Ren magi: Når en whisky-entusiast møder Troldmanden fra Thy
Der står roadtrip på programmet og turen går til Gyrup, hvor Thy Whisky holder til. Inden da skal vi lige omkring et gammel glaspusteri, som nu er omdannet til et destilleri – her kan du ofte finde troldmanden Anders og entiutasten Andreas som går og hygger om deres livsprojekt…
Det startede egentlig over en god flaske brændevin, hvor Anders der har Nordisk Brænderi og gårdejeren fra Gyrup Gård Nicolaj fik en skør ide om at lave whisky. Anders havde destilleriet og Nicolaj havde den byg der skulle til – at det senere skulle udvikle sig til en fornem whisky som der høstede internationale priser og ankerkendelse havde de nok aldrig forestillet sig.
Jeg har allieret mig med min spanske forbindelse, som jeg efterhånden ser meget – udover at være halvspansk er hun også yderst kyndig indenfor whiskyens vidunderlige verden og den kvinde jeg kender der suverænt ved mest om whisky. Hendes viden og smagspalette overgår faktisk min, hvilket også er god grund til at invitere hende med. Hendes område ligger primært i det skotske højland, hvor Highland Park og Macallan er farvoritterne, derfor er jeg vildt spændt på at høre hendes mening om dansk whisky – er det godt eller bare hypet?
Vi ankommer først til Nordisk Brænderi hvor Andreas fra Thy Whisky byder os velkommen og Anders kigger ud! Han får en kæmpe krammer – han besøgte os da vi lavede “Mig og Min Mad” i Klitmøller, som da i øvrigt lige skal se tilbage på. Vi connectede total med hinanden, samlede vilde urter, drak hans lækre gin og spiste burger sammen, som han den dag idag husker tydeligt! Det er der hvor det betaler sig at lave god mad – det bygger bro!
Anders viser os rundt i destilleriet hvor der lige et kommet ny kedel da der er stor efterspørgsel på destillering i disse dage. Udover Thy-Whisky laves der også Skotlanders linje og Anders eget gin og brændevin, så der er tryk på! Anders er lidt en af troldmand og hans fortællinger om tidligere projekter minder mig mest af alt om Walter White fra Breaking Bad, detaljerne må jeg vist hellere udlade at komme ind på, men spændende er de. Anders brænder både bogstavelig talt og til hverdag for udvikling af spiritus og han er dygtig – meget dygtig.
Hans kompetencer bliver også anerkendt af Andreas, som siger at det er lykkes dem, at få skabt et destillat hvor de gode økologiske råvarer virkelig kommer til sin ret! Et er nemlig, at destilleringen bliver god, men hvis råvarene ikke er i orden står du egentlig med et halvdårligt produkt – det skal hænge sammen og på den måde har du grundlag for et godt produkt.
Efter en rundtur på Nordisk Brænderi bliver vi budt på en omgang rullepølse og ostemad samt kaffe – og det siger man sgu ikke nej til vel?
Afsted til Gården Gyrup
Så går det over stok og sten og på vej mod hjertet i Thy Whisky. Gården Gyrup i Thy ligger virkelig ud på landet! Det er her byggen til whiskyen dyrkes, hvor urten gære og whiskyen bliver til i egetræsfadene. Vi stopper en kilometer inden vores destination, hvor Andreas viser os markerne hvor byggen til den næste whisky dyrkes. Det ser skønt ud og følelse af naturen vælter ind over mig.
Vi ankommer til den dejlige gamle gård som gennem mindst 7 generationer har været drevet af familien Nicolajsen. Vi starter lidt utraditionel i lokalet hvor tønderne opbevares, det er nemlig sådan at 10 personer er gået sammen om en lille tønde whisky som kan købes – nogle af dem kommer helt fra Sønderjylland, så interessen for produktet er bestemt ikke lokalt. Jeg når lige at knipse et billede af de glade whisky-entiutaster!
Vi ser kort på whiskyen men går imod gård huset hvor vi hilser på Nicolaj og hans kone Lisbeth samt Andreas svoger Jakob. Vi møder en herlig pre-påskebord hvor stort set alt er hjemmelavet fra egen produktion.
Vi genser også en Cold Hawaii øl fra Thisted Bryghus som også er fremstillet på gården byg og sludrer over maden hvor de fortæller om deres passion og deres arbejde på gården med både landbrug og whisky. Jeg er fascineret af deres iver om, at bringe den lokale produktion tættere på samfundet om det så er mælken fra køerne, kødet fra deres kvæg eller deres whisky med maltet byg.
Efter en god frokost går vi en tur på gården. Vi får den helt store rundtur, hvor vi både ser malkningen og faktisk overværer en fødsel af en ny kalv. Vi går videre rundt og ser gården og dyrene, som tydeligvis har det godt og trives – det er også ren økologi hvilket jo er fantastisk at overvære!
Vi ser deres byg og for fortalt om en gammel bygsort som egentlig ikke bruges mere, men som Nicolaj sammen med andre passionrede landmænd har fået til at gro igen ved at få sæd fra en gammel opbevaringsbank, som de så har dyrkret og på den måde formeret byggen år efter år. Dette er bl.a. derfor whiskyen får karakter.
Det er ret inspirerende at gå rundt med Andreas, som er Nicolajs svigersøn og meget engageret og passioneret. Jeg tillader mig at spørge om hans uddannelse hvor han svarer, at han er ingeniør i kemi hvilket kommer meget bag på mig. Han forklarer videre, at både ham og hans svoger har taget et aktivt valg om at dedikere deres arbejdsliv til familiens gård, dyrene, maltning af byg og ikke mindst whisky på trods af, at livet som akademiker lurer på den anden side. Det er beundringsværdigt og jeg begynder at forstå Thy Whisky og projektet endnu bedre.
Whisky og “Young Spirits”
Vi slutter af i deres warehouse, hvor vi startede og gennemgår deres tønder og opbevaring. Deres destillat kan kaldes “whisky” når det har fyldt 3 år, men nogle fade ligger i længere tid. Enkelte dråber får faktisk også lov at komme på flaske inden – det kaldes Young Spirit”. Det skyldes at der skulle bruge nogle dråber til en festivallen “Alive” i Thisted – lidt af en perle på disse kanter – navnet opstod så fordi at der kommer mange unge mennesker – altså “Young Spirits”.
Vi får naturligvis lov til at smage på den unge whisky som faktisk er flot og har masser af frugt men naturligvis mangler noget finish og eftersmag. Reelt må man dog sige, at produktet er flot taget alderen i betragtning.
Vi får smager også “No. 1” som er den første Thy Whisky nogensinde og umulig at skaffe nu. Det er ret spændende og sjovt nok føler jeg næste ærefrygt som første gang jeg smage Macallan 25 års. For mig er der meget respekt ved den slags da jeg ved det kræver årevis af arbejde inden et produkt overhovedet kan se dagens lys.
Thy Whisky No. 6 er den seneste udgivelse, som i disse øjeblikke bliver flasket og gjort klar. Den er til salg snart nu og holder diskrete 50,4 % alkohol, dog nedjusteret fra cask strength. Den er lagret på tidligere sherry fade og har en utrolig flot farve, som jeg undrer mig over er mulig på så kort tid. Det er duften som fanger mig mest – masser af sødme, malt, karamel og frugt. Smagen er også præget af sødme og kommer meget pludselig og intenst – hvor jeg primært fanger søde frugter. Eftersmagen er meget let hvor sherry’en går igen, det er ikke en lang eftersmag, hvilket skyldes den korte lagring – men potentialet for noget ret ekstraordinært er absolut til stede.
Det kan være farligt at sammenligne den slags whisky med whisky med mange år på fad for det er reelt to helt forskellige verdener. Jeg valgte efter turen, at alliere mig med en god ven Martin Markvardsen, som vel er en af Danmarks mest kyndige indenfor whisky. Hans udlæg er helt klart – Danmark gør det godt med whisky og navnlig udfra vores korte erfaring, hvor skotterne jo har 400 år. Thy Whisky er ingen undtagelse og skal der sammenlignes så skal det gøres med whisky fra Skotland som har samme alder, og her er Danmark klart i front. Jeg må sige jeg er imponeret. Du kan finde meget mere om Thy Whisky her eller på deres Facebook side.
Skål!
Stik os en kommentar
Smid en kommentar