at drikke, men stemingen er sgu i orden. Joseph kommer jævnligt ind og fortæller lange fordrag om hver ret – nu tænker du nok, at det var for meget, og ja – men skulle nok have været der, men det var lidt som om, at hans aura af selvfedme bare overskyggede alt – selvtilliden var altså helt i top her!

Joseph Violas svendestykke...

Joseph Violas svendestykke…

Den her ret skal lige have en stjerne med – det var nemlig ren galskab og dermed ren Gastromand – kalv, okse, gris og foie gras indbagt i mørdej lidt som en slags tærte – uhyre rig på smag og fedme – hold da op – det var altså en fed (og velsmagende) oplevelse. Jeg må lige se om ikke jeg kan snige opskriften med hjem til bloggen…

Gæsterne morede sig, og jeg erkender blankt, jeg forstår ikke hvad de siger...

Gæsterne morede sig, og jeg erkender blankt, jeg forstår ikke hvad de siger…lige her gør det så heller ikke så meget…

Hvis I lige kaster et blik på billedet af manden, så forstår I nok. Men hånden på hjertet, jeg kan ikke helt lade være med at være lidt imponeret over franskmændenes tilgang til livet, de er altså ikke sådan at slå ud, de er stolte og har stor respekt både for hinanden men også for sig selv. Jeg har ærlig talt smagt bedre fransk mad på MEST i Aalborg, men det er sådan set ligemeget, for her var det stemning og det autentiske som det drejede sig om, og det finder du kun her!

Hvis bare du smider trøfler over, så kan du slippe afsted med hver som helst...

Hvis bare du smider trøfler over, så kan du slippe afsted med hver som helst…

Den bedste pst jeg har smagt længe...

Den bedste pst jeg har smagt længe…

Jeg sidder og skriver indlægget kort efter jeg lige har afsluttet en 7 retters fantastisk middag tæt på den trøffelgård vi besøgte idag, og selv om at det var langt bedre, så savnede jeg alligevel lidt den helt overskruede stemning fra igår. Og ja, hovedretten med kartofler, kogte pølse med indkogt fond og revet trøffel var faktisk ikke særlig god, og de fiskelignende boller i orangesovs var slet ikke mig – men det var sådan set lige meget når vores mesterkok næsten stod og headbangede til sin egen kogebog – ja jeg blev sgu næsten flov over vores, som diskret blev pakket ned i tasken igen – vi er altså landet i Frankrig mine damer og herrer.

Hold fast en aften! Skål og op med fanerne!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. kokkeeleven

    Frankrig har en kæmpe passion for deres gamle græsgange, så når de prøver noget nyt, er det typisk halvhjertet, med en smag af fortvivlelse.

Smid en kommentar