Pork Wellington – fyldt svinemørbrad i sprød butterdej
1 stk svinemørbrad, et par køleskabsrester, nye tallerkener og bum, så er der lækker torsdagsmad!
I sidste uge efterlyste Familifaren flere opskrifter med svinekød på Gastromand. There you are:
Ingredienser
Mørbrad
- 1 stk. svinemørbrad
- 5 skiver parmaskinke
- 1 pakke butterdej
- 250 g svampe
- 1 håndfuld soltørrede tomater
- Et par spiseskefulde grøn pest - basilikum rucola eller hvad du lige måtte have stående
Glaserede grøntsager
- 5-6 gulerødder
- 1 bundt forårsløg
- Et par håndfulde sugarsnaps
- 1 dl vand
- 1 stor spsk. honning
- 1 spsk. syre - citron appelsin el. lign.
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. smør
Sådan gør du
- Rengør grøntsagerne
- Hak champignons og soltørrede tomater
- Steg dem tørre på panden
- Flæk mørbraden "et par gange", så du har et stort stykke fladt mørbrad
- Drys med lidt salt og peber og fordel champignons og soltørrede tomater udover mørbraden
- Rul mørbraden stramt
- Læg et stykke film ud på bordet
- Placér stykkerne med parmaskinke på filmen
- Smør pestoen udover parmaskinken
- Placér den rullede mørbrad på parmaskinken og rul skinke og film stramt omkring
- Læg stegen i køleskabet i min. 15. minutter
- Smid et ovnfast fad i ovnen og tænd på 185 grader
- Rul stegen i butterdejen, pensl den med et pisket æg og rids dejen med en kniv eller stik den med en kniv
- Læg stegen i det ovnfaste fad og bag i ca. 35 minutter
- Mens stegen er i ovnen, går du igang med grøntsagerne
Glaserede grøntsager
- Grøntsagerne skæres i passende stykker og smides på en pande
- Tilsæt vand, honning og syre
- Lad det småkoge på ca. 1/3 varme indtil væsken er blevet "glace-like"
- Pisk smør i umiddelbart før servering og smag til
Noter
Velbekomme!
Stik os en kommentar-
Hej drenge,
Jeg må igen appellere til at I tilbereder sous vide. F.eks. ved at I steger svampe og tomater og lader dem køle af inden de lægges i svinerouladen. Den vil jeg så rulle i film, køle af og vacuumpakke. Tilberedes så sous vide i 60C i 4 timer, tørres og brunes på panden.
Jeg laver den traditionelle Wellington på analog måde: http://hoerup.dk/bof-wellington/
Resten som i jeres opskrift, hvis man da ikke lige også laver grønsagerne sous vide ved at smide det hele i en pose (dog uden vand) og så vaccumpakke det og give det 84C i en times tid. Måske skal man så si det flydende fra efter tilberedning og koge det ned.
— Jens
-
Det ser sgu lækkert ud! Undrer mig lidt over, at jeg aldrig har tænkt på at lave det før, da jeg tit har svøbt en svinemørbrad i parmaskinke. Men det må jeg snart prøve :)
-
Det ser voldsomt godt ud Anders :) Tak.
Lyder samtidig som en god opskrift, der er lige til at gå i krig med :)
Skal prøves!
Håber i øvrigt jeres vinsmagning blev en succes. En skam jeg ikke kunne være der.
Alt godt,
Mikkel
-
Wauw, det ser ikke helt tosset ud Anders. Lidt feminint med alt det grønne, men trods alt ikke salat, som Brian sukker efter :)
Comments