Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 23. juli 2019

Scroll to top

Top

En kommentar

Gastromand til Bocuse d’Or: Trøffeljagten og den fantastiske hund…

Gastromand til Bocuse d’Or: Trøffeljagten og den fantastiske hund…
Gastromand

Vi er på dag to og der står trøfler på menuen, og i Frankrig så mener de det altså, når de siger trøfler! Jeg må blankt erkende, at jeg har stedsans som en guldfisk og når jeg spørger vores guide Romain, som så svarer et eller andet på hans elegante franske, jeg nikker og smiler anstrengt – uden at forstå et ord.

Heldigvis sidder jeg lige nu og spiser morgenmad med Ralpie, en smuk ung fransk pige, som er nystartet blogger som forklarer mig, at vi var i “Saint Paul Trois Chateau” hvor vi besøgte et trøffel-marked og efterfølgende var på jagt. Så fik jeg da heldigvis denne detalje med.

Dagens fangst...

Dagens fangst…

Formuen øges for hvert sekund der går...

Formuen øges for hvert sekund der går…

Der er en hyggelig stemning på markedet og der vejes enorme trøfler af som sælges hvor der efterfølgende diskret stoppes et bundt Euro i baglommen, der er vist ikke så meget Told og Skat over det her. Men I skal også forstå, at franskemændene har en evne til at sætte sig over den slags og de gør det lige nøjagtig så tilpas elegant, at man faktisk ikke bemærker det.

Den smukke Saint Paul...

Den smukke Saint Paul…

Vi rammer deres lokale “Trøffel-museum” hvor jeg nok kommer til at “stikke af” i stedet ser jeg lidt på den hyggelig by, hvor jeg skød ovenstående billede. Selv om der var vindstød af orkanstyrke var det en charmerende lille by. Vi hopper lettere vindblæste i bussen og kører mod frokosten, som indtages på et hyggeligt lille charmerende hotel.

Fiske-souffle...

Fiske-souffle…

Chicken Oysters - men læg mærke til hendes "ring"...

Chicken Oysters – men læg mærke til hendes “ring”…

Bedste dessert ever - mækeis, karamel og marengs...

Bedste dessert ever – mækeis, karamel og marengs…

Jeg må sige, at de sørger godt for os, måske er ovenstående ikke den helt klassiske lette franske frokost, men det er altså i orden. Hvis ikke man var tilbageholdende ville man sikkert ende i fordærv, men det er vi Gastromænd jo heldigvis. Efter frokost går turen videre til trøffeljagt.

Så går jagten ind!

Så går jagten ind! Den fantastiske hund “Elise” fandt intet mindre end 4 støre trøfler på ca. 10 minutter :-)

Jeg havde nok forestillet mig en lang gåtur i skoven, hvor vi muligvis ville finde en enkelt trøffel, men den naive eventyrdrøm brister hurtigt for mig, da vi få meter fra gården kommer til en plantage, hvor hunden slippes løs. Jeg spørger lidt forundrende guiden, som heldigvis forstår en smule engelsk om man aldrig går på jagt i skoven mere. Hun klarer mig, at det kun sker nogle få gange om året, hvor hun har sine hemmelige områder. Der finder nogle få stykker. Jeg opfanger i øvrigt også ordet “Industrie” og forstår godt hvad hun mener. Der skal tjenes penge og prisen på trøfler ligger på 800-1000 Euro pr. kilo så handler det om, at får mest mulig ud af egetræerne. I øvrigt fortæller hun, at de for ganske nylig har fundet hvide trøfler, som jo ellers kun findes i Alba i Italien. De forstår ikke hvorfor men undersøger naturligvis ivrigt årsagen, da disse ligger på en kilopris der er 4-5 gange højere end de sorte trøfler.

Og efter 2 minutter er der fangst...

Og efter 2 minutter er der fangst…

Selv om min eventyrdrøm brister lidt, så er det en spændende oplevelse. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt indvendig da Jason Kessler fra USA (nej han kender ikke Mikkel Kessler, jeg har spurgt) for sjov spørger hende “Where did you hide the next truffel for the dog?” For ja, det går overraskende hurtigt og sjovt nok går vi i en lille ring, hvor hunden så finder trøfler på vejen tilbage til gården.

Hundes fangst denne dag...

Hundes fangst denne dag…

Det bliver til 4 store trøfler mellem 80 og 120 gram, som hunden graver op inden for ca. 10 minutter – men den timepris burde de jo være millionærer. Dog skal vi huske, at der går mindst 10 år før det overhovedet er muligt at gøre sig forhåbninger om, at der kan findes trøfler i en plantage med egetræer. Dertil kommer så usikkerhed om størrelse, kvalitet og udbytte.

2 forskellige sorter...

2 forskellige sorter…

Græskarsuppe med trøffel og fløde...

Græskarsuppe med trøffel og fløde…

Trøffel med æg og smør...

Trøffel med æg og smør…

Efter jagten bliver vi inviteret pænt indenfor at vores vært, som har arrangeret lidt lækkert i hendes franske landkøkken. Hun smækker lidt hvidvin på bordet, som kommer fra en producent hun kender der ligger lige om hjørnet, efterfølgende kommer der forskellige variationer af småretter, hvor tøflerne kommer bedst til udtryk. Undervejs dribler jeg lige en tur rundt på den lille gård, hvor jeg finder en sofa, som jeg napper en halvtimes lur på. Heldigvis vågner jeg ved nogle klapsavler og finder forvirret tilbage, hvor arrangementet slutter. Gæsterne ser forundret på mig, hvor jeg med min påtvungne franske accent fremstammer “Telefon – le job” hvor de medrejsende nikker og smiler forstående – håber det betyder at de har ringet fra arbejdet. Vi drager nu mod vores næste hotel, hvor der er trøffelmiddag på menuen!

Stik os en kommentar

Kommentarer

Smid en kommentar