Familiefaren er sluppet løs på den nordlige polarcirkel i Svalbard – et af de nordligste beboede områder i verden. Formålet er at smage whisky! Hvis du kan komme på en bedre grund til at skifte fly 5 gange og rejse i 10 timer, så lytter vi gerne…

Byens whisky-bar Svalbard Bar har købt 8 flasker Macallan lige fra standard til det finest cut ever made – ”M Decanter” fra Macallan 1824 serie. En whisky som for et par år siden blev solgt på auktion for 628.000 dollar i en 6 liters udgave! En almindelig flaske kan dog erhverves for 40.000-45.000 kr. Det er denne del af smagningen vi er nået til nu, hvor vores fremragende vært Martin Markvardsen lystig tager os igennem Macallans historie imens vi smager på de ælde dråber.

Vi er nået til den tunge ende af skalaen – Rare Cask er lavet af en blanding af 16 forskellige fade, som ikke længere eksisterer derfra navnet. Det kan være årgange, størrelser eller fade som er udgået. Derfor vil denne udgave også ændre sig fra udgivelse til udgivelse. Fadene spænder fra 1980-2000 så reelt nogle whiskys med alder på. Den har masser af duft af træ og krydderier men også citrus – som virkelig slår igennem, det er svært ikke at blive imponeret! Den leverer til sidst noget af en kindhest som du lige skal igennem før den blide eftersmag på adskillige minutter indtræffer.

Skotterne bruger ikke karamel af den simple årsag, at karamel koster penge og skotterne er nærige som bare fanden! Sådan afslutter Martin Rare Cask og leder og videre til Reflexion.

Jeg er lidt tabt for ord – og det ligner ikke mig, men det er ualmindelig flot og silkeblød whisky! Masser af sødme – endnu mere end tidligere – hvis det er formålet er det lykkes! Men nu snakker vi også små 7000,- for en flaske, så det er tilladt at forvente. Jeg vil ikke trætte med smagsnoter – for der er rigtig mange – tror bare jeg vil sige, at det er noget af det flotteste jeg nogensinde har smagt i mit liv!

No. 6 er alle fade fra 1995 så vi snakker en 20 år gammel dram. De kalder den selv “The Best of The Best”. Jeg troede faktisk ikke det kunne blive bedre, men det gør det – det hele bliver bare endnu mere silkeblødt og udsøgt af få i munden. Duften er helt unik af dadler, figner, karamel og mørk chokolade, lag på lag varer den ved og topper når den blide dram rammer din mund – “Rich and smooth” hvis jeg kun måtte brug to ord. Prisen ligger på diskrete 23.000-24.000. Nu har vi jo konstateret af farven ikke er vigtig, men for pokker den er smuk!

 

Den sidste og absolut bedste whisky er M Decanter! Vi holder lige en kort pause, hvor der er stilhed imens der skænkes op – den fortjener respekt. Selve flasken er helt unik og udgør et samlerobjekt i sig selv. Der er dele fra 1940-1992 – for hvert batch er der 5 fade til 1200 flasker – så vi snakker altså ikke nogle få dråber af de gamle fade for blot at kunne promovere det, så selv om skotterne er nærige så er de også stolte og står ved deres værk!

Den har hele paletten af smagsnoter – både de krydrede, de søde, de dybe og de let røgede. Intet stikker ud – intet er ikke tilpasset – alt er perfekt! Min sidste tår fejede fuldstændig benene væk under mig – støjen i lokalet forsvandt, mine sanser omkring whiskyen blev forstærket og alt andet føles overflødigt! Jeg bukker mig i støvet for denne whisky og gik fra smagningen i en tilstand af dyb lyksalighed!

Smagningen slutter af med en hyggelig snak i krogene hvor spørgelysten pludselig efter 8 whiskys er noget mere ivrig. Natten forsætter på en lille hyggelig bar, hvor jeg og arrangører diskuterer aftens smagning imens vi lige nyder en lille Highland Park 18 års – i øvrigt den samme, som vi startede og sluttede på Orkney.

Næsten morgen står den på ”Vinter-Safari” på ATV. Jeg må da erkende at, der er en lille presballe på efter gårsdagens lange dage, manglende søvn og ikke mindst indtag af øl og whisky. Jeg trøster mig selv ved, at den friske luft sikkert hurtig får mig kurreret.

Efter en hurtig morgenmad, hvor der heldigvis var æg og bacon tropper vi op hos Basecamp Explorer, hvor vi bliver instruereret i kørsel og påklædning. Når temperaturen siger minus 12-15 grader og du skal på en ATV, så kan du hurtig gange chill-factoren godt op. Vi bliver alle suitet godt op og er klar.

Kort tid efter sætter vi afsted mod en bjergning på den østlige side af Svalbard. Kl. er 11.00 er der er mørkt. Det er bidende koldt og vinden pisker imod vores kroppe og afslører de små åbninger i påklædningen, hvor du ikke har isoleret dig grundigt nok. Efter et på ophold når vi så langt op på en bjergside som vejret tillader det. Vi passerer en aktiv kulmine og en forskningsstation hvor vi gør ophold.

Der blæser og vinden hyler i det fjerne, det er svært at orientere sig og uden skibriller bider kulen i mit ansigt. Det lader ikke til, at vi er heldige med nordlyset denne gang. Men pludselig råber den ene arrangør Camilla at vi skal se mod øst og et grønt skær danser henover himlen og bliver til grønne lange stribler, som efter 15 sekunder forsvinder igen! Det er virkelig en smuk oplevelse og et naturfænomen, som skal opleves ikke beskrives! Jeg er glad, da jeg faktisk havde opgivet håbet.

Vi sætter kurs mod sidste stop som er en lille outpost hvor der er en kennel til slædehunde og et opholdssted for fangere, hvor de parkere deres hundeslæder. Det er virkelig autentisk og jeg og flere af de rejsende bliver vist “caught in the moment…”

 

Der er heldigvis tid til et stop, hvor vi kan sætte os. Der skænkes varm kaffe, kakao og småkager mit i mørket kl. 12.00 om formiddagen. Det er underligt og fascinerende på samme tid og igen tænker jeg ved mig selv, at den slags oplevelser her er for livet. Jeg begynder så småt at forstå, hvor det giver mening at holde en stor smagning på Svalbard!

Så går turen hjem og tømmermændene er så småt ved at forsvinde – for denne gang…

Gastromand var inviteret til Svalbard af Edrington Denmark 

Stik os en kommentar