Gastromands Store Påskefrokost
Sidste år slog vi et stort (surdejs)brød af en påskefrokost op. Man var jo lidt fortvivlede i forhold til corona, men man gik også med den følelse af, at til sommer var det sikkert væk. Og nu er vi her så et (1) år efter. Corona-trætte. Endnu mere modløse. Men vi skal altså stadig have en påskefrokost til trods for at mor Mette helst ikke vil have vi skal være mere end 5 samlet.
Så derfor får I det her. Det er ikke stort anlagt og med partners og hvad ved jeg ikke. Det er bare fra alle os til alle jer. Lidt lys og kulhydrater i en kold tid. Vil vil gerne lave en påskefrokost, som er ret nem at gå til, ikke vil kræve en masse forberedelse og indkøb. Tanken var, at det skulle skulle være lidt et eksempel på hvormeget du egentlig kan du ud af meget lidt. Så mange af råvarerne er gengangere i retterne. Og det der er lidt mere specielt som nogle af urterne eller de grønne syltede tomater, så er der her værdige letkøbte alternativer til. Jeg har stået i mit ansigts fodsved og lavet videoer til retterne, så man kan se at der ikke er mange ben i det.
Det endte ud som smørrebrød, men jeg ved ikke om det i bund og grund hænger sammen med, at jeg har ret kraftige smørrebrøds-frokost-abstinenser. Jeg synes i hvert fald at det passer godt ind her.
Og før vi reelt set kommer til maden, så skal vi også snakke drikkevarer. Øl, snaps og hvidvin. Det virker til lidt af det hele her. Hvis jeg lige må slå et slag for Gastromands egen hoppefar, og det må jeg godt. Så vil jeg lige nævne at Hopdaddy Cool jo lige har lavet et samarbejdsbryg sammen med Hoppe.Beer i Solrød. Det er tre dejlige øller, som i særdeleshed gør sig rigtigt godt til rugbrødsmadder. De er sådan nogle ret kedelige øl, som smager af øl og hvor du ikke behøver at låne smagsnoter fra BonBonlands sprogunivers for at beskrive dem. Øl der smager af øl, det kan vi godt lide. Men det er robuste stykker smørrebrød, så du kan lidt give den gas med lige det du allerbedst kan lide.
Hvis du ikke føler for smørrebrød, men hellere vil have et lidt mere klassisk udtræk med små retter, så har vi jo også opskrifterne til sidste års frokost liggende lige her.
Lad os komme til maden, det er jo trods alt den, som vi bilder os selv ind, at vi ved noget om.
Den med karrysild
LÆS HELE OPSKRIFTEN HER
Den med hønsesalat og rogn
LÆS HELE OPSKRIFTEN HER
Den ekstravagante roastbeef
LÆS HELE OPSKRIFTEN HER
Helt ærligt, så havde vi jo måske også regnet med at kaste os ud i nogle cocktails til vores påskemenu. Sidste år havde vi en kaffepunchtini, som vi nok egentlig mener er god nok til at vi kan køre endnu en gang. For vi ved jo, at vi endnu med at køre videre i gamle klassiskere.
Opskriften på HØVDINGENS KARATEBENZIN AKA KAFFEPUNCHTINI er her.
Mangler vi noget? Skidne æg eller bare banal vold i alkoholisk form mod vores små drengekroppe. Kom gerne med det.
God påske.
Stik os en kommentar
Submit a Comment