Er du til stede? Stopper du nogensinde op og reflekterer over “Nuet” – Tænker du over hvad der optager dig og hvordan du har det? Hvordan dine nærmeste egentlig har det? For nogen er disse spørgsmål næsten angstprovokerende da de berører et ømt emne – nemlig os selv. Ikke desto mindre så berører spørgsmålene helt afgjort nogle relevante samfundsmæssige emner? Har vi for travlt idag? Stresser vi gennem livet? Er vi tilstede i Nuet?

Gastromand var inviteret på Gemyse i forbindelse med en middag som tog udgangspunkt i netop “Nuet“. Gemyse havde teamet op med Zacapa Rom og Michael Hajiyiann som er bartender på Ruby til daglig – vi har tidligere skrevet en del om ham, mest fordi han er en super cool fyr, som er helt nede på jorden og bare nyder en velbalanceret cocktail. Maden var tilberedt af Mette Dahlgård som tidligere har været køkkenchef på Geist under Bo Bech.

“Solo-Dining”

Vi ankommer til Tivoli som er utrolig smukt lige for tiden. De er ved at gøre klar til vinteråbning hvor hele parken er smukt dekoreret i et køligt vintertema med ekstra belysning for at skabe en skøn vinterstemning. Vi bliver budt velkommen i Gemyses Orangeri hvor vi får et glas bobler og en lille starter, “jordskokke-panacotta” med syrligt grønt.

Vores vært forklarer om konceptet, som er ret enkelt. Der skal fokus på mad, drikke og “Nuet” – derfra også navnet på konceptet. Man spiser alene og bliver udstyret med en iPod og høretelefoner, hvor du som gæst bæres gennem oplevelsen. Hele ideen er, at du ikke skal forstyrres under middag og der henstilles også til, at telefonen lægges til side. Vi gjorde naturligvis en undtagelse her, da jeg skød lidt billeder undervejs, men jeg forsøgte faktisk at holde det på et minimum.

Familiefarens store udfordring…

Dem som kender mig og er tætte på mig ved, at jeg IKKE kan sidde stille – det er umuligt for mig. Lige siden folkeskolen har jeg fået af vide, at jeg er ukoncenteret og ikke kan fokusere – det vil jeg godt udfordre, i hvert fald når jeg mine mål i livet og mere til – men mine tanker flyver og hvis jeg ikke har noget mellem hænderne begynder jeg at kede mig efter 3-4 minutter, det er helt rigtigt – spørg bare min kæreste, søster og Mor :-) Nogle af jer kender det måske godt, hvis I gør så forestil jer hvor stor en udfordring dette måtte være for jer – sådan var det også for mig…

There can be miracles…

Ikke desto mindre, så gik jeg all-in og tog høretelefoner på og lyttede med. Kort efter fik vi serveret vores første cocktail på Zacapa Negra med citronverbena-te infuseret, cordial af saltet kvæde/æblete, Rose Belsazar Vermouth og champagne – komplekst og gennemtænkt som altid! Imens jeg nippede til den lyttede jeg til den behagelige stemme i mine ører, som fortalte om sammensætningen af cocktailen og langsomt begyndte jeg faktisk at slappe af.

Kort efter kom vores første ret, som var “kartoffelpasta”, æggeblomme, sauce på kyllingeskind og vesterhavsost toppet med cavaiar. For mig var dette en overraskende start – nu havde jeg haft en lang måned – yes ikke uge – lang måned, så det var også tiltrængt, men jeg følte mig faktisk afslappet og det var vel egentlig også målet? Jeg kiggede rundt på mine medspisere som alle sad med deres høretelefoner og nød deres mad.

Stemmen på iPod’en varede omkring 4-5 minutter hvor efter hun holdt pause og hendes stemme blev afløst af beroligende musik. En sjov detalje jeg lagde mærke til var, at det faktisk virkede underligt ikke at have høretelefoner på – en lille betragtning om, at jeg hurtigt faldt ind i rytmen med “ro i hovedet”. Næste cocktail var min favorit – nok fordi den mindede mig lidt om “Manhattan” med et twist – det var en Zacapa 23 med kokosnød/dildvin, agurke-cordial og lidt fersken-bitter. Det lyder vildt ikke? Det var det faktisk også – masser af nuancer og smag – heldigvis havde Michael holdt igen med volten så vi ikke blev alt for fjollede.

Hovedretten var også min favorit – confiteret vagtel som var vildt mør og så tager jeg hatten af for, at Gemyse selv har vintergrøntsager i deres have – sådan! Også her kom den rolige stemme tilbage i mine øre og fortalte om tliberedning og sammensætning af grøntsagerne.

Inden desserten betragtede jeg mine medspisere igen, som alle tilsyneladende var faldet ret godt til ro. Flere sad dog med telefoner fremme og ja, jeg kiggede også selv, men min skærmtid, som Apple er så venlige at minde mig om udviklingen af dagligt var helt sikkert minimeret.

Vores sidste cocktail og dessert blev også afsluttet med en rolig fortælling. Desserten var sesamis på en maltet vaffel med friske urter. Jeg er helt vild med sesam og til denne ret var det virkelig godt. For mig krydrer det isen på en helt særlig måde – lidt som om den er saltet. Jeg fik noget lignende på TreeTop i Vejle og det holder bare. Vores sidste cocktail var vist den stærkeste – den bestod af Zacapa 23, vinblanding af PX Sherry og Belsazar Rose, Belsazar Sweet Vermouth, Fernet Branca infuseret med sort kardemomme og en fennikel-saltet sirup lavet på brun sukker – jeg tænker lidt, at en bartender idag jo er halv kok med alle de ingredienser de laver – jeg tager også hatten af her – han kan altså noget med cocktails ham Michael Hajiyiann.

Er det underligt at spise alene?

Nej – på ingen måder men jeg forstår godt, at det kan være et tabu for nogen. Tidligere i mit liv rejste jeg rigtig meget i KBH hvor jeg arbejde og derfor overnattede 2-3 gange. Her gik jeg tit på restaurant og i biografen alene. Var det underligt? Egentlig ikke, men jeg har samtidlig også god forståelse for, at nogen sikkert føler sig “ved siden af” eller “udenfor”. Til denne middag på Gemyse var alle i samme båd, alle sad med høretelefoner på og nød deres mad, der var ingen samtale før efter alle serveringer. For mig fungerede det rigtig godt. Om det er noget for dig ved jeg naturligvis ikke, men jeg synes du skal overveje det – mest fordi sanserne bliver skærpet og så kommer du faktisk utrolig meget ned i gear.

Efter vores oplevelse gik vi en tur i Tivoli som er smukt pyntet for tiden. De er ved at gøre klar til vintertema, som burde være aktuelt lige nu. Prisen for arrangementet som starter op 27/2-2019 vil være 790 kr.
Du køber din billet her

Til sidst – lad mig så høre: hvad tænker du om at spise alene? Er det okay eller synes du det er lidt underligt? Og tag gerne udgangspunkt i min indledning, hvor jeg drager paralleller til vores “fast-moving-society”?

 

 

Stik os en kommentar